591738518

46

De forskellige Grunde var saaledes tilsammen anført 10 050 Gange af de 5 400 Familier. Blandt Grundene til, at man ikke har Raad til at flytte, var selve den højere Leje den hyppigst anførte Grund, men ogsaa manglende Evne til at for­ udbetale Leje var hyppigt nævnt. Indenfor Aarsagerne til at Kvarteret foretrækkes, var Nærheden af Arbejds­ stedet langt den vigtigste, herefter kommer Kvarterets centrale Beliggenhed og det, at man „holder af Kvarteret” uden at angive nogen objektiv Grund hertil. Blandt Aarsagerne til, at man ikke ønskede at bo i de særlige Komplekser, bemærkes særligt, at de to største Grupper var de, der blot angav „de mange Børn” eller almindelig Aversion mod disse Komplekser. Specielt, at de mange Børn havde en uheldig Indflydelse paa ens egne eller, at man føler Boligen i disse Kom­ plekser deklasserende, anførtes dog særskilt i en Del Tilfælde. E. Særlige Spørgsmaal for de støttede Lejligheder. I Bilag IV, S. 58 f., er givet en Fortegnelse over samtlige Komplekser i Københavns Kommune, i hvilke der i April Maaned 1946 fandtes Lejligheder, hvortil der ydedes Huslejenedsættelse for børnerige Familier. Med -f- er afmærket alle de af disse Komplekser, der ogsaa eksisterede i Efteraaret 1944, da nærværende Undersøgelse fandt Sted. Blandt de Lejligheder, der saaledes dengang var støttede, blev udvalgt 149, til hvis Beboere der blev stillet særlige Spørgsmaal. I Stedet for Spørgsmaalene 20 og 21 paa B-Skemaet om Grunden til, at man ikke havde søgt støttet Lejlighed og om Familiens egen Opfattelse af sine Bolig­ forhold og Ønsker til Boligen, var de 149 Familier, der boede i støttede Lejlig­ heder, og for hvilke der var foretaget en enquétemæssig Undersøgelse, blevet spurgt om Forhold vedrørende dels den tidligere, dels den nuværende Lejlighed (jfr. Bilag III, C-Skemaet) for at faa belyst bl. a. nogle af de Forandringer, Flyt­ ningen til den støttede Lejlighed har medført. Resultatet af disse Spørgsmaals Bearbejdelse var følgende: ' Kun 2 af de 149 undersøgte støttede Lejligheder laa paa „Broerne” , medens Resten laa i de nyere Bydele. Den tidligere Lejligheds Beliggenhed var for godt Halvdelen af Familierne i de nyere Bydele, medens knap Halvdelen var kommet tilflyttende fra de ældre Bydele. De Familier, der stadig boede i ikke støttede Lejligheder, fordelte sig som tidligere paavist paa samme Maade med godt Halv­ delen i de nyere og knap Halvdelen i de ældre Bydele. Den gennemsnitlige aarlige Husleje og den aarlige Brændselsudgift i den tidligere Lejlighed var henholdsvis godt 700 Kr. og godt 125 Kr., hvad der for Huslejens Vedkommende svarer ret nøje til de 749 Kr., der blev givet i Husleje for samtlige børnerige Familier, som ikke boede i støttede Lejligheder; Varme­ udgiften i den tidligere Lejlighed for de 149 Familier var noget mindre end Var­ meudgiften i samtlige undersøgte ikke-støttede Lejligheder. Da Brændselspriserne er steget stærkt i de senere Aar, var denne Oplysning dog ikke af særlig stor Interesse, fordi Forskellen alene kan skyldes, at Oplysningerne for den tidligere Lejlighed ligger nogle Aar tilbage i Tiden. Det samme Forhold spiller ind ved Undersøgelsen af, hvilket Befordrings­ middel, Husfaderen anvendte til at komme fra sin Bopæl til sin Arbejdsplads.