GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens A fslutning 49 fra en anden Fest i Kaiserhof, nemlig Afskedsgildet for den amerikanske Gesandt Mr. White og mindede om, hvorledes den Gang Berthold Auer- bach i løftet Stemning havde udtalt begejstrede Ord om de fælles Baand, der knytter Folkene sammen, om den Kæmpeharpe, der er spændt over Verdenshavet til Folkeslagene hinsides Oceanet. Saaledes turde vel ogsaa han, omend i mindre ophøjede Ord, tale om Forbindelsen mellem Tyskland og Danmark, der, skønt ofte afbrudt og sønderreven, dog stedse paany var bleven knyttet, og om hvilken Brandes personlig stod for os som et Vidnesbyrd. Ligesom engang i dette Aarhundredes Begyndelse Oehlenschlager og Baggesen havde havt en Part i den tyske Literatur og staaet den nær, saaledes ogsaa nu Brandes, og ligesom hine havde mod­ taget straalende Lys fra den store Sol Goethe, saaledes turde ogsaa en væsenlig Del af hans Virksomhed føres tilbage til Goethe. Brandes havde i sin Afhandling Goethe og Danmark, der ikke blot yder Læseren en rig Belæring, men tillige bringer ham i Stemning, anført et Ord af Auerbach, som denne selv har dannet, nemlig Udtrykket goethemoden. Brandes var selv goethemoden, han hørte til den store europæiske Me­ nighed, der samler sig om Tysklands første Digter, og den, der hører hin til, hører ogsaa os til. Med Scherers Tale var den første af de „fire officielle Skaaler“ ud­ bragt, som Dr. Kapp, der førte Forsædet ved Gildet, paa sin energiske Maade havde bebudet, og ved hvis Anmeldelse en let Gysen havde gen­ nemfaret Forsamlingen. Men enhver Frygt for en Oversvømmelse af Skaaler blev til intet; det blev virkelig ved de fire foruden Hædersgæstens Tale, og de blev alle modtaget med den taknemmeligste Opmærksomhed. Ikke blot Indholdet af hver enkelts Tale, men ogsaa Maaden, hvorpaa den blev foredraget, vakte den mest levende Deltagelse: Scherer talte som den lærde Fagmand, med Ordet fuldstændig i sin Magt og med mange fine enkelte Bemærkninger, Rodenberg med digterisk Patos og skønt for­ mede Billeder, Brandes paa en elskværdig Maade og i en Tone, som om han personlig henvendte sig til enhver af de tilstedeværende, der fortryl­ lede Alle; Loewe-Bochum med Overbevisningens brede Brysttone, med varm og fyldig Veltalenhed; tilsidst Lazarus med en Filosofs smilende Ro, der dog klart lod den Del, Hjertet havde i hans Udtalelser, komme tilsyne. Det er umuligt for os at optegne alle disse Taler saaledes som deres indre Værd kunde fortjene det. Vi kan kun antyde, men ikke ud­ førlig gengive, hvorledes Rodenberg i klare faste Træk tegnede den danske Literaturs Udvikling siden Aarhundredets Begyndelse, hvorledes han op­ stillede en skøn Sammenligning mellem de Kulturbølger, der strømmer ind over Landet, og Østersøens og Vesterhavets Vover, der snart sprøjter med vældigt Skum over det smalle Land, snart uvillig viger tilbage; hvor- Georg Brandes: Levned. III. ’