292544960

41 ladt ham Valpladsen alene. Han beklagede sin Skæbne overfor Skovrideren, denne fik Medlidenhed med ham og tilbød ham som et Plaster at levere ham en Vognladning underhaanden. F ischer , som imidlertid var bekendt med, at en af de Sammensvorne var fast Kunde paa Godset, foretrak — ihukommende sine Kollegialitets­ pligter — med en Tak for Tilbudet at afslaa dette for ikke at gaa den anden i Bedene. Saaledes hævdedes — og respekteredes — i hine Dage Træhand­ lernes indbyrdes Pligter som Kolleger — et Emne, som altid har bevaret sin Aktualitet indenfor Foreningen. Moral : Hatten af for de gamle! — F ischer leve! At det ikke altid var Spøg og Behagelighed at tage til Skov­ auktion — navnlig paa Vinterdage med Sne og Regn og Kulde, maatte Træhandlerne mange Gange bekende; og tilmed ofrede de ikke sjældent baade 2 og 3 Dage paa en Rejse til en Auktion, hvor det saa viste sig, at det udbudte slet ikke egnede sig til Gavntræ, og hvor de derfor maatte vende hjem igen uden det mindste Udbytte. Saaledes for blot at nævne et enkelt Tilfælde, var H ansen , K rause og M ottlau en Aften taget til Odense. H ansen var blevet fulgt paa Banen af en Bekendt, og da denne senere paa Aftenen træffer H ammer i Byen, spørger han, om H. ikke skal til Auktion i Odense. »Død og Pine«, siger H ammer , »det har jeg- glemt«, og afsted farer han, som han staar og gaar uden Overtøj, og naar lige at komme med Nattoget til Odense. Næste Morgen kommer H ammer ogsaa bag efter — de andre Herrer er forlængst kørt til Skoven, hvorfor H. paa egen Regning maa tage en Landauer for at naa rettidig derud. Imidlertid kunde de alle have sparet deres kostbare Tid, Træet var absolut ikke værd at købe, og de kunde tage hjem med uforrettet Sag. For at gøre Succes’en endnu større, gav det sig til at øsregne allerede paa Udturen, og da de nu en Gang var blevne drivvaade og tilmed ikke vidste, hvad de skulde fordrive Eftermiddagen med til Toget gik, satte de sig op i Landaueren alle 4 og kørte Byen rundt og besaa Odense By paa Kryds og Tværs i aaben Vogn og Plaskregn, til megen Opbyggelse for de indfødte, der maatte beundre de energiske Turister, der gik saa nidkært til deres Arbejde.

5