GeorgBrandesLevned_1908

90 Stor Foredragsrejse I Frankfurt am Main boede jeg hos en socialistisk Læge, Dr. Walther, hvis Hustru, en Englænderinde, Mrs. Adams Walther, ogsaa var Læge, begge sidst i Tyverne, et ungt Par, som under mit forrige Ophold havde besøgt mig og som viste mig megen Velvilje. Fra Fürth havde jeg taget mod en Indbydelse, fordi nogle unge Skandinaver, der opholdt sig dér, nogle Maaneder forinden havde bedt og bønfaldt mig ikke afslaa den, da de glædede sig til at høre mig. Allerede paa Banegaarden erfor jeg imidlertid ved min An­ komst, at de — uden at underrette mig derom — havde forladt Byen. Jeg var kørt 16—17 Timer for at tale der. I Hanau modtoges jeg af Direktøren for Kunstmuseet, en fortræffelig og begavet Mand, der traadte mig i Møde paa Banegaarden, ligesom jeg blottede Hovedet. Jeg kender Dem paa Deres dyxog, der er som Zeus’s, sagde han. Da jeg havde talt, skulde jeg som sædvanligt indtage et Aftensmaal- tid ved et af Smaabordene i den Forenings Midte, som havde indbudt mig, og min Skaal naturligvis udbringes af en blandt de Honoratiores, der udgjorde Bestyrelsen. Den Paagæl­ dende havde imidlertid ikke gidet høre mig, og det viste sig, at han ikke var bleven rigtigt underrettet om, hvem jeg var. Han rejste sig og sagde: „Meine Herrn! Wir haben heute Abend unter uns einen Mann, der uns durch seine Gegenwart Ehre erweist, einen berühmten Professor aus Marburg, einen der ersten Juristen Deutschlands“ osv. Jeg nød Fejltagelsen i Stilhed. Dog ved mit Bord blev der Uro, fordi jeg tav. — De maa takke! hed det indtræn­ gende fra forskellige Sider. — „Men det er jo ikke mig, hvis Skaal blev udbragt!“ — Ligemeget! De maa takke! gentoges det med uskrømtet Forundring over, at jeg kunde opholde mig ved en saadan Bagatel. — Skaalen havde jo været lige velment for det.