GeorgBrandesLevned_1908

Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde 239 Wilhelm II kom til Kjøbenhavn for at forestille sig som Kejser. Ankomsten fik et pinligt Forløb. Neppe havde Vog­ nen, hvor han og Kong Christian tog Plads, sat sig i Bevæ­ gelse ude paa Toldboden, før en stedse stærkere Hyssen hørtes fra Folkemassen. Tilsidst hyssede selve de præsen­ terende Livgardister med, og al denne Hyssen gennemskares af en enkelt Pibe. Kongen var bleg, Kejseren bevarede sin Holdning. Johan Ottosen indfandt sig med Hanssen-Nørremølle hos mig for at tale om, hvorledes man i Nordslesvig klogest burde stille sig under den nye Æra; man henvendte sig til mig, fordi jeg ikke havde lagt Dølgsmaal paa min Misfornøjelse med Venstrepressens Holdning, naar dens Danskhed paa et Haar lignede Tyskhed. Først langt senere lykkedes det at faa denne Holdning grundigt ændret. I det Aar brugte det tyske Agitationsudvalg for Nordslesvig Bladet Poliiikens gamle Artikler som Agitationsstof for at faa Nordslesvigerne til at stemme paa tyske Kandidater. Skønt jeg boede midt i Kjøbenhavn, havde jeg yderst lidt Forhold til Byen, og omgikkes saare faa, blandt dem vel mest Vilhelm Bissen og hans Frue, der det Aar fejrede deres Datters Bryllup ved en smuk Fest i Atelier’et. Jeg omgikkes det unge Kunstnerpar Harald og Agnes Slott- Møller, der havde sluttet sig til mig og ved hvis Bryllup Johan Rohde og jeg var Forlovere. Jeg saa oftere Stucken- bergs, to fine Mennesker, hun ualmindelig og ægte som han, hvem Livet mange Aar senere paa tragisk Maade skilte fra hinanden. En Sommerdag var jeg med Julius Lange hos hans Broder Frits, Overlægen paa Middelfart Sindssygeanstalt, og Dagen derpaa tog vi sammen over til Jylland, til et Sted ved Navn Skovvang at besøge Slott-Møllers, der boede dér med den unge dejlige Frøken Triepke, senere Fru Krøyer. Med dem fik jeg i de Dage et stærkt Indtryk af Østjyllands