GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens A fslutning 51 fængelig — eller rettere, jeg er det naturligvis — men hvis jeg var taabeligt forfængelig, saa vilde saa megen Ros kurere mig. Ikke sandt, De kender alle Voltaires lille henrivende Historie om den forfængelige Irax og hvorledes Kongen helbredte ham for den. Han sendte ham en Overkok med seks Kokke og fire Kammerherrer, en Kapelmester med tolv Sangere og fire og tyve Violinister, gav ham en stor Diner, hvor de fire Kammerherrer holdt smukke Taler til hans Ære, og hvor man til Violin-Ledsagelse sang en Kantate, hvis Omkvæd var: Que son mérite est extrême! Que de grâces, que de grandeur! Ah! Combien monseigneur doit être content de lui-même! Efterhaanden følte den forfængelige Irax ikke mere nogen Trang til at høre om sin Betydning. Latinerne sagde, at det er behageligt ab viro laudato laudari, at roses af en Mand, som prises. Derfor var det mig kært at høre Professor Scherers Tale og finde Aner­ kendelse hos en Mester i mit Fag. Naar jeg sammenligner den Skole, i hvilken han har udviklet sig, med den, jeg har bag mig, saa føler jeg For­ bandelsen ved at tilhøre et lille Folk og paa afgørende Punkter være henvist til Selvopdragelsen med dens Famlen og Fejlgreb. Saa lidet vidste jeg i min tidlige Ungdom om samtidig tysk Videnskab, at jeg nitten Aar gammel brød mit Hoved med Hegels Phänomenologie. Ja, mine Herrer og Damer, hvad der er værre: Jeg har i Weisses Æstetik søgt Næring for min Aand. — Naar jeg spurgte den gamle Pro­ fessor i min Videnskab om Raad, svarte han: „De véd jo selv meget bedre Besked end jeg.“ Saaledes stod jeg iso­ leret, smægtede efter en Lærer, søgte Kundskaber ad de urimeligste og fjernest liggende Veje. Ved det spændte For- 4 *