GeorgBrandesLevned_1908

2 Udlændighedens A fslutning arter sig som en Lilleverden, hvor man i det mindre møder de samme fremmende og hæmmende Magter, der griber ind i de største Menneskers Livsførelse. Her findes under Arbej­ det for Selvhævdelsen et Arbejd for Sandhed, Retfærdighed, Frihed, findes overhovedet saa vel Evner og Kræfter som Anstrengelser og Tildragelser, der trods et saadant Livs mindre Forhold er beslægtede med de indflydelsesrigeste Menneskelivs. Dersom Læseren vil opholde sig ved den ringe Betyd­ ning, mine Oplevelser har havt for Menneskeheden, vil han hurtigt faa nok af mit Levned. Vil han derimod se det Almenmenneskelige saavel i hvad jeg virker som hvad jeg lider, saavel i Arbejdet som i Hændelserne, vil han med andre Ord opfatte det Fortalte sindbilleligt, saa vil han kunne følge de skildrede Forhold uden at stødes ved Forholds­ leddenes jævnlige Lidenhed. 2 . 1Vinter- og Foraarsmaanederne 1881 var jeg optaget af Arbejdet med at oversætte Hovedstrømningers første Del paa Tysk og omarbejde dens Indledning for det fremmede Publikum, dernæst med at nedskrive enkelte Stykker af den planlagte Bog om den franske Romantik paa Dansk og Tysk, fremdeles med paa Tysk at udarbejde eller gennemrette de mange store Essays, jeg udgav i Frankfurt under Navn af Moderne Geister. Forlæggeren Loning, i hvem der spirede en Sindssyge, som snart brød ud, var utaalelig i sine Krav, saa Arbejdet, der forud var mig meget vanskeligt, yderligere vanskeliggjordes ved de Ændringer, han forlangte, og som affødte en besværlig, irriterende Brevveksling. Juli og August Maaned, under hvilke jeg boede paa Landet i Tyskland, anvendtes til Omarbejdelse og Udvidelse

Made with