292544960

38 paa Ahorntræet ved Auktionen. Ved den efterfølgende indbyrdes Fordeling af Indkøbene plejede man nemlig gerne at aftale, at hvad der ikke blev budt op af de andre, maatte den beholde, der havde købt det ved Auktionen, og da alle de andre ved For­ delingen udviste en paafaldende Ligegyldighed for det a f H ammer købte Parti Ahorn, fik han saaledes sit Ønske opfyldt. Et Aars Tid efter mødtes i en tilfældig Anledning nogle af Deltagerne i hin Auktion ude paa H ammers Plads, og man pas­ serede da en stor Stabel Ahorn, som var slaaet op i Brænde. »Hvad er det for en Mængde Ahornbrænde, Du har liggende der«, spørger en af dem med en Skælm i Øjet. »Aa — gaa ad Hekken­ feldt til«, svarer H ammer — »det var en værre en, I fik mig lokket paa i Marianelund —«. Moral: Køb ikke ved Auktion Træ, Du ikke har set. Ved en anden Auktion i Marianelund samledes man, som man plejede, efter endt Auktion for at fordele Træet, men nu foreslog K rause og gi. N. H ansen , at man i Stedet for som sædvanlig at dele Overskudet i lige store Parter til alle de deltagende skulde fordele det i Forhold til det Beløb, hver havde købt for. Derved vilde man kunne forhindre, at de, der kun købte lidt, fik ligesaa stor Part i Overskudet som de, der købte meget, hvilket man mente var urimeligt. Forslaget blev vedtaget, og man begyndte Opraabet. Efter at det første Nummer var tilslaaef en af de 2 Herrer Forslagsstillere — efter at være budt godt op, og man var i Færd med at drive det andet Nummer op i en vanvittig høj Pris, gik det pludselig op for H ammer , hvilken Limpind de andre var hoppet paa. Han for rasende op og regalerede dTlerrer med mindre parlamentariske Udtryk, som Rævestreger o. 1., hvor­ ved han overtraadte den faste Stoks uskrevne Love for kollegial Optræden og derfor øjeblikkelig blev dømt til at give 2 Flasker Portvin — og Freden var genoprettet. Moral: Man skal holde gode Miner til slet Spil.

Som et Eksempel paa, hvor gemytlig disse Fællestiire kunde forløbe, og paa, at det ikke kunde betale sig at forlade Selskabet,