S_FruCamillaAugustaMøller1912-17

E X L I B R I - S

K Ø B E N H A V N S R A Å D H U S ­ B I B L I O T E K EH

f. Rasmussen’s

RANDERS. C. J. Rye’s Bogtrykkeri. 1917.

Fru Camilla Augusta Møller f. Rasmussens Slægtebog.

Trykt som Manuskript for Familiens Medlemmer.

R A N D E R S . C. J . R y e ’s B o g try k k e ri. 1917.

iden jeg i 1907 udgav „Fam ilien Møllers Slægtebog“, har jeg syslet med min H u stru Camilla Augusta Rasmussens Forfædres H is to r ie , og Resultatet foreligger nu i efterfølgende Pendant til bemeldte Slæ gtebog. D a hun nedstammer fra en Del a f det 16. og 17. Aarhundrédes kendte Mænd og K vin d er, hvis H istorie for en stor Del findes beskreven i den almindelige personalhistoriske L itera tu r, er nærværende Fremstilling for de ældste Slægtleds Vedkommende ikke grundet paa noget selvstændigt K ildestudium , men i det væsentlige kun A ftr y k eller Uddrag af, hvad der findes spredt om i L eksikaer, A fhandlinger og Beretninger. F or dem, der vil søge mere indgaaende Oplysning om de ældste henfarne Slægter, er K ild ern e til deres H istorie i de fleste Tilfælde angivet. E llers er det Biografisk Leksikon, J yd sk H istorie og Topografi, Vibergs Præstehistorie, lngerslev: Danmarks Læger, K irkehistoriske Samlinger og flere lignende Værker, som mest er benyttet. Beretningerne om de Stam forældre, som har levet i de sidste henved 2 0 0 Aar, har, med nogle enkelte Undtagelser, ikke tidligere været try k t i offentlig tilgænge­ lige Skrifter. Jeg har samlet alle de fornævnte Oplysninger for at vore Børn og Efterkommere derigennem kan komme til Kundskab om en Del a f de Mænd og K vin d er, fra hvem de nedstammer, og for at de kan have Hoved­ momenterne til disse Forfædres H istorie samlet p a a et Sted og derved lettere gøre sig bekendt med deres L iv og Færden. Ligesom i den ovennævnte Slægtebog er der her foruden andet B illedsto f gengivet B illeder a f Fam iliens Mænd og K vinder, forsaavidt de har kunnet skaffes til Veje. For at lette Oversigten er der p a a de to Stam tavler angivet et Nummer, der svarer til det Nummer, hvorunder de paagældende Personer er omtalt i Bogen, samt bagved anført et Register. Randers, i Juni 1917. J. S. Møller.

.

96 W Å

6

0

98

0

17. D ied erik Grubbe, Borg-] mester i Aalborg, + 1643, gift I med Anne A nd ersd atter J u u l,| f 1649. ) 18. P eter Calovv, Amtsskriver] i Morung i Preussen, gift med; — C atarina Sp iesen .

S T A M T A V L E I

18. Mette Grubbe, f- 1612, f 1660, gift med 18. Dauiel Calow, Borgmester og Apotheker i Aal­ borg, f. 1614, f 1686.

>— 19. M agdalene Calow, f. 1647, f 1701, gift med

20. Cathrine Gertrud Langelo, f. 1659, f 1701, gift med 20. Christopher D iederik F r ie ­ denreich, Stiftsprovst i Aalborg, [ f 1669, f 1726. J

1 15. H einrich F rieden reich , ) ................................................................ | GeheimS™mer ø k r e teV T '1Ly-l f9 ' ;,o lia ”ll('sl . 1''rede.ri,k .Fr ,e " Dr. jur. I" bæk, f 1644, gift med denrcich, Apotheker i Aalborg, Margrethe B entsen. ) f. 1642, f 1690.

15. Joliau Danielsen F rieden-! reich, østerrigsk Feltherre, J adlet 1529.

21. Johannes Christopliersen F riedenreich, Provst i Stege, f. 1699, f 1759,

31. Mourits Friedenreich, Artillerikaptain, f. 1732, f 1798. Legatstifter. 31. B olette Margrethe Frie- deureich, f. 1729, f 1805,

13. Thømas F ink e, Professor, | København, Læge, f. 1561, f 1656, gift med Søster Ivers-1 datter, f. 1570, + 1614. 12. Rasmus Sørensen Broch- mand, Borgmester i Køge, f. 1537, f 1599, gift med Bodil Jacobsdatter Scliøller. 8 . Maren P ed ersd atter, f. 1570, f 1588, gift med f. 1553, f 1625. 4. Ingeborg Johanne Æ gidia, f. 1584, f 1614, gift med 4. Mads Jacobsen (Mathias Jacobæus), Dr. med., Læge i Aarhus, f. 1569, + 1636. 29. Mads N ielsen, Bager i København, gift med Abelone H ansdatter. 29. Hans V illum sen, Borg­ mester i Helsingør, gift med Ingeborg F red eriksd atter L eil. 25. Thøger Lassen, Provst i Randers, f. 1531, f 1608, gift med 1 25. Gertrud P ed ersd atter, / f., 1548, f 1585. I 28. Poul N ielsen, Borgmester) l - i Randers, f. 1551, f 1618, gift l med K irsten Madsdatter.

14. Jacob Finke den Yngre, I Raadsherre i Flensborg, ( gift med Anna Thorschmeden. 7. Margrethe Jensdatter, f 1602, gift med 7. Peder Thøgerseu, Biskop i Viborg, f. 1532, f 1595. 5. Jens Gjødesen (Johannes^ Ægidius), Biskop i Aarhus, | f. 1550, f 1626, gift m. Magdalene| Valentin. ' 3. Jacob Madsen (Velleius),) f. 1538, f 1606. Præst i Ribe, ( senere Biskop i Odense, gift med 3. Karen Baggesdatter, f. 1548, f 1615.

22. Hans Borchersen, Biskop i Ribe, f. 1597, + 1643, Søn af ( Borger Borchard Hansen, København.

11. D rude Thomædatter F inke, f. 1604, f 1671, gift med 11. Hans R asm ussen Broch- mand, Professor, f. 1594, f 1638.

14. Jacob Finke den Æ ldre, Raadsherre i Flensborg

22. K irstin e H ansdatter B orchersen,

gift med

gift med

7. Jens Hansen, Præst i Viborg, f 1558.

22. P ed er H enriksen Goiske, Provst i V estervig, f. 1670, f 1722,

10. Bodil Hansdatter Broch- mand, f. 1635, + 1670,

22. H enrik Goiske, Præst i Helsingør, f. 1619, f 1675.

gift med

21. Maren Goiske, f. 1700, f 1780. 31. Jens Jensen Hage, f. 1689,] f 1736, Købmand i Stege. Søn af Jens Knudsen, f. 1648, + 1708, < fornemme Skipper og Handels­ mand i Stege. '

6 . Thøger Jensen (Løvenbalk 1), Præst i Viborg, f 1538, gift m ., Anna P edersdatter.

33. Bolette Margrethe Kathrine Hage, f. 1753, f 1846,

Johannes Jensen Hage, Købmand i Stege, f. 1714, f 1791.

gift med

31.

gift med

8 . N iels C hristensen F .s s , I 10 M lli.ls F Livlæge^for^Kong Christian IV ,(_Biskop, Aalborg. , 1627> 'f 1688 gift med 9. Karen M athiasdatter Jaco- bæa, f 1664.

8 . Niels Foss eller Ræv i Bai-) ?* Christen N ielsen Foss, Rek- lum i Hjerk Sogn i Salling. I 1 Vlboi’g> Kannik 1 Aarhus,

22. Bodil Margrethe Rosen- stand, f. 1681, f 1773.

30. Karen Foss, f. 1657, f 1708,

gift med

1. Christjern N ielsen, Borg-| mester i Varde c. Aar 1500. j 2. N iels Jensen eller Johnsen,] Borgmester i Vejle, f 1528, 1 g. m. K jersten, og Søn af I Jens eller John N ielsen. > 3. P eder Ibsen, gift"med Anna i Ribe.

2. Lene Christjernsdatter, f 1556, gift med 2. Mads N ielsen, Borgmester i Vejle, f 1539. 3. Raadmand Bagge Jensen,] Ribe, f. 1511, f 1578, gift med C ecilie Pedersdatter.

gift med

32. Jørgen Johan Mackeprang,-. 32. Hans Jørgensen Macke- Barber i Rødby, +1718, gift m. ( prang, f. 1696, + 1775, gift med ( Gertrud Lorent/Matter B ö e s,I Johanne Markusdatter D ille r,] f 1706. ’ f. 1692, + 1764.

33. Marcus Maekeprang, -Landfysikus i Stege, Dr. med. f. 1726, f 1791.

29. Morten Madsen, Biskop i Aarhus, f. 1594, + 1643, gift med 29. K irsten H ansdatter, f. 1602, f 1672. 26. P ed er Thøgerseu, Provst i Randers, f. 1577, f 1634, gift med 26. Anna P ou lsd a tter, f 1649.

30. Peder Thøgerseu Rosen- stand, Ritmester, f 1683

27. Kirsten M ortensdatter,

gift med

27. Thøger Pedersen, Provst i Randers, f. 1609, f 1651.

Maren Nielsdatter. 2 5 . Peder Jensen, Raadmand i Randers 1564. 28. Niels Poulsen, Borger i Randers, født i Kvorning.

levede 1552 25. Jens Jensen, Borger i Randers.

L

f

S T A M T A V L E II .

36 a. Marie Louise Cathrine Christiane Rasmussen, f. 21 /8 1838, f 14/2 1910, gift 29/5 1873 med Politiassistent, Justitsraad Martin Carl Sørensen, f. 14/4 1844 i Randers. 36 b. Emmarentze R asmussen, f. 2/8 1840. Ugift. 36 c. Thora C hristiane Ras- - mussen, f. 17/8 1842, + 12/6 1880. Ugift.

36 aa. Harald Martin Valdemar Seldorf, f. w/1? 1876, cand. jur., Politiassistent i Odense, gift ^ /u 1913 med Cathrine Ciemmensen.

37 a. Louise E lisabeth Ca­ m illa Johanne Møller, f. 14/5 1873, gift 2 /6 1903 med Post­ ekspedient Laurits Kamp, f. io/u 1851. b. Jen s Christen B irg er 'i Louis Møller, f. 25/7 1874, _Grosserer, gift 6/6 1902 med) Marie J u lie J en sine F isch er, f. 25/l0 1876. ) c. H jalmar Johan Ham- mershøi Møller, Manufaktu- rist, f. 3t/8 1876, + 15/6 1902.

38. Ragnhild Emma Ca­ m illa B irger Møller, f. 14/g 1903. Aase Johanne B irger Møller, f. Vio 1906.

35. Martha Sabine Adol- “phine Mackeprang, f. 1788, + 1877, gift med Kammerherre Carl R einhard Bosc de la C alm ette, f. 1781, f 1820.

33. Bolette Margrethe Cathrine Hage, f. 1753, f 1846,

35. B olette Marie Louise _ Mackeprang, f. 27/n 1814. + 23/5 1895, gift 22/9 1837 m. Christen Rasmussen, f. w/i 1809, + 6/7 1877, Distriktslæge i Thisted, Søn af Købmand R. P. Ras> mussen i Svendborg og Hu­ stru Christiane Barfoed Sønnesøn af Købmand Hans Rasmussen i Assens.

36 d. Cam illa Augusta R asmussen, f. 28/t2 1848, gift 23/5 1872 med Justitsraad Johan Severin M oller, Sagfører, Branddirektør i Randers, f. 5 / 9 1844.

38. S tig Em ilius Johan P h ilip sen , f. 6/ 0 1905. E llen Cam illa F rederikke P h ilip sen , f. 21/i 1907. U lf A lfred F rederik P h i­ lip sen , f. 25/ 6 1908. Vagn Einar Valdemar PhL lip sen , f. 17/2 1917. B ergljot Havsteeu, f. 12/g 1911. Ju liu s K jartan Havsteeu, f. 24/a 1913. Johanne Cam illa Margrethe H avsteeu, f. 2o/2 1916.

34. Anthon Johannes ’—Mackeprang, Ejer af Kron­ borg Ladegaard, f. 1785, + 1874, gift med Jaeobine Marie W ismar, f. 1787, f 1817, 2 . Gang m, Louise A dellaide Stounder,

gift med

d. R igmor Caroline Christiane Møller, f. 27/g 1881, gift 12/7 1903 med Direktør A lfred Frederik P h ilipsen, f. 2i/lt 1877.

33. Marcus Mackeprang, Landfysikus i Stege, Dr. med , f. 1726, + 1791.

e. Emma Marie Ju lie Jo hanne M øller, f. 29 /j 1884, “gift 8/9 1910 med Købmand en gros Otto Jacob Hav- steen , f. 2/6 1884. f. E llen Sigrid M oller, ] _ f. 9 /5 1885, gift 10/9 1909 med ( Repræsentant Kai Fryd, ( f. 2/10 1884. g. Christen Johan Rasmus­ sen Møller, Læge, f. 27/ 4 1889, gift 24/6 1916 med E b b a Svane Dam, f. 28/e 1890.

L eslie Fryd, f. 48/5 1913.

C h r i s t j e r n N ie ls s ø n , B o rgm e s te r i V a rd e om tre n t A a r 1500, v a r en b e k e n d t og a n s e t H a n d e lsm a n d , d e r sto d i H a n d e lsfo rb in d e lse m e d K o n g H an s. H a n s E fte rk om m e re sk al væ re h e n v e d 40,000, og afd ø d e P ro v s t J . V ah l h a r u d g iv e t en S læ g te b o g o v e r disse, h v o ri e r n æ v n t h e n v e d 20,000 P e rs o n e r; m en h a n d ø d e, in d en h a n fik B o g en fæ rd ig . D et sk y ld es fo r en Del d en n e B og, a t de i S tam ta v le n om m eld te æ ld ste S læ g ts k a b s fo rh o ld h a r k u n n e t u d re d e s. E n af C h ris tje rn N ielsen s D ø tre v a r M e tte C h ris tje rn s d a tte r, g ift m ed R a a dm a n d L a u g e S te ffen se n i R ib e, og h e n d e s Søn v ar B iskop H a n s L a u g e se n i R ib e , fø d t 1530, d ø d 1594, g ift m ed D o rte H a n s d a tte r, død 1601, d e r v a r D a tte r af B iskop H a n s T au sen , og d e re s D a tte r, M e tte H a n s d a tte r, v a r ig e n g ift m ed d en b e røm te kongl. H isto rio g ra f A n d ers S ø frin se n V edel, fø d t 1542, død 1616. N ie ls J e n s e n , elle r N is J o lin s e n , B o rgm e s te r i Vejle, d ø d 1528, g ift m e d K ie r s te n . H a n v a r Søn af J e n s eller J o h n N ie ls e n og d en n e ig e n en Søn af N ie ls J e n s e n af a d elig S læ g t, v ide J . V ahl, S ide 83. O. N ielsen : „ S y sse lin d d e lin g e n i D a nm a rk “ om ta le r S ide 96 en N is elle r N iels J e n s e n , d e r A a r 1471 v a r T h in g h o ld e r p a a J e llin g Syssel- th in g . Om h a n e r id e n tis k m e d sid s tn æ v n te N iels J e n s e n e r m u lig t, m en k an ikk e nu oplyses. H o s fø rs tnæ v n te N iels J e n s e n eller Jo h n sen v a r d et, a t K o n g C h ris tia n II. i J a n u a r 1523 boede, d a L a n d sd om m e r M og en s M unk til P a ls tru p v ed V ib o rg o v e rb ra g te h am d en jyd sk e A d els O p sig elsesb rev . H a n s S ø n M ads N ie ls e n , d e r o g sa a v a r B o rgm e s te r i Vejle, død 1539, v a r g ift m ed en an d en af o v en næ v n te C h ris tje rn N ielsen s D ø tre, L e n e C h r i s t j e r n s d a t t e r , død 1556. E fte r M ad s N ielsen s Død b le v h u n a n d e n G an g g ift m ed C lem ind Sø frin sen , d e r lig eled es v a r B o rgm e s te r i Vejle. B o rgm e s tre n e v a r den G an g fo lk e v a lg te og i de fleste B y e r v a r d e r to. I „ E fte rre tn in g e r om Veile K iø b s tæ d “ af G. F . G a a rm a n n , try k t 1794, fin de s a n fø rt S id e 78 nogle O p te g n e lse r fra 1635 af B o rgm e ste r

6 C lem ind S euerin søn Vedel, en S ø n n esø n af o v e n næ v n te C lem ind Søfrin sen , saalydend e: „Dm 93orgemeftre 3 $eble, fom ubi 2Jtonbg 2Jtinbe fjaffuer leffuet. ^ a a 91gtt*s2Iar§ ®ag SInno 1618, ba beretter en ftifcfjer I)er i SBrjen oeb 91aon $ofjan ©reiføn, fom oar fob fjer $ 33ebel oc Ijan fjaobe fienb 9tiel§ ^enføn, Sorgemefter oc IjanS Dluinbe ^ierften 9tiel§ $enføn§, og fagte ijan ($of)an ©reiføn) fig ba att oære ©t gunbvebe og ©ej 5lar gammelt. 91ief§ $onføn 93orgemefter i 93ebel, f»an boebe ubi bet £jørnef)uu§ neft 91orben ^ierfe-Streben, tuert offiter for tilben, oc bpgte i)an ben ©ønbre ©apeHe $ oori§ $ierfe, §uor Q nu finbe§ efterffrefen Satinffe oc banffe Drb, meb gamble SØluncfe fflogftaffuer unber §ueHingen antegnet". De latinske Vers findes ikke mere paa Hvæ lvingen i Kapellet, der nu er hvidkalket, men anføres i Marmora Danica II, Side 77. Det ene var signeret af Jacob Madsen Vellejus, Biskop i Odense (Nr. 3 bagved), der var N iels Jensens Sønnesøn, og dateret 30. Maj 1576; det andet Vers var skrevet af Biskoppens Søn, Dr. med. Mads Jacobsen, (Mathias Jacobæus) (Nr. 4) Aarhus, og dateret 1. Maj 1619. Versene gik ud paa, at Niels Jensens fornævnte Efterkommere har under de nævnte Datoer ladet de latinske Vers opmåle paany. De danske Vers er gengivne nedenfor. D erefter fo rtsæ tte r C lem ind S e u e rin sø n V ed el s a a le d e s : „UInno 1523 giefte $ong ©fjriftian ben 2ben $ benne 91i§ $enføn§ §uf§ til ^erbergfj, og ber førte §er iHtogenS 9)luncff) ba Sanbgbommer fjan« nem bet SSref fra ^iiborgf), fom 3)anmarcfi§ 9tiige§ Staab oc bibelen, fom ber fjafbe oærit forfamblet, fjaobe opfcfjrefuet fjannem £>ulbfoftrne, SBortt, $or ©Ibrc og efterfontmen ©ledjt. »orgemefter 9Jla^ SRielføn, fornæonte SftiS ^onfon§ ©øn, fjan boebe g ben ftore ©aarb offuer for 9Jlibt=93roen, fom fiben ©feminb ©øfrinfen $bobe, ber fiff) I)anb §øftruen Siene ©f)riften§botter, fob i Q3arbe. 5)enne SJlatj 3Rielføn bobe iHnno 1539. Siene ©f)riften§ lotter ligger begrafuet fjof§ f)enbe§ førfte §o§ponb 2Jta£ Øtielføn $ ben ©ønbre ©apelle. 3)ette fjafuer $eg unberffrefne faafebe§ fammenffrefuet ubi en gob enfolbig tøliening $ bi§fe ^aafcfje 3)age 2lnno 1635 SJfartii 31te, Ijaaber gott fjolfi) tage bet $ ben befte SJtiening, ©. ©euerinføn 93ebel".

7

M ed d e leren v a r som a n fø rt en S ø n n e ­ søn af o v e n næ v n te B o rgm e s te r C lem ind S ø frin se n , d er, e fte r a t B o rgm e s te r M ads N ie lsø n v a r død i 1539, b le v g ift m ed E n k e n , L en e C h ris tje rn s d a tte r, og, e fte ra t d e n n e v a r død, m ed M aren H a n s d a tte r. Ifø lg e M a rm o ra D an ic a II, S ide 78, fa n d te s o v er dem i K irk e n fø lg end e G r a v s k r if t: „©leminb ©øfrinfen SBorgmefter føb ubi Otibe paa benne £afle monne flcta meb begge fjart§ £oftruer og trg S3ørn, ^irften, ©eøertn og 3Jla^ Itgefaa:

Det søndre K apel ved Vejle Kirke.

§an§ førfte §bftru Siene ©i)rtftjern§ ®otter, føb i 2Baræ meb 2©re. .fpurt bøbe i 3Barce Slnrto 1556 og er begrafen i Slusen f)ære, Xfjert anben §oftru, SDIaren §an§ batter føb i 9bbe leføer enbnu. ©ub gioe bennem aUe tijen æøige ©læbe og Otoe. 1577." D en n u væ re n d e sm u k k e P ræ d ik e sto l i V ejle K irk e fo rm en es a t væ re b e k o ste t 1576 af d en o v e n næ v n te æ ld re C lem ind S ø frin sen , h v o r­ v ed d o g b em æ rk e s, a t C lem ind S ø frin sen sk al væ re død 20. D ecb r. 1574. I d e t fø rn æ v n te s ø n d re K a p e l h æ n g e r e t af K u n stm a le r R o ed u d fø rt fo rtrin lig t B illed e af A nd ers S ø frin sen V edel, d e r v a r fø d t i Vejle. B ille d e t e r m a le t p a a F o ra n le d n in g af A m tm a n d O rla L ehm an n . P a a H jø rn e t af K irk e g a d e og R a a d h u s to rv e t i Vejle find es p aa en M u r en P la d e m ed fø lg e nd e In d s k rift: „Paa dette Sted i Borgmester N iels Johnsens Hus boede Kong Christian den Anden i Januar 1523 og modtog her ved Mogens Munk den jydske Adels Opsigelsesbrev“. De fø rn æ v n te P e rs o n e r og B e g iv e n h e d e r e r o g sa a b e h a n d le d e i en B og af A. H . H . S c hm id t: Vejle og Om egn (K ø b en h a v n 1882). L en e C h ris tje rn s d a tte rs Søn m ed B o rgm e s te r M ad s N ielsen v a r: 3 . B iskop J a c o b M a d se n Y e lle ju s, fø d t 24. Ju li 1538 i V ejle, død 24. S e p tem b e r 1606. H a n om tales i B ric k a : B io g ra fisk L eksikon, og i J . K in c h : R ib e B y es H isto rie. H a n u d g ik fra V ib o rg Skole 1555, og d a h an kom til K ø b e n ­ h av n , m e d e n s d e r h o ld te s B isp em ø d e, b lev h an i P . P a la d iu s ’ H u s i sam tlig e B isp e rs N æ rvæ re lse h ø jtid e lig e rk læ re t fo r S tu d e n t og in d ­ sk re v e t i M atrik u len . H a n o p h o ld t sig i 3 A a r i N iels H em m in g sen s H u s, re js te d e re fte r u d e n la n d s og s tu d e re d e isæ r M edicin og T eo ­ logi. 1563 to g h a n M a g is te rg ra d e n i W itte n b e rg . V ed sin H jem ­ k om st b le v h a n R e k to r ved R ib e Skole og 1567 P ræ s t v ed D om k irk en .

8 I den Tid grasserede Hekseprocesserne i Ribe, og han deltog i Fo r­ hørene over de ulykkelige Ofre og fulgte et af disse, en Kvinde, til Baalet Sine lykkeligste Aar tilbragte han i R ibe i fortrolig Om gang med Historikeren Anders Søfrinsen Vedel, P. Hegelund m. fl., baaret oppe af Byens indflydelsesrigeste Fam ilier, til hvilke han var knyttet ved nære Slægtskabshaand. Meget imod sit eget og sin Menigheds Ønske blev han i 1587 valgt til Biskop over Fyens Stift. Bo rgm ester og R aad indgav Ansøgning om at beholde den afholdte Præ st, men Kongen sta d ­ fæstede Valget, og 1588 blev han ordineret i S t. Knud s K irke i Odense af sit Søskendebarn, Biskop Hans Laugesen i Ribe. Biskop Velle ju s førte en V isitatsbog, som blev trykt i 1858, og han giver heri et smukt Vidnesbyrd om den N idkæ rhed, hvormed han omfattede sin B ispegern ing, og giver gode B id rag til Bely sn ing af de kirkelige Forhold paa Fyen i hans Tid. Han p a a sa a nøje, at Kirkerne holdtes i ordentlig Stand, og førte flittig til B o g s, hvad han iagttog i Præstegaardene, tog sig af Præ sternes Vel, og, hvor det var muligt, lod han Embederne g a a i Arv, saaledes a t en ny P ræ st blev gift med Formandens Enke eller Datter. 1594 fonrettede han Vielsen ved et Bryllup paa Nakkebølle, hvor Christian IV var Gæst. 1596 deltog han i Kongen s Kroning. Den 30. Oktbr. 1566 havde han ægtet Karen Baggesdattcr, født 1548, død 1615, Datter af den rige Raadmand Bagge Jensen i Ribe, født 1511, død 1578, og Hustru Cecilie Pedersdatter, der var D at­ ter af Peder Ib sen og Hustru Anna i Ribe. •Jacob Madsen Vellejus havde i sit Æ g teskab 18 Børn, hvoriblandt: 4 . lla d s Ja c o b sen (Mathias Jacob sen s), født 24. Ju li 1569 i Ribe, død 15. Maj 1636. E fter at være bleven Student besøgte han T y sk ­ land, England, Frankrig og Italien og naaede helt ned til Sicilien. Datidens Rejsemaade var sammenlignet med Nutidens yderst besværlig og langsom, thi Landeveje, som vi nu har dem, fandtes saa godt som ikke, og Vognene var tunge og umagelige, ligesom Overfald af den Tids mange løse Eksistenser heller ikke var udelukket. De unge Mennesker slog sig derfor saa vidt muligt sammen og rejste flere i Følge. N aar de ikke har kunnet benytte Sejlskibe, har de jo kun haft Valget imellem at tilbagelæ gge de lange og daar- lige Veje enten til Fods eller til Hest eller, naar det kom højt, at leje en \ ogn fra By til By. Enkelte Beretninger oplyser, at de jæ vn lig maatte overnatte paa Halm eller Hø paa et Loft eller i en Stald, og Levemaaden i Landsbykroerne har formodentlig væ ret yderst tarvelig.

9

IP adu a blev M. Jacobæ u s Syndikus ved det derværende Uni­ versitet ogkreeret til Dr. med., ligesom der sattes en Inskription til

hans Minde i Domkirken. E fter sin fler- aarige Udenlandsrejse blev han ved sin H jemkomst den første Læ ge, som ned­ satte sig i Aarhus, hvor han praktiserede, indtil han i 1614 blev kaldet til L iv ­ læge, eller som det hed Livsmedicus hos K on g Christian den Fjerde, og flyttede til København. I 1620 tog han af en eller anden Grund Afsked fra Hoffet og rejste tilbage til Aarhus, hvor han vir­ kede som Læ ge til sin Død. Han er S tam fader til Slægten Jacobæ u s. Hans Gravsted ligger i den søndre Korom gang i Aarhus Domkirke. Han om tales i Ingerslev : Danmarks Læ g er I 296 og Marmora Danica I 108. Han var g ift med Ingebo rg' Jo h a n n e Æ g id i a, Datter af B iskop Johannes Ægi-

dius (Nr. 5). Hun døde 1614 og efterlod 4 Børn, hvoriblandt K aren M athiasdatter Ja co bæ a, g ift med Dr. med. N iels Christensen F o ss (Nr. 9).

E t andet Barn var Sønnen Ja co b Ma- thiasen, født 17. Oktober 1602. Han op­ holdt sig som ung hos den lærde Holger Rosenkrantz paa Rosenholm, blev 1638 Hofprædikant og Dr. teologiæ, og 1645 B iskop i Aarhus, død 3. Jun i 1660. Han var g ift med Anna Bartholin, Datter af Dr. C asp ar Bartholin og Anna Finke, der igen var Datter af Thomas Finke (Nr. 13). Skønt dette Æ g tep ar ikke var Stam- forældre til Udgiverens Hustru og Børn, var de dog begge saa nær paarørende af de dalevende Stammefrænder, at deres Epitafium i Aarhus Domkirke her gengives.

5 . B iskop J e n s G jødesen (Jo h a n n e s Æ g id iu s) i Aarhus, Mathias Ja co bæ u s Svigerfader, omtales i B iografisk Leksikon, VI Bind, Side 50 bl. andet saa led e s: Jens Gjødesen, 1550—1626, Biskop, stammede fra Borgerfolk i Ribe og var 5 Aar Rektor i Lemvig, men han maa have haft formaaende Velyndere, siden

1 0 han fra denne beskedne Stilling 1581 blev kaldet til København som Hofprædikant hos Frederik II efter Anders Sørensen Vedel. 1591 blev han Sognepræst ved Nicolaj Kirke i København, og 1593 udnævntes han til Biskop i Aarhus. Han prøvede omhyggelig dem, der indstillede sig til Præste- og Skoleembeder i Stiftet og indrettede en endnu bevaret Protokol, hvori han indførte deres danske og latinske Prøveskrifter. Under sin Embedsvirksomhed inaatte han tillige rned Landets øvrige Biskopper afgive en Række Erklæringer om Spørgsmaal, der var af stor Betydning for danske Kirkeforhold, og i de saakaldte R esenske Stridig­ heder sad han som Dommer over Præsten O. Kock og over Biskop Hans Knudsen, Vejle. Han gør Indtrykket af at have været en praktisk B ib elteolog af Niels Hemmingsens Skole. Biskop Resen har dog ved forskellige Lejligheder udtalt den store Højagtelse, han nærede for ham, skønt Gjødesen ikke var ham nogen blid Modstander. Gjødesen var bekendt som en fremragende Taler. Hans mange Ligpræ­ dikener udmærke sig ved et klart og fyndigt Sprog. De indeholdt mange sjældne gamle danske Ord og Vendinger og ere en rig K ilde for dem, der sysle med Ind­ samling af danske Ordforraad fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. Han døde 11. December 1626. 1581 havde han ægtet Magdalene V a len tin , født 1563, død 1630, Datter af Slotsskriver Valentin i W ittenberg“. Den 19. Marts 1624 holdt J . Gjødesen L igtale over E sk e Brocks Hustru, Christenee Wiffert, død 3. Marts 1624, der blev b isa t i K a ­ pellet ved St. Mortens Kirke i Randers. Og den 30. December 1625 holdt han ligeledes Ligtale over E ske Brock, der døde 15. s. M. og blev bisat ved Siden af sin Hustru. Da Kapellet, der laa ud for Korets søndre Side, i 1801 blev nedbrudt, blev Ligene jordede paa Stedet, hvor K apellet stod. Biskoppen troede at Verden paa Grund af dens Vankundighed snart maatte forgaa. Han omtales i Kirkehistoriske Sam linger, 3. Række, 4. Bind, Side 126, i Vilh. B an g s: Aarhus S tifts B iskopper, og i M armora Danica, II Bind, Side 88. Han er begravet i Domkirkens Kor. Foruden Datteren Ingeborg (Nr. 4) havde B iskoppen en Søn, Ægidius Jensen, der var Doktor medicinæ og Praktiku s i R anders, død 1656, gift med Margrethe N ielsdatter, født 1602, død 1677, Datter af Borgmester Niels Jacobsen i Randers og Sø ste r til H ø jesterets­ assessor Peder Lassen (se Nr. 24). Deres Datter var M agdalene Æ gidia, født 1634, død 1678, gift 1672 med Johannes O lavius o: Hans Olufsøn, Provst og Præ st i Randers, født 27. Sep tb r. 1624, død 1696, der er Forfatter af nogle Digte. En Søn af ovennævnte Dr. Æ gidius Jen sen var Nicolaj Æ gidius- sen o: Niels Gjødesen, hvis Billede findes p aa et Epitafium , som hænger paa den nordre Sidevæg i St. Mortens K irke i R anders, hvor han er fremstillet sammen med sin Hustru og hendes første Mand. Den latinske Inskrift under Billedet er i Galthens Beskrivelse af Randers, Side 141, oversat saaledes:

11 N iels Gjødesen er født i Randers d. 25. Maj 1632. Hans Fader var Medicinæ Doktor og hans Morfader Borgmester sammesteds. Han levede som Eksempel paa Menneskekærlighed og Oprigtighed og hensov i Herren den 16. August 1696. 6« Thøger Je n se n (Løvenbalk?) var Munk i V iborg og Hans Tau sen s trofaste Medarbejder ved Reformationens Indførelse i Dan­ mark, P ræ st ved Søndersogn s K irke i Viborg, død 1538, gift med Anna Pedersdatter. Han om tales i B iog rafisk Leksikon VIII Bind, Side 430, og ligeledes i K irkeh istoriske Sam linger 3die Række, 4. Bind under Nr. 5 af H istorikeren H. F . Rørdam sa a le d e s: „Thøger Jensen var Lector teol. i V iborg og samtidig Præst ved Sønder­ sogns Kirke. Af kyndige anses det for tvivlsomt, hvorvidt han har tilhørt den adelige Slægt Løvenbalk, nærmest fordi han ikke bar Slægtnavnet og vel heller ikke førte Slægtens Vaabenmærke. Imidlertid forekommer det m ig dog ikke saa underligt, at han som Munk har aflagt Adelsnavnet, som evangelisk Præst havde han heller ikke Brug derfor. Hans Søn, Biskop Peder Thøgersen, brugte ikke Løvenbalkernes Vaaben, men deri ligger formodentlig intet afgørende Bevis. Saavidt jeg nem lig har bemærket, gik de Adelsmænd, som efter Reforma­ tionen blev Præster, samtidig ud af den adelige Stand, idet de nem lig indtraadte i den gejstlige. Hvidtfeldt beretter, at da Kong Frederik I i Aaret 1529, forsendte Mester Tausen fra V iborg til København, for at han der skulde lære og prædike Guds Ord, havde han „en, hed Hr. Thøger“, med sig. Ligeledes fortæller Hamsfort, at da M. Jørgen Jensen Sadolin 1531 rejste fra Viborg til Odense, havde han Thøger med sig, for at denne skulde tage sig af Skolevæsenet. At det i begge Tilfælde er den forhenværende Munk Thøger Jensen, der menes, kan næppe være tvivl­ somt; men forøvrigt er der intet bekendt om hans Virksomhed hverken i Køben­ havn eller i Odense, uden dette, at han i Odense var underkastet Forfølgelse, ja, som det synes, endog var truet paa Livet for sin evangeliske Virksomheds Skyld. Han maa snart atter være rejst tilbage til Viborg, hvor han indtil sin Død udfyldte den ved Sadolins Bortgang ledige Plads som Læsemester og Præst ved Sortebrødre Kirke. Hans Hustru, Anna Pedersdatter, der tidligere skal have været Nonne, ægtede efter hans Død hans Eftermand i Præsteembedet, Hr. Morten Hvass“. Han skal ligge begravet i V iborg Domkirke, men hans L igsten findes nu ikke. Den havde efter Marmora Danica II 215 en latinsk Indskrift. „Dansk Adels Leksikon“ anerkender ikke Thøger Jen sen som hørende til Løvenbalkernes Æ t, men det ligger i Sagen s Natur, at dette Værk, der skelner saa skarpt mellem Adel og Ikke-Adel, absolut ikke godkender nogen som Adelsmand uden fuldt Bevis, og det er jo netop dette Bevis, som mangler. „Nordisk Konversations Leksikon“ mener, at han er en Løven­ balk, idet det skriver: „Løvenbalk, en gammel dansk Adelsslægt, af hvilken Munken Jh øgei var Tausens Medhjælper i Evangeliets Forkyndelse i V iborg“.

12

Som det ses, har der navnlig i kirkehistoriske Sk rifter sta ae t en Strid om, hvorvidt Thøger Jensen hørte til den om talte gam le Adelsslægt, hvis Vaaben var en Løve gaaende over to b laa B jæ lker i Guldfelt og paa Hjelmen en halv blaa Løve. Den historiske Forfatter H. F . E v ald an tager i sin bekendte Roman: „Den skotske Kvinde paa T je le “ , at Thøger Jen sen hørte til Slægten paa Spindesiden, altsaa gennem Kvindelinier, og denne Antagelse er muligvis den rette. I W ibergs: Dansk Præstehistorie, 1. Del, S. 2 4 ,2 5 o g 32 findes anført: Thøger Pedersen Løvenbalk, Sognepræst til Budolfi K irke i Aalborg 1599, Søn af Peder Thøgersen, Biskop i Viborg, og Mette Pedersdatter Løvenbalk, gift med Borgmester Claus Reenberg i Viborg. Da disse to, Thøger og Mette, var Thøger Jen sen s Børnebørn og førte Navnet Løvenbalk, ligger heri formentlig et god t Indicium for, at Bedstefaderen var af denne Slægt. Dersom man altsaa kan gaa ud fra, at Thøger Jen sen ialtfald gennem Kvindelinier hørte til Løvenbalkernes S læ g t, nedstamm er han fra en uægte Søn af Kong Christopher den Anden, der regerede fra Broderen Kong Erik Menveds Død 1319 til 1332, og var en Sønne­ sønssøn af Kong Valdemar Sejr, død 1241, og hele den heromhand- lede S læ gt nedstammer i saa Fald fra denne Konge og hans For- fædre helt op til Gorm den Gamle. Kong Christopher havde med en Kvinde af S læ gten Lunge en Del Børn. I en Bog, „Kongeligt B lod “ af A agaard , kaldes hun Inger Iversdatter Lunge. Kong Christopher gav hende den gam le H erregaard Aun sbjerg ved Kjellerup til Opholdssted og gav Børnene Navnet Løvenbalk.

Sønnen E rik Christophersen Løven­ balk ejede Gaarden 1328, og hans Søn, Niels Eriksen Løvenbalk, nævnes til den 1377, og dennes Søn, R idder Jen s Nielsen Løvenbalk, ejede den 1391. Han, der dræbte Je n s Jen sen Brok til Clausholm ved R anders 1404, var Landsdommer i Jy lland og døde an­ tagelig 1438, hvilket Aar Aun sbjerg tilfaldt hans Søn E rik Jen sen og 1442 dennes Søn Peter E rik sen . — 1447 overtog E rik Jen sen s anden Søn Erik Eriksen Gaarden, som endnu var i

hans Besiddelse 1499. Hans Arvinger, hvoriblandt Gert Eriksen og nogle Søstre, solgte Gaarden 1510 til Kong H an s’ bekendte R ig sra ad Aunsbjerg.

13

Niels Clementsen, der om tales i Jy d sk H istorie og Topografi II Bind, Side 326, og 2den Række I Bind, Side 143, og Aunsbjerg gik nu ud af Løvenbalkernes Besiddelse. Førnævn te Peder Eriksen Løvenbalk ejede 1442 foruden Auns­ b jerg o g saa V inderslevgaard ved Kjellerup. En anden Gren af Fam ilien Løvenbalk, nemlig en Sønnesøn af førnævnte E rik Jen sen s Broder Mogens Jen sen var Mogens Lauridsen Løvenbalk til Tjele, der faldt ved Svenstrup 1534 i S lage t mod Skipper Clement, og om tales i H. F . Ev ald s B o g : „Den skotske Kvinde paa T je le “ . Thøger Jen sen s Søn v a r: 7 . P e d e r T lio g e rsen (Y ib e rg iu s), født 1532, død 23. Jan u a r 1595, B iskop i V iborg, gift med M arg reth e Je n sd a tte r , død 12. Decbr. 1602, D atter af M agister J e n s H an sen , P ræ st ved V iborg Domkirke, død 2. Septem ber 1558. B iskop Peder Thøgersen om tales i Kirkehistoriske Sam linger 3die Række, 4. Bind Nr. 14, og Jy d sk H istorie og Topografi, VI. Bind, Side 234 ff. Hans L igsten af rødlig Sandsten er opstillet i V iborg Domkirke ved den søndre Sidevæ g tilhøjre for Indgangen, men den er saa defekt, at et Billede af den vil være uden Værdi. Nedenunder den lange latinske Indskrift paa Stenen er indhugget to Skjolde, hvoraf det tilvenstre viser Moses med Kobberslangen, 4. Mosebog 21., 8., 9. (B iskoppens g ejstlige Vaaben), medens det andet er ganske udslidt, an tagelig af den Grund, at Stenen tidligere har ligget i Kirkegulvet. Muligvis kan dette udslidte Skjold have angivet Løvenbalkernes Fam ilievaaben, og det gam le Spø rg sm aal om, hvorvidt han og hans Fam ilie hørte til denne S læ g t eller ikke, kunde da have faaet sin Besvarelse. Om Peder Thøgersen s første Ungdom og Studier er intet be­ kendt. 1558 blev han Sognepræ st ved Domkirken efter sin Sv iger­ fader Je n s Hansen. F ra Paaske til M ikkelsdag 1560 forestod han tillige V iborg Skole. I Ju li 1565 tog han M agistergraden i Køben­ havn, og 1571 blev han V iborg S tifts Biskop. Hans Bo lig laa paa den nuværende B isp eg aa rd s Plads, og de hvælvede Kæ ldere i den nuværende B isp eg aa rd stammer mulig fra hans Tid. Han stod i stor Yndest hos K ong Frederik den Anden og hos Kan sler Niels K aas, der havde været hans Skolekammerat. Han fik ved dette Bekendt­ skab tillagt V iborg Skole store Dotationer. Han efterlod en stor Del Børn og en stor og anset E fterslægt. Sønnen, M agister Peder Pedersen, var P ræ st ved Søndersogns Kirke i V iborg. Han byggede en stor Gaard i M athiasgade, hvilken Gaard

1 4 indtog hele den vestlige Side af nuværende M ageløsstræde, og malede den spanskgrønt, saa den blev den anseligste i hele Byen. Gaar- den kaldtes „M ageløs“ , og heraf fik Strædet Navn. Efter Biskop Peder Thøgersens Død i 1595 giftede hans Enke, Margrethe Jensdatter, sig den 6. August 1598 med B o rgm e ster og Landsthingshører Gunde Skriver i Viborg, som da var 60 Aar gammel og havde 8 Børn. — Dette Giftermaal vakte Opsigt i V iborg og var til stor Misfornøjelse for de mange, tildels æ ldre og gifte Børn paa begge Sider; navnlig var Margrethes Børn utilfredse med, at deres Moder giftede sig paany og tilmed med en Mand, som de mente stod under hende i social Henseende; iøvrigt var Gunde Sk river en rig og velanset Mand i Viborg. Margrethe Jen sdatter var stærk historisk interesseret, og hendes Fortællinger om Begivenhederne i Reformationstiden, om H ans Tau- sens, om hendes Svigerfader, Broder Thøger Jen sen s, og om hen­ des egen Fader, Magister Jen s Hansens Deltagelse heri, blev paa­ hørte med stor Glæde af Børnene og hendes mange Venner. O gsaa om andre kendte Mænd og om Livet i V iborg i hendes Barndom s og Ungdoms Dage vidste hun at fortælle, og hun g en g av livligt og fornøjeligt de gamle Beretninger om Fortidens Begivenheder — F o r­ tællinger, der blev opskrevne og bevarede i den store Fam ilie. Hendes Søster Anna var gift med den tidligere B iskop K jeld Ju l i Viborg. Da Margrethe efter Biskoppens Død giftede sig med Gunde Skriver, flyttede hun til hans Gaard, der laa paa N ytorvs østlige Side paa Hjørnet af Nytorvsgyde, der forbinder Nytorv med St. Mogensgade. Hun døde „i den store Død, som 1602 og 1603 grasserede udi V iborg“ . 8 « Christen N ie lsen F o ss, Magister, Rektor i Viborg, senere K an ­ nik i Aarhus, født 1553, død 12. Marts 1625, g ift med M aren P e d e rsd a tte r, Datter af Biskop Peder Thøgersen (Nr. 7). De Fossers Vaaben var en Ræv siddende i b la at F e lt og paa Hjelmen ligeledes en Ræv. Chr. Nielsen F o ss var Søn af Bonden N iels F o ss i Bailum i Hjærk Sogn i Salling. Sønnen omtales i Kirkehistoriske Sam linger 3die Række, 4. Bind, Nr. 17. Ifølge dette \ ærk blev han i 1566 sa t i A albo rg Skole og i 1574 kom han til Skolen i Viborg. Den 20. Sep tb r. 1577 depo­ nerede han ved Universitetet, og næste Aar blev han H ører i Viborg. 1580 rejste han udenlands, og 1582 tog han her M agistergraden . E fter Hjemkomsten 1585 blev han Rektor i Viborg. Det var som Hovmester for unge, adelige Mennesker, saasom Iver Juul, Søn af Landsdommer Axel Juu l til V illestrup, og Sivert

15 Grubbe, at han rejste i Udlandet, og da han var bleven Rektor, var Albert Skeel til Fou ssinge som Dreng og den senere B iskop i B er­ gen, Niels P aask e, og flere andre Unge „indlagte“ i Huset hos ham, medens de gik i V iborg Skole. I E fteraaret 1593 frasagde han sig Rektoratet og blev Lektor, indtil han den 10. Novbr. 1601 rejste til Aarhus, hvor han havde faaet et Kanonikat, med hvilket var for­ bundet Præ steembedet i E g a a ; han var vistnok tillige Provst i Øster- lisb jerg Herred. Han døde, som anført, den 12. Marts 1625 og efter­ lod sig et meget hæderligt Eftermæ le. Maren Pedersdatter, hans første Hustru, var, som anført, Datter af B iskop Peder Thøgersen (Nr. 7) og Hustru, Margrethe Jen sdatter, i V iborg. Hun kaldes „de F o sse rs Moder“ og døde i Barselseng efter den 4. Oktbr. 1588 at have født en Søn, Niels Christensen F o ss (Nr. 9), „gennem hvem denne unge Kvinde, som saa tidlig gik bort, blev Stammemoder til en stor og berømmelig Slægt a f lærde Mænd“. (Hof­ mans Fundationer I, 193, G jessings Jubellærere I, 272). Ifølge Marmora Danica II, 209, lyder hendes Gravskrift saaledes: „Her hviler ærlig og Gudfrygtig Matrone, Salig Maren Pedersdatter, Magi­ ster Christen N ielsen Fosses, Kannik i Aarhus, fordum Skole-og Læsemester her i Viborg, hans Hustru; hensov i Herren 1588 i sit Alders attende Aar. Gud give hende en ærefuld Opstandelse“.

Christen Nielsen Foss med sin første og anden Hustru. Chr. Nielsen F o ss blev anden Gang gift med Elisabeth Laurids- datter; de er begravet i Aarhus Domkirke. Stammoderen, Maren Pedersdatters Ligsten er indmuret i den

vestre Ende af Viborg Domkirkes nordre S idevæg, lige overfor K ir ­ kens søndre Indgang, men Stenen er i høj Grad forvitret. 9 . N ie ls Ch risten sen F o ss, født 4. Oktbr. 1588, død 1. Jun i 1645, Dr. med., gift 25. Septbr. 1625 med K a ren M a tilia sd a tte r Ja c o b æ a , død 1. April 1664. Han opholdt sig, da Moderen, som anført, døde strak s efter hans Fødsel, som Barn hos sine Bedsteforæ ldre, B iskop Peder Thøgersen og Margrethe Jen sdatter i Viborg. Han omtales i B iografisk Leksikon og i G jessings Jubellæ rere sam t i Ingerslev: Danmarks Læger. 1607 blev han Student fra Aarhus Skole og tog 1613 M agister- graden i København, hvorefter han drog udenlands som Hovmester for nogle unge Adelsmænd og besøgte navnlig Tyskland, F rank rig og Italien. 1623 blev han Provincialmedikus i Skaane og fik et Kannikedømme i Lund. Aaret efter fulgte han den danske Gesandt, Christen Thomsen Sehested, paa hans Sendelse til Span ien og tog paa denne Rejse i Leiden den medicinske Doktorgrad. Sin følgende Levetid tilbragte han i Lund som en højt anset Læ g e. 1635 led­ sagede han Kong Christian den Fjerde paa en R ejse til N orge og var Livlæge for denne Konge til sin Død. Han døde under et Op­ hold i København, men blev begravet i Domkirken i Lund, hvor der er et Epitafium over ham. Med sin Hustru Karen Mathiasdatter Jacobæ a, Datter af Mads Jacobsen (Mathias Jacobæu s) (Nr. 4) og Sø ster til B iskop Ja co b Mathiasen i Aarhus, havde han følgende 8 Børn, nem lig: B iskop Mathias Fo ss i Aalborg (Nr. 10), Magdalene F o ss, gift med Thøger Lassen til Rødsiet ved Nørresundby, Livmedikus Christian F o ss, Dr. med. Lauritz F o ss i Sorø, Dr. med. Je n s Fo ss til Svan sø , Professor Peder Fo ss og Rektor Jacob Fo ss sam t Ingeborg F o ss, g ift med Præsten Jen s Burchardsen paa Samsø. 10 . M athias F o ss, født 12. Oktober 1627, død 8. Ju li 1683, Dr. teol., B iskop i Aalborg, gift med B od il H an sd a tte r B ro chm an d , født 1635, død 1670. Ifølge B iografisk Leksikon var han født i Lund og blev Student fra Sorø 1644. 1647 tog han teologisk Eksamen og Aaret efter blev han Hører i Lund. I Aarene 1650—53 rejste han udenlands og besøgte Tyskland, England og Italien. E fter H jemkomsten blev han Rektor i Lund og tog 1655 Magistergraden. Han nød stor Anseelse som Skolemand. 1660 udnævnte Kong Frederik den Tredie ham til Slotsprædikant, og han var en Tid Skriftefader for den fangne K onge­ datter Eleonora Christine, ligesom han 1665 blev teologisk Professor. 1672 blev han Biskop i Aalborg og 1775 Dr. teologiæ . Han deltog

17

i Forarbejderne til Danske Lovs 2. B o g om Gejstligheden, og efter Griffenfeldts Anmodning kaldtes han til Kolding for sammen med 3 andre Teologer at afgive Betænkning over, om Prins Jø rgen kunde g a a over til den katolske Tro. Han var en fremragende Prædikant og havde store adm in istrative Evner. Han lagde stor Vægt paa Moders- m aalets Udvikling og optraadte strengt mod Datidens Overtro, men han troede dog selv, at Verden vilde forgaa 1684. Han var en formuende Mand og E jer af H vidstedgaard ved H jørring. At han var en energisk Mand i sin Embedsvirksomhed, derom vidner, at han lod navnlig sine yngre Præ ster udstede skrift­ lige Fo rp lig telser til at læse den hellige Skrift og beordrede dem til at møde til bestemte Tider i B ispegaarden for at underkastes en S la g s Eksam en . D isse Forpligtelser, der findes i Aalborg B ispeark iv og er gengiven i K irkehistoriske Sam linger 3. Række, 6. Bind, Side 381, er meget karakteristiske for Tiden, men er for vidtløftige til at optrykkes her. B iskop F o ss har udgivet to L igtaler over Grev Mogens F riis’s Hustru, Anna Sehested til Faurskov, begravet 14. September 1661 i F rue K irke i København, og over Otto Skeels Hustru Sophie Rosen- krantz til B irkelse, begravet i F rue K irke i Aalborg d. 30. Jun i 1679. B e g g e disse Taler findes i A alborg Stiftsbibliotek. Zwergius, „Det sjæ llandske C leresie“ , skriver om F o s s : „Han havde en gammel Skade paa sit ene Ben, hvilken nogle Aar før han døde brød op og blev saa farlig, at Medicii enstemm igt gav ham ingen anden Trøst, end at Benet maatte bortskæres, og K irugii var allerede forsamlede i hans Hus for at foretage Operationen, mens i det samme meldte sig en fra Tyskland ankommen Barbeersvend, navnlig Aspach, og bad, at han maatte faa Lov til at bese Skaden, hvilket Midicii ikke længe vilde tilstede ham som ung og ubekendt. Men da Patienten, Dr. Foos, fik det at høre, lod han ham paa Timen kalde frem og lagde sit svage Ben villig frem for ham, ihvad de andre end sagde. Da Aspach nu til Bispens store Lykke saa Benet, sagde han straks, at det gjordes ikke nød­ vendig at gribe til det yderste Middel, men paatog sig at hjælpe ham næst Gud paa en bedre Maade, hvilket og skete og Bispen kom paa Benene og levede nogle Aar, indtil Døden borttog denne velfortjente Mand udi hans Alders 56 Aar“. I Budolfi K irke hænger en Messing Lysekrone med hans Navn paa og an tagelig skænket af ham. Hans B isp egaard laa paa samme P lad s som den nuværende B ispegaard , tæt syd for Budolfi Kirke. Han var i sine sidste Aar meget svækket og døde, som anført, den 8. Ju li 1683; han blev begravet i Frue K irke i Aalborg, hvor der tidligere har været et Epifatium over ham. Dette skal ifølge Zwergius have haft en latinsk Indskrift, der i Oversættelse lød saaledes: „Mathias Foss, født i Lund i Skaane i en højt anset Familie, blev efter at have besøgt de ypperste Egne i den europæiske Verdensdel og efter gennem al det lærde Samfunds Grader

18 at have tilbragt 5 Aar ved Frederik den Tredies Slotskirke og 7 Aar paa Køben­ havns theologiske Kateder, endelig paa den højt berømmelige K ong Christian den Femtes Befaling, hvis Skriftefader han i flere Aar havde været, forfremmet til Bispedømmet i Aalborg og styrede i 11 Aar Kirker, Skoler og Fattigstiftelser, idet han samtidig ved den højædle og udmærkede Fru Bodil Broehmann i 15 Aars lykkeligt Ægteskab blev Fader til 6 Børn og derpaa tilbragte 8 Ægteskabsaar i største Enighed med den ædle og dadelfri Kvinde Margrethe Aandia og opstillede i levende Live dette Minde om sin Udlændighed mellem de dødelige. Han døde i den generhvervede Frelsers Aar 1083 i sin Alders 56de“. En Indbydelse fra B iskop Fo ss, dat. 5. April 1679, til hans Datter Karens Bryllup findes indført under P. Th. Rosenstand (Nr. 80). Sammen med sin Søster Magdalene og sine under Nr. 9 nævnte 5 Brødre har han stiftet det Fo ssiske Legat. Biskop Fo ss var som anført gift med Bodil H an sd atter Broch- mand (Nr. 11), Enke efter Professor Hans Lauritsen i Roskilde, og anden Gang med Margrethe Aand, der overlevede ham . 11 . Hans R asm u ssen B ro ehm and , født 18. Ju li 1594, død 10. Oktbr. 1688, Dr. theol., Professor ved Københavns Universitet, gift med Drude Thomæ d atter F in k e , født 18. Septbr. 1604, død 4. April 1671, Datter af Dr. med. Thomas Finke (Nr. 13). Han var Broder til Sjæ llands Biskop, den bekendte Je sp e r Broch- mand, og Søn af Borgmester Rasmus Broehmand i K ø g e (Nr. 12). Han omtales saaledes i Biografisk L ek sik on : „Hans Rasmussen Broehmand, 1594—1638, var født i K øge, hvor Faderen Rasmus Sørensen (Nr. 12) var Borgmester, kom 1604 i Herlufsholms Skole, fra hvilken han, efter bl. a. at have haft sin egen Broder Jesper Broehmand til Rektor, afgik til Universitetet 1611. I et Par Aar dyrkede han nu sæ rlig de sproglige og filosofiske Fag, hvorpaa han begav sig til tyske Højskoler med det Formaal at lægge sig efter Filosofi og Teologi. Efter et 10 Maaneders Ophold ved Gymnasiet i Lavingen, gik han til W ittenberg, hvor han tilbragte henved 4 Aar med flittige Studier. Efter sin Hjemkomst tog han 1618 Magistergraden og blev ikke længe efter Rektor ved Sorø Skole. Herfra kaldtes han i 1621 til Professor i Filosofi ved Københavns Universitet og var tillige i adskillige Aar akademisk Notarius. Da Kongen 1630 havde oprettet et nyt theologisk Professorat ved Universitetet, blev Broehmand kaldet til at beklæde dette. Han var for anden Gang Universitetets Rektor, da han 10. Oktober 1638 blev bortreven af en sm itsom Sygdom . Havde 3. August 1623 ægtet Professor, Dr. med. Thomas Finckes Datter Drude, der fødte ham 6 Børn. Ved dette Ægteskab besvogredes han med en stor Del af de andre akademiske Lærere. Hans Skrifter indskrænkede sig til filosofiske og theologiske Disputatser, men hans akademiske Virksomhed bærer forøvrigt et gennemgaaende Præg af samvittighedsfuld Flid. 1 2 . R asm u s Sørensen B roehm and , født 1537, død 20. Ja n . 1599, var Fader til ovennævnte Hans R. Broehmand. Han var Raadmand i København, senere Borgmester i Køge og gift med B o d il Ja co b s- d atter S ch ø lle r, født 1561, død 30. April 1619.

1 9

P aa hans Epitafium i K øge K irke sta a r: „Her vd for liger begrafven Erlig oc welagt Mand S. Rasmus Søfrensen, waar barnfød Ano 1537 vdi Judland i Boens Gaar i Gern Herred (ved Silkeborg) waar Schrifver paa Bremmerholmb i Kiøbenhafn vdi 3 Aar, Foget vdi Norfiord i Norge 5 Aar, Paa Island 10 Aar. Kom Ano 1569 først vdi Egteschaf med S. Kirsten Ibsdatter oc lefvede med hende paa 10 Aar. Begav sig siden anden Gang i Egteschab Ano 1580 med Boedil Jakobsdatter, lefvede sammen paa 19 Aar, oc aflede Thilhobe 9 Sønner oc 2 Døter; waar Raadmand her i Byen 13 Aar, Borgemester vdi 12 Aar oc døde Ano 1599 den 20 Janv. Ydi hans Alders, 63 Aar. Boedil Jacobsdatter, hans Hostru, waar barnfød i Kiøbenhafn 1561, sad vdi hendes Enkesede efter hendis Hosbonds Død paa 7 Aar, begaf sig saa igen vdi Egteschaf Ano 1605 med Ifver Christofersen, lefvede med hannem paa femtende Aar oc døde Ano 1619 den 30 A vgvs. vdi hendes Alders 59 Aar. B illedet forestiller Her­

rens Opstandelse af Graven Paaskemorgen og det dels sovende og dels overraskede V agtm andskab sam t B o rg ­ mester R asm u s Sørensen Brochmand med sine to Hu­ struer og 9 Sønner, hvoraf de 8 er døde som smaa, og to Døtre, hvoraf en er død. Det m aa an tages, at Hu­ struen til venstre nærmest Brochmand er K irsten Ib s­ datter, og at den anden, B o ­ dil Ja co b sd a tte r Schøller, der a ltsaa er Moder til alle B ø r­ nene, Stammoderen, staar

længst tilhøjre for Beskueren. — Da Sønnen, Professor Hans Broch­ mand (Nr. 11), kun var H /2 Aar, født 18. Ju li 1594, og B iskop J e s ­ per Brochmand kun var Aar gi., født 5. August 1585, da Faderen døde, ligesom ingen af Børnene paa den Tid kan have været voksne, m aa B illedet være malet nogle Aar efter Borgmesterens Død, sandsyn ligvis paa Foranledning af de nævnte to Sønner, og det er da rimeligt at an tage, at de to mørkhaarede Sønner forrest paa Billedet er Biskoppen nærmest Faderen og Hans Brochmand længst tilvenstre. Det an tages, at Rasm u s S. Brochmand nedstammer fra Kong Christian den Andens, Frederik den Fø rstes og Christian den Tredies bekendte Sekretæ r, Je sp e r Brochmand, født i København 1488, .død 1562, en Antagelse, der bestyrkes med, at R. S. Brochmands æ ldste Søn hed Je sp e r, men hvorledes Slæ gtsk ab et har været, kan ikke nu oplyses. Se iøvrigt „Danske M agasin“ 1ste Række, 6. Bind Side 1.

2 0

1 3 .

Thom as F in k e , født 6. Jan u a r 1561, død 24. April 1656, Dr. med., Professor i København, gift 30. Augu st 1590 ined Sø ste r Iv e rsd a tte r af frisisk Slæ gt, født 1570, død 25. Maj 1614. Han omtales i Ingerslev: Danmarks Læ g e r I., 261, og i B iogra­ fisk Leksikon og flere andre Værker. Han var født i Flensborg, Søn af R aad sherre Ja c o b Finke den Yngre og Anna Thorschmeden (Nr. 14) og Sønnesøn af R aad s­ herre i Flensborg, Jacob Finke den Æ ldre (Nr. 14). Han blev hjul­ pen frem af Kansler Niels K a a s og den lærde Henrik Rantzau og dyrkede især Matematiken, men kastede sig senere over Lægeviden­ skaben. Efter forskellige Udenlandsrejser blev han Professor ved Københavns Universitet, først i Matematik, senere i Lægevidenskab og forbandt hermed en Mængde andre Hverv og en betydelig privat Praksis som Læge. Han var 5 Gange Un iversitetets R ektor og var dettes Censor i 42 Aar til han døde 96 Aar gi. og blev begravet i et Kapel ved Frue Kirke. I 1597 blev det ham overd raget at under­ søge Tyge Brahes Forhold. Han nød megen Agtelse og var en rig Mand, der oprettede flere Legater. Hans Bomærke var en gul Bogfinke. Af hans 9 Børn blev 5 voksne. Ja co b Finke blev Professor, Anna blev gift med Professor, Dr. med. C asper Bartholin den Ældre (Nr. 4), Margrethe med Dr. med. Jø rgen Fuiren, Dorthea med Pro­ fessor, Dr. med. Ole Worm, Drude med P ro fesso r teol. H an s R as­ mussen Brochmand (Nr. 11). Gennem disse Børn blev Thomas Finke S tam fad e r til en anset og talrig Efterslægt af Professorer og andre lærde Mænd. I et Skrift „Bartholinerne og Kredsen om dem “ , som Professor, Dr. med. Julius Petersen har udgivet 1898, hedder det Side 3 : „Ogsaa den navnlig af sit tvetydige Forhold til T yge Brahe bekendte Thomas Finke, der i Slutningen af 16. Aarhundrede fungerede som ledende Medicus primus og Decanus perpetuus i det medicinske Fakultet, var en sæ rdeles kundskabsrig og ved Udlandets ypperste Universiteter uddannet Mand. Var end Matematikken aabenbart hans Hjerte nærmest, og gav han end overhovedet intet Bevis paa egentlig fremragende videnskabelige Evner, saa virkede han dog med Interesse for de Fag, han repræsenterede, og ogsaa for selve Læ gevidenskaben; et Vidnes­ byrd om denne hans Interesse er blandt andet, at han, der havde erhvervet sig betydelig Formue i sin indbringende akademiske Stilling og ved Lægepraksis, baade i levende Live og i sit Testamente legerede Kapitaler til videnskabelige Formaals Fremme. For Efterverdenen staar Finke først og fremmest som den brave pater familias, som den, der gennem et langt Tidsrum var det samlende Midt­ punkt for det akademisk lægevidenskabelige Liv, forsaavidt som det udfoldes af hans egen Slægt. Og det blev netop hans Slægt, der grundede den Periode i dansk Lægevidenskab, som med Grund tør kaldes dens fornemste Glansperiode“.

Made with