GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 23 til Lefleri med Livets Alvor, Sorg og Smerte, hvormed For­ fatteren gør sig interessant, indtil en Teaterdirektion maaske kommer og byder ham Penge for at gøre det om og lade Sort blive til Hvidt i Slutningsscenen, hvilken Handel ingen Indignation hindrer Digteren i at tillade, selv om han ikke direkte selv besørger Transaktionen.“ Det havde været Synd ikke at spidde denne Sommerfugl paa en Knappenaal. Først dette Dybsind, at Pessimismen æstetisk behandlet blev til Lefleri, saa denne Insinuation, at Ibsen for Penge gjorde Sort til Hvidt i sine Slutningsscener! Da Ibsens E t Dukkehjem skulde opføres i Wien, og da man af Hensyn til Publikums slette og blødagtige Smag ikke vilde lade Nora forlade Helmer, skrev man til Ibsen og op­ fordrede ham til at forandre Slutningen. Paa hans afslaaende Svar bemærkede Teaterdirektionen, at han lige saa godt kunde føje sig, da Forandringen ellers alligevel vilde ske og da maaske end mere i Strid med hans Hensigter — saa nødedes han for at forhindre større Vandalisme til i Stedet for de Par sidste Repliker at lade Nora synke sammen ved Barnekamrets Dør. Der var ikke tilføjet en eneste Replik. Jeg saa Stykket spillet i Berlin i denne Form, uden Gnist af Forstaaelse, og svækket ved den matte og meningsløse Slutning. Men hvad Skyld havde Ibsen deri? Han var jo ved vore Regeringers vise Foranstaltning retløs i Tyskland, et Bytte for enhver Teaterdirektør som for enhver Over­ sætter. Den første Opførelse af Et Dukkehjem i Berlin blev en Skandal. Fra anden Akt af spiltes Stykket under stigende Uro og Misbilligelse. I tredie Akt lo og spottede man. Det var flere Gange vanskeligt at opfatte Replikerne for Latter og spottende Udbrud. Ibsen var da endnu ikke mere anset, end at Publikum ikke gad være over at høre paa ham med Opmærksomhed.