S_FruCamillaAugustaMøller1912-17

8 I den Tid grasserede Hekseprocesserne i Ribe, og han deltog i Fo r­ hørene over de ulykkelige Ofre og fulgte et af disse, en Kvinde, til Baalet Sine lykkeligste Aar tilbragte han i R ibe i fortrolig Om gang med Historikeren Anders Søfrinsen Vedel, P. Hegelund m. fl., baaret oppe af Byens indflydelsesrigeste Fam ilier, til hvilke han var knyttet ved nære Slægtskabshaand. Meget imod sit eget og sin Menigheds Ønske blev han i 1587 valgt til Biskop over Fyens Stift. Bo rgm ester og R aad indgav Ansøgning om at beholde den afholdte Præ st, men Kongen sta d ­ fæstede Valget, og 1588 blev han ordineret i S t. Knud s K irke i Odense af sit Søskendebarn, Biskop Hans Laugesen i Ribe. Biskop Velle ju s førte en V isitatsbog, som blev trykt i 1858, og han giver heri et smukt Vidnesbyrd om den N idkæ rhed, hvormed han omfattede sin B ispegern ing, og giver gode B id rag til Bely sn ing af de kirkelige Forhold paa Fyen i hans Tid. Han p a a sa a nøje, at Kirkerne holdtes i ordentlig Stand, og førte flittig til B o g s, hvad han iagttog i Præstegaardene, tog sig af Præ sternes Vel, og, hvor det var muligt, lod han Embederne g a a i Arv, saaledes a t en ny P ræ st blev gift med Formandens Enke eller Datter. 1594 fonrettede han Vielsen ved et Bryllup paa Nakkebølle, hvor Christian IV var Gæst. 1596 deltog han i Kongen s Kroning. Den 30. Oktbr. 1566 havde han ægtet Karen Baggesdattcr, født 1548, død 1615, Datter af den rige Raadmand Bagge Jensen i Ribe, født 1511, død 1578, og Hustru Cecilie Pedersdatter, der var D at­ ter af Peder Ib sen og Hustru Anna i Ribe. •Jacob Madsen Vellejus havde i sit Æ g teskab 18 Børn, hvoriblandt: 4 . lla d s Ja c o b sen (Mathias Jacob sen s), født 24. Ju li 1569 i Ribe, død 15. Maj 1636. E fter at være bleven Student besøgte han T y sk ­ land, England, Frankrig og Italien og naaede helt ned til Sicilien. Datidens Rejsemaade var sammenlignet med Nutidens yderst besværlig og langsom, thi Landeveje, som vi nu har dem, fandtes saa godt som ikke, og Vognene var tunge og umagelige, ligesom Overfald af den Tids mange løse Eksistenser heller ikke var udelukket. De unge Mennesker slog sig derfor saa vidt muligt sammen og rejste flere i Følge. N aar de ikke har kunnet benytte Sejlskibe, har de jo kun haft Valget imellem at tilbagelæ gge de lange og daar- lige Veje enten til Fods eller til Hest eller, naar det kom højt, at leje en \ ogn fra By til By. Enkelte Beretninger oplyser, at de jæ vn lig maatte overnatte paa Halm eller Hø paa et Loft eller i en Stald, og Levemaaden i Landsbykroerne har formodentlig væ ret yderst tarvelig.