S_FruCamillaAugustaMøller1912-17

2 0

1 3 .

Thom as F in k e , født 6. Jan u a r 1561, død 24. April 1656, Dr. med., Professor i København, gift 30. Augu st 1590 ined Sø ste r Iv e rsd a tte r af frisisk Slæ gt, født 1570, død 25. Maj 1614. Han omtales i Ingerslev: Danmarks Læ g e r I., 261, og i B iogra­ fisk Leksikon og flere andre Værker. Han var født i Flensborg, Søn af R aad sherre Ja c o b Finke den Yngre og Anna Thorschmeden (Nr. 14) og Sønnesøn af R aad s­ herre i Flensborg, Jacob Finke den Æ ldre (Nr. 14). Han blev hjul­ pen frem af Kansler Niels K a a s og den lærde Henrik Rantzau og dyrkede især Matematiken, men kastede sig senere over Lægeviden­ skaben. Efter forskellige Udenlandsrejser blev han Professor ved Københavns Universitet, først i Matematik, senere i Lægevidenskab og forbandt hermed en Mængde andre Hverv og en betydelig privat Praksis som Læge. Han var 5 Gange Un iversitetets R ektor og var dettes Censor i 42 Aar til han døde 96 Aar gi. og blev begravet i et Kapel ved Frue Kirke. I 1597 blev det ham overd raget at under­ søge Tyge Brahes Forhold. Han nød megen Agtelse og var en rig Mand, der oprettede flere Legater. Hans Bomærke var en gul Bogfinke. Af hans 9 Børn blev 5 voksne. Ja co b Finke blev Professor, Anna blev gift med Professor, Dr. med. C asper Bartholin den Ældre (Nr. 4), Margrethe med Dr. med. Jø rgen Fuiren, Dorthea med Pro­ fessor, Dr. med. Ole Worm, Drude med P ro fesso r teol. H an s R as­ mussen Brochmand (Nr. 11). Gennem disse Børn blev Thomas Finke S tam fad e r til en anset og talrig Efterslægt af Professorer og andre lærde Mænd. I et Skrift „Bartholinerne og Kredsen om dem “ , som Professor, Dr. med. Julius Petersen har udgivet 1898, hedder det Side 3 : „Ogsaa den navnlig af sit tvetydige Forhold til T yge Brahe bekendte Thomas Finke, der i Slutningen af 16. Aarhundrede fungerede som ledende Medicus primus og Decanus perpetuus i det medicinske Fakultet, var en sæ rdeles kundskabsrig og ved Udlandets ypperste Universiteter uddannet Mand. Var end Matematikken aabenbart hans Hjerte nærmest, og gav han end overhovedet intet Bevis paa egentlig fremragende videnskabelige Evner, saa virkede han dog med Interesse for de Fag, han repræsenterede, og ogsaa for selve Læ gevidenskaben; et Vidnes­ byrd om denne hans Interesse er blandt andet, at han, der havde erhvervet sig betydelig Formue i sin indbringende akademiske Stilling og ved Lægepraksis, baade i levende Live og i sit Testamente legerede Kapitaler til videnskabelige Formaals Fremme. For Efterverdenen staar Finke først og fremmest som den brave pater familias, som den, der gennem et langt Tidsrum var det samlende Midt­ punkt for det akademisk lægevidenskabelige Liv, forsaavidt som det udfoldes af hans egen Slægt. Og det blev netop hans Slægt, der grundede den Periode i dansk Lægevidenskab, som med Grund tør kaldes dens fornemste Glansperiode“.