S_FruCamillaAugustaMøller1912-17

7

B . A n d re L e g a te r . 1. J>en ubekendte Stifters Legat for fattige Fruentimmer, Enker eller Jomfruer. Dette Legat er oprettet ved Fundats af 13. Januar 1768 af Dr. og Professor teol. Peder Rosenstand Goiske, født 1. Maj 1704, Stiftsprovst og Præst ved Viborg Domkirke til 1747. 1749 Pro­ fessor teol. i København, død 13. Juni 1769, gift 13. Juli 1740 med Margrethe Benedikte Kneil. — Men, som det fremgaar af Fundatsen, har P. R. Goiske (eller Goische) foretaget Oprettelsen paa en Vens Vegne, som har ønsket at være ubekendt. Af en Bemærkning, som Professor Abraham Kali har gjort til Fundatsen, fremgaar det, at Biskop Mathias Foss’ yngste Datter, Søster Foss, gift med Købmand Christopher de Hemmer i Aalborg, er Moder til Fundator, og dersom denne Angivelse er rigtig, er den egentlige Giver Mathias Foss de Hemmer, Provst i Skagen, død 17. Juni 1753 uden Børn, eller en af hans Brødre. Legatet ejer en Kapital af c. 7,800 Kr. Det bestyres af Sjællands Biskop og uddeles til 3 Enker og 3 Jomfruer, som nedstammer fra Dr. teol., Biskop Mathias Foss i Aalborg, saafremt „de ere fattige og af skikkeligt Forhold og Stand“. Ogsaa Enker efter Mænd, som nedstamme fra Biskoppen, har Fortrinsret. For Jomfruernes Vedkommende er det en Anbefaling, at de er faderløse og „krænkelige“ (svagelige). Legatportionerne er i Reglen paa 40 Kr. aarlig. Fundatsen beror hos Sjællands Biskop. Se Stamtavle A 1 foran. 2. Det Fossiske Legat i Ribe for Enker og Jomfruer. Legatet er oprettet ved Fundats af 30. Oktober 1743 af Jomfru Søster Frederica Foss i Ribe, født 28. April 1686, død 4. Februar 1750; efter andre Kilder er hun først død 1754. Hun var Datter af Dr. med. Jens eller Janus Foss til Svansø, født 6 . Maj 1629, Stadsfysikus i København, død 9. Marts 1687, der var Broder til Biskop Mathias Foss i Aalborg. Jens Foss var gift første Gang med Maren Hofmann, død 1666 uden Børn, anden Gang med Anna Margrethe Svane, med hvem han havde 7 Børn, men saavidt vides er Stifterindens 6 Søskendes Afkom uddød, og Afkommet efter hendes Farbroder, Biskop Foss, hører derfor til hendes Paarørende. Fundatsen findes i Hofmanns Samling af Fundationer Tome 4, Side 502.

Made with