GeorgBrandesLevned_1908

92 Stor Foredragsrejse mig om i Byen. I en lille fransk Opsats har han mindedes mit Besøg og min Fornøjelse ved at se Malerierne i Museet. Mellem mine Tilhørere var det mig en Glæde at op­ dage Stockhausen, hvem jeg af et fuldt Hjerte beundrede som Sanger. Mænd som han, Joachim og Rubinstein viste, hvor usand denPaastand var, at Kunstnere af jødisk Æt var forfaldne til Prang og Glimmer. Særligt de to første var Naturligheden og Simpelheden selv. Braunschweig, hvortil jeg fra Frankfurt kom, var en dejlig gammel By, neppe mindre lærerig end Nürnberg. Jeg husker, jeg var indbudt i en Familie, i hvilken jeg følte mig vel, og at Husets unge Datter, en smuk og mærkeligt for­ standig Pige, næste Morgen ledsagede mig i det hertugelige Galleri, jeg havde ønsket at se, før jeg tog bort. Men jeg har sporløst glemt, hvorledes jeg lærte Familien at kende og hvad den hed. Efter at have rejst hele Dagen og talt om Aftenen var jeg i Braunschweig saa overanstrengt, at jeg ikke blot var ude af Stand til at sove, men havde Hallucinationer, saa snart jeg lukkede Øjnene. Jeg saafæle Masker for mig, lysende Punkter, der blev til Øjne, omkring hvilke et af­ skyeligt Ansigt dannede sig. Især ét Syn var fælt: To sammenvoksede Dvergeskikkelser med Maske-Ansigter, der trængte sig ind til mig for at byde mig Omvendelsestraktater fra den indre Mission. Da jeg ringede paa Opvarteren, kom han med en stor skægget Maske for. I Bremen forærede Arthur Fitger mig Farveskitsen til sit smukke Dekorationsmaleri: Dioskurerne som under en Storm tænder St. Elmsild paa Mastespidserne, en Gave, der voldte mig Glæde. Jeg talte baade i Bremen og Bremerhafen. Efter Fore­ draget i Bremen unddrog jeg mig det obligate Gilde og til­ bragte Aftenen alene med Arthur Fitger. I Bremerhafen var