292544960

8 Byerne. Omkring 1820 fandtes i København af Snedkere ca. 200 Lavsmestre (Lavet stiftedes 1554 med et Antal af 9 — ni Medlemmer) foruden en betydelig Del udenfor Lavet staaende. Uels gik Udviklingen stadig i Retning af rigere Udvalg af forskellige finere Træsorter, navnlig Mahogni, Palisander, Birk, Nød m. m. Og da Ønsket om at kunne købe mindre Partier af disse kostbare Træsorter opstod bos Snedkerne, fremkom Tanken hos enkelte Personer — navnlig indenfor selve Haandværket — om at lægge Lager op af disse Træsorter og forhandle dem en detail. Hvad der ogsaa bidrog til denne Tingenes Udvikling var den Omstændighed, at omtrent samtidig hermed begyndte de første Spor til en Sav­ værksindustri at vise sig — en Industri, der aabnede Mulighed for en rationel Udnyttelse og Fordeling af Raamaterialet. Saaledes opstod — paa samme Tid og saa at sige Haand i Haand — de to Brancher, som siden da bar udviklet sig — stærkt afhængige af hinanden — til deres nuværende Stilling: Træ- og Finerhandelen og Savværks-Industrien. Det er karakteristisk og vidner om Aarsagssammenhængen, at de første Generationer af Handlende oprindelig er udgaaet af Haandværkernes egen Kreds -- først 2den eller 3die Generation er egentlig uddannede Handlende. Endvidere er det værd at lægge Mærke til, at Træ- og Finer­ branchen i sin Begyndelse har været ret tydelig adskilt i 2 Grene: Handelen med indenlandsk Løvtræ og Handelen med udenlandske Træsorter og Finerer af disse. Det faldt ganske af sig selv, at de Haandværkere, der begyndte at handle, kastede sig over de Ar­ tikler, de kendte fra deres Profession. Og saaledes rekruteredes de »indenlandske« Træhandlere navnlig fra de Fag, som f. Eks. Tømrere og Karetmagere, der brugte det danske Løvlræ, medens Snedkerne særlig kastede sig over de udenlandske Træsorter og Finerer, som de havde Kendskab til. Saa langt op i Tiden gik denne Sondring, at den endog satte sit Præg paa Dansk Træhandlerforening i dens Tilblivelse og de første Aar af dens Tilværelse. Navnet, som er det samme nu som ved Foreningens Stiftelse, siger tydeligt, at det var de »danske« Træhandlere, som gik i Spidsen ved Fagets Organisation. Det skal dog samtidig paapeges, at denne Omstændighed aldrig nogensinde har sat Skel eller Splid mellem de to Grene indenfor Branchen, — det var jo ikke en Spaltning af noget bestaaende, men tværtimod