591738518

UNDERSØGELSE

AF KØBENHAVNSKE BØRNERIGE FAMILIERS FORHOLD

MED SÆRLIGT HENBLIK PAA DERES BOLIGFORHOLD

FORETAGET AF ET AF DET SOCIALPOLITISKE UDVALG UNDER ARREJDS- OG SOCIALMINISTERIET NEDSAT SAGKYNDIG UDVALG

J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1946

OO-

KK mj

l

I NDHO LD S F ORTEGN E L S E

Side Indledning ............................................................................................................-................................................ 5 Sammendrag af Undersøgelsernes Resultat ..................................................................................................... 7 Redegørelse for Resultaterne af Undersøgelsen vedrørende samtlige københavnske børnerige Familier 12 A. De af børnerige Familier beboede Lejligheder fordelt efter Bykvarter................................ 12 B. Familiernes Sammensætning.................................. 13 a. Husstandsoverhovedets ægteskabelige Stilling. . . . ................................................................ 13 b. Samlet Antal Personer i Husstanden........................................................................................ 14 c. Børnenes Antal og Alder............................................................................................................... 15 d. Andre Personer end Forældre og Børn i Husstanden......................................................... 16 C. Husstandsoverhovedets Erhverv........................................................................................................ 16 D. Indkomstforhold..................................................................................................................................... 17 E. Offentlig Hjælp........................................................................................ 20 F. Lejlighederne............................................................................................................................................ 22 a. Lejeforholdet..................................................................................................................................... 22 b. Ejendommens Art........................................................................................................................... 23 c. Ejerforhold........................................................................................................................................ 23 d. Opførelsesaar..................... 24 e. Værelsesantallet................................................................................... 24 f. Overbefolkede Lejligheder............................................................................................................. 25 g. Huslejens Størrelse.......................................................................................................................... 26 G. Ansøgning om Huslejetilskud............................................................................................................. 28 Redegørelse for Resultaterne af den enquétemæssige. Undersøgelse af nogle udvalgte børnerige Familiers F orh old ... ........................................................................................................................................................ 31 A. Lejlighedernes Karakter og Indretning........................................................................................... 31 a. Værelsernes sædvanlige Anvendelse............... 31 b. Senge- og Møbelspørgsmaalet............................................................ 32 c. Lejlighedernes Beskaffenhed............................................................................ 35 B. Beboernes Beskæftigelsesforhold og Økonomi............... 37 C. Børnenes Forhold........................................................................................ .'........................................ 39 D. Aarsagerne til, at Familien ikke havdesøgt støttet Lejlighed.......................................... 43 E. Særlige Spørgsmaal for de støttede Lejligheder........... ............. 46 Bilag: I. Spørgeskema A ....................................................................................................................................... 51 II. Spørgeskema B ..................................................................................................................................... 53 III. Spørgeskema C. ................................................................................................................................... 57 IV. Fordeling af de støttede Lejligheder i April1946 paa Bydele og Komplekser ................. 58

I N D L E D N I N G P AA Grundlag af det af Befolkningskommissionen i Betænkning 2 fremsatte Forslag gennemførtes Lov Nr. 153 af 13. April 1938 om Laan til Boligbyggeri og Husleje­ nedsættelse for mindrebemidlede, børnerige Familier. Der blev herved skabt Hjemmel dels til at yde Laan til Opførelsen af Lejligheder specielt beregnet for Familier med mange Børn, dels — for første Gang — til at yde Til­ skud til Nedsættelse af Huslejen for mindrebemidlede, børnerige Familier (Familier med 3 Børn og derover) under Forudsætning af, at det drejer sig om Lejemaal i de Ejendomme, der er opført med Statslaan i Henhold til Lov Nr. 128 af 11. April 1933 med senere Æn­ dringer, eller som fremtidig opføres af Kommuner eller anerkendte Boligforeninger. Under Hensyn til Ønskeligheden af at undersøge forskellige Problemer, over­ vejende af social Karakter, der er opstaaet under Administrationen af Lovgivningen, anmodede Indenrigsministeriets Byggeudvalg af 1940 i Foraaret 1944 et under Arbejds- og Socialministeriet nedsatte socialpolitiske Udvalg om at ville foretage en enquétemæssig Undersøgelse af de børnerige Familiers Boligforhold med særligt Henblik paa Aarsagerhe til. at der havde været visse Vanskelig- heder forbundet med at faa udlejet de Boliger, der er opført specielt for mindrebemidlede, børnerige Familier, til disse, og paa Basis heraf fremsætte Forslag om Forbedring af de børnerige Familiers Boligforhold. Paa sit Møde den 1. Maj 1944 vedtog Det socialpolitiske Udvalg herefter at ned­ sætte et Underudvalg, der skulde tilrettelægge den omhandlede Boligundersøgelse. Som Repræsentant i Underudvalget for Det socialpolitiske Udvalg udpegedes Kontorchef Jørgen S. Dich, som har ledet Udvalgets Arbejde. I Underudvalget indtraadte iøvrigt som Repræsentant for Indenrigsministeriet Kontorchef H. E. Holten, for Det statistiske Departement Kontorchef Henry Stjernqvist, for Staden Københavns statistiske Kontor Kontorchef Kjeld Johansen og for Københavns Magistrats 3. Afdeling Kontorchef Wolf Rosenstand , Underudvalgets Sekretær har været fg. statsvidenskabelig Konsulent i Arbejds- og Socialministeriet Henning Friis. Paa Grundlag af en af Underudvalget udarbejdet Indstilling, som blev tiltraadt af Det socialpolitiske Udvalg i dettes Møde den 12. September 1944, er Undersøgelsen herefter blevet iværksat i Københavns Kommune. Man havde oprindelig tænkt sig at foretage en lignende Undersøgelse i enkelte Købstæder, men stillede dette i Bero, dels for at opnaa de fornødne Erfaringer med Hensyn til Undersøgelsens Gennemførelse, dels under Hensyn til de ekstraordinære Forhold, som gjorde sig gældende i 1944—45. Den daglige Ledelse og nærmere Tilrettelæggelse af Undersøgelsen har været overdraget Københavns statistiske Kontor, der desuden i Samarbejde med Underudvalget har udarbejdet en Redegørelse for Undersøgelsens Resultater, som skal bringes i det følgende.

6 •Undersøgelsen falder i 2 Afsnit: en mere summarisk Undersøgelse af samtlige 10 100 københavnske børnerige Familiers Forhold og en enquétemæssig Undersøgelse af Leveforholdene for 1 360 repræsentativt udvalgte københavnske børnerige Familier, hvoraf 149 boede i støttede Lejligheder. For saa vidt angaar den generelle Undersøgelse har man indhentet specielle Op­ lysninger for hver enkelt Familie hos Dilektoratet for Stadens Skattevæsen, Direktoratet for Stadens faste Ejendomme, Det kommunale Boligtilsyn og Magistratens 3. Afdeling. For det store Arbejde og den velvillige Bistand som Københavns statistiske Kon­ tor samt de nævnte kommunale Institutioner har ydet ved Gennemførelsen af Under­ søgelsen, skal Udvalget udtale sin bedste Tak. Fremgangsmaaden ved Indsamlingen af Oplysningerne har været den, at der i Efteraaret 1944 paa Grundlag af Københavns Folkeregister blev udfyldt det som Bilag 1 aftrykte Skema (A-Skemaet) for hver Familie med mindst 3 hjemmeværende Børn. Antallet af udskrevne Skemaer blev sammenholdt med en Optælling af samtlige Skatteydere i Køben­ havns Kommune med mindst 3 Børn pr. 1. Januar 1944 (Skatteaaret 1944—45). Antallet af børnerige Familier blev herefter opgjort til 10 100. I Direktoratet for Stadens faste Ejen­ domme gennemgik man derefter Kartoteket over de børnerige Familier, der boede i de særligt opførte Lejligheder og modtog Tilskud til Huslejen i Henhold til Loven af 13. April 1938. Herved frasorteredes blandt de 10 100 børnerige Familier 2 188, der boede i disse særlige Lejligheder (i det følgende betegnet som „støttede Lejligheder")., De 7 912 A-Skemaer, der vedrørte Familier, som ikke boede i støttede Lejligheder, blev herefter forsynet med Oplysninger om Lejlighedens Forhold ved Hjælp af Statistisk Kontors Boligkartotek og med skattemæssige Oplysninger fra Københavns Skattevæsens Materiale, medens de øvrige Oplysninger paa A-Skemaet blev udfyldt af Direktoratet for Stadens faste Ejendomme, Det kommunale Boligtilsyn og Magistratens 3. Afdeling. Til at foretage den enquetemæssige Undersøgelse af de 1 360 repræsentativt ud­ valgte Lejligheder blev anvendt dels Socialraadgivere og dels Personale fra Magistratens 3. Afdeling samt enkelte andre. Oplysningerne blev indført paa et særligt Skema (B- Skemaet), der er aftrykt som Bilag 2. Spørgsmaalene om Lejlighedens bygningsmæssige Forhold og Mangler paa de til Enqueten anvendte B-Skemaer blev for en Del Skemaers Vedkommende besvaret af Det kommunale Boligtilsyns særlige Sagkyndige, medens Spørgsmaalene om Manglerne for de øvrige B-Skemaers Vedkommende besvaredes af de Socialraadgivere m. fl., som iøvrigt skaffede Oplysningerne til B-Skemaet. Den enquétemæssige Undersøgelse fandt Sted i Vinteren 1944—45, og Under­ søgerne blev — trods de urolige Tider — gennemgaaende velvilligt modtaget af Beboerne, som i Forvejen gennem et tilsendt Brev var blevet underrettet om Besøget og dets Formaal. Juni 1946.

Jørgen S. Dich,

H. E. Holten.

Kjeld Johansen.

Formand.

Wolf Rosenstand.

Henry Stjernquist.

Henning Friis.

7

Sammendrag af Undersøgelsens Resultater. Til de 10 100 børnerige Familier, der i Efteraaret 1944 optaltes i København, var der allerede skaffet Bolig i de med Lejligheder for børnerige Familier opførte Boligkomplekser til 2 200, altsaa til godt en Femtedel. I den her udarbejdede Redegørelse har man i første Række taget Sigte paa at fremskaffe visse Holde­ punkter for, i hvilket Omfang der bør søges tilvejebragt støttede Lejligheder til de resterende 7 900 Familier eller foretages andre Foranstaltninger til Forbedring af de børnerige Familiers Boligforhold. Man har dog samtidig søgt at fremskaffe et vist Materiale til Belysning af de børnerige Familiers Leveforhold, og Under­ søgelsens Resultater kan herefter sammenfattes i følgende Bemærkninger. Det viser sig, at de Familier, der har søgt Bolig i de støttede Lejligheder, i noget højere Grad er af den typiske Sammensætning: Et Forældrepar + Børn og er noget mere børnerige end de Familier, der bor i de ikke støttede Lejligheder. Allerede herved ledes Tanken hen paa, at naar der i de ikke støttede Lejligheder er forholdsvis mange Enker, separerede og fraskilte Kvinder, drejer det sig om Familier med smaa Indtægter, der skal bo billigst muligt og derfor af økonomiske Grunde, bl. a. fordi de ofte har modtaget offentlig Hjælp, er afskaaret fra at søge de støttede Lejligheder. Naar der endvidere indenfor de børnerige Familier, der bestaar af et Ægtepar + Børn, i de ikke støttede Lejligheder er forholdsvis flere Familier med kun 3 Børn end i de støttede Lejligheder, er dette muligvis et Udtryk for, at der indenfor Gruppen er et betydeligt Antal, der med det forholdavis lille Husleje­ tilskud, der gives for Familier med 3 Børn, ikke er særlig interesseret i de støttede Lejligheder. Inddelingen af Familierne efter Husstandsoverhovedets Erhverv kan lige­ ledes være vejledende. Det viser sig saaledes, at i de Familier, der har mandligt Husstandsoverhoved, udgør Grupperne: Selvstændige Erhvervsdrivende, liberale Erhverv samt overordnede Funktionærer og overordnet Kontor- og Forretnings­ personale 14,2 og 28,9 pCt. af Familierne henholdsvis i de støttede og i de ikke støttede Lejligheder. Absolut set drejer det sig om et ikke helt ubetydeligt Antal. Af de 9 104 børnerige Familier med mandligt Husstandsoverhoved fandtes 2 325 eller 25,5 pCt. indenfor disse Grupper, og heraf boede de 2 029 i de ikke støttede Lejligheder. Af Interesse er endvidere Oplysningerne om Familiernes Indkomstforhold og Redegørelsen for, i hvilket Omfang Familierne har maattet søge offentlig Hjælp. Det kan nu straks slaas fast, at Størsteparten af Familierne i de ikke støttede Lejligheder i alt Fald ikke har for høje Indtægter til at kunne søge de støttede Lejligheder, idet 7 200 af Familierne eller mere end 90 pCt. havde en Indtægt, der laa under Sygekassegrænsen. Men paa den anden Side er det saa Spørgsmaalet, om Indtægterne hos de paagældende Familier er saa store, at Familierne kan betale Lejen i de støttede Lejligheder, og i saa Henseende vil ogsaa Indtægtens Stabilitet være af Betydning. Angaaende Indtægtens tilstrækkelige Størrelse er det af Interesse at betragte Familiens samlede Indkomst (d. v. s. samtlige Familie-

8 medlemmers faktiske Indkomst), og betragtes denne, viser det sig, at Indtægten for 1 327 Familier laa under 3 000 Kr. og for 1 044 mellem 3 og 4 000 Kr., hvilke Indtægter formentlig ikke af alle de paagældende Familier vil anses for tilstrækkelige til at flydte over i en støttet Lejlighed. Et ikke uvæsentligt Bidrag til Spørgsmaalets Belysning giver Afsnittet om offentlig Hjælp. Ialt har 3 729 af de 7 900 børnerige Familier eller 47,1 pCt. faaet offentlig Hjælp, først og fremmest paa Grund af Arbejdsløshed eller Sygdom, altsaa af Grunde, der har deres Rod i svigtende økonomisk Modstandskraft. I mange Til­ fælde kan man fastslaa, at Hjælpen, der for Størstepartens Vedkommende er Kommunehjælp, ikke er helt ubetydelig, idet ca. 1/3 af Familierne har faaetHjælp gennem flereAar med Beløb paa over 1000 Kr. aarlig (Undersøgelsen omfatter et Treaar). Af de 3 729 børnerige Familier betegnes over 500 paa Forhaand som ikke egnede til Overflytning til de for børnerige Familier særlig opførte Ejendomme. Af Undersøgelsen vedrørende de ikke støttede Familiers Boligforhold frem­ gaar det, at det overvejende Flertal bor i almindelige Udlejningsejendomme, men 926 Familier har dog eget Hus eller bebor en Andelslejlighed, Tjenestebolig, Stiftelseslejlighed eller lign.; 180 Familier boede i Sommerhuse. Af Lejlighederne var 112 Et-Værelses Lejligheder, medens godt Halvdelen var paa 2 Værelser og en Fjerdedel paa 3 Værelser eller lidt flere end for Byen som Helhed.1) Det kan følgelig ikke undre, at Beboelsesintensiteten blandt de børnerige Familier er stor, og at der forholdsvis er et betydeligt Antal af Lejlighederne, der er overbefolkede. Medens de 7 900 børnerige Familier i de ikke støttede Lejligheder kun andrager ca. 4 pCt. af Byens Husstande, saa beslaglægger de børnergie Familier ikke færre end 44,1 pCt. af Byens ialt 9824 overbefolkede Lejligheder.2) Allerede de her frem­ dragne Oplysninger vedrørende Beboelsesforholdene indebærer et Vidnesbyrd om, at en Forbedring af Forholdene er tiltrængt. Til Belysning af, hvad de børnerige Familier økonomisk magter at betale i Husleje, skal anføres nogle Tal for, hvad Familierne i de ikke støttede Lejligheder faktisk betaler for deres nuværende Boliger. Holder man sig her til de to domine­ rende Lejlighedsgrupper, nemlig 2 Værelsers- og 3 Værelsers Lejlighederne, saa er den gennemsnitlige aarlige Leje henholdsvis 587 og 779 Kr., hvilket er henholdsvis 42 og 27 Kr. lavere end for de tilsvarende Lejlighedsstørrelser for samtlige køben­ havnske Familier. Det kan i denne Forbindelse anføres, at de børnerige Familier i støttede Lejligheder i effektiv Husleje (d. v. s. efter at Tilskudet var fradraget) betalte 669 Kr. for en 4 Værelsers Lejlighed (hvoraf flere Værelser var Kamre), der er den almindeligste Lejlighedstype i de støttede Lejligheder. Det er saaledes 82 Kr. mere end den gennemsnitlige Husleje, der erlægges af de børnerige Familier i de ikke støttede 2 Værelsers Lejligheder, der er den almindeligste Type for de Familier, der bor i de ikke støttede Lejligheder. Lejeforhøjelsen forekommer vel ikke særlig stor, men det maa i denne Forbindelse erindres, at Overflytning til en støttet Lejlighed ogsaa vil medføre en Forhøjelse af Udgiften til Lejlighedens Opvarmning. Samtlige de her fremdragne Oplysninger efterlader et Indtryk af, at der, naar de nugældende Regler for Tildelingen af de støttede Lejligheder skal lægges til Grund, ganske utvivlsomt er et betydeligt Antal af de 7 900 børnerige Familier, der

D Kamre er i denne Beretning regnet som Værelser. 2) Ved overbefolkede Lejligheder forstaas Lejligheder med flere end 2 Personer pr. Værelse.

9 ikke boede i støttede Lejligheder, der er udelukket fra at komme i Betragtning ved Tildelingen af disse, eller som under de givne Forhold maa formodes at mangle Interesse for Spørgsmaalet. - Dette Indtryk bestyrkes yderligere, naar man betragter de af Familierne selv anførte Grunde til, at de ikke har søgt de støttede Lejligheder (jfr. nærmere S. 43 f.). Af de 7 900 Familier, der paa Undersøgelsens Tidspunkt boede i de ikke støttede Lejligheder, havde de 6 300 Familier ikke indsendt nogen formel Ansøg- ‘ning til Ejendomsdirektoratet om at maatte komme i Betragtning ved Tildeling af de støttede Lejligheder. Selv under Hensyn til de refererede Oplysninger ved­ rørende Familiernes erhvervsmæssige og økonomiske Sammensætning forekommer det overraskende, at kun 1 600 eller Vs af Familierne har søgt de støttede Lejlig­ heder. At Familierne i de større Lejligheder kun i ringe Grad føler Trang til at søge over i de støttede Lejligheder, er vel ganske naturligt, men at blot 25 pCt. af Familierne i 2 Værelsers og 17 pCt. i 3 Værelsers Lejlighederne har indgivet Ansøgning, maa forekomme mærkeligt, og der turde alene heri ligge tilstrækkelig Begrundelse for Nødvendigheden af at foretage en nærmere Undersøgelse af, om det er de af Lovgivningen opstillede Krav, der er for strenge, eller om Familierne af andre Grunde, afholder sig fra at søge de støttede Lejligheder. Det kan nu straks fastslaas, at der blandt de børnerige Familier kun er et Faatal, der ikke har Kendskab til de støttede Lejligheders Eksistens, hvilket ogsaa vilde forekomme mærkeligt, naar der ses hen til de Bestræbelser, der er udfoldet i saa Henseende. Derimod er det et ikke helt ubetydeligt Antal Familier, der er saa tilfredse med deres nuværende Lejlighed, eller som bor i Tjenestebolig eller lign., at de paa Forhaand kan betragtes som uinteresseret i Spørgsmaalet. Tilbage bliver herefter godt 5 000 Familier, for hvilke Aarsagerne til, at de ikke havde indgivet Ansøgning, var følgende: Vidende om for høj Indtægt....................................... 2001) — - , at Forsorgshjælp var til Hinder. . . . . 700I 2) Den større Boligudgift, Varmebidrag o. s. v ............. 1.4003) Børnene snart for gamle.............................................. 200 Tilknytning til Bydelen................................................ 800 Føler sig ikke tiltrukket af Komplekserne. ............. 1.100 Først blevet børnerige i 1944..................................... 100 Opfylder ikke Bopælsbetingelserne. (. ......................... 2004) Andre Aarsager....................."........................................ 500 I første Kække hæfter man sig ved det store Antal Familier, der anfører, at Lejlighederne er for dyre, og ved det ret betydelige Antal, for hvem Forsorgs­ hjælpen stiller sig hindrende i Vejen for at faa en Ansøgning bevilget. Endvidere er det af Interesse at se, at 800 Familier anfører Tilknytning til Bydelen som Aarsag til, at de ikke har søgt en støttet Lejlighed. Det kan i denne Sammenhæng anføres, at der i den indre By og paa „Broerne" bor ca. 4 000 børnerige Familier, medens der i disse Kvarterer kun er et Faatal af Lejligheder beregnet for børnerige Familier. I Valby bor der ca. 400 og paa Amager ca. 1 500 børnerige Familier, men i disse Bydele er der ligeledes kun et minimalt Antal støttede Lejligheder. !) Hertil kommer 20 Familier, der havde søgt, men faaet Afslag. 2) — — 300 — — — — — —— ») — — 50 _ _ _ _ _ _ _ 4 ) _ _ go _ _ _ _ _ _

10 Af særlig Interesse er Oplysningen om, at ca. 1 100 Familier ikke føler sig tiltrukket af de for børnerige Familier opførte Komplekser, hvad enten nu den nærmere Aarsag angives at være „de mange Børn“ og den uheldige Indflydelse, som disse antages at ville have paa ens egne, eller en Følelse af, at det er socialt mindre tilfredsstillende at bo i en støttet Lejlighed, eller en ikke nærmere forklaret Aversion herimod o. s. v. Det skal dog tilføjes, at da Oplysningerne bygger paa Familierne selv, er det vel tænkeligt, at der i nogle Tilfælde er angivet Aversion som Aarsag, endskønt denne i Virkeligheden er offentlig Hjælp eller manglende Evne til at betale Huslejen. Efter at have hørt om den megen Utilfredshed med de børnerige Komplekser fra Familier, som i alt Fald ikke har første Haands Kendskab hertil, kan det være af Interesse at faa Spørgsmaalet belyst fra de Familier, der bor i de støttede Lejlig­ heder. En direkte Forespørgsel til ca. 150 Familier i de støttede Lejligheder, om hvorvidt de var tilfredse med at bo i de paagældende Komplekser, gav til Resultat, at de tre Femtedele var tilfredse, medens de øvrige to Femtedele var utilfredse. Som Aarsag til Utilfredsheden anførtes først og fremmest den uheldige Paavirkning, som Børnene blev udsat for og den megen Uro, som de mange Børn førte med sig. Efter disse almindelige Betragtninger vedrørende de børnerige Familiers Leve- og Boligvilkaar skal refereres enkelte af Resultaterne af den enquétemæssige Undersøgelse, der er foretaget for et repræsentativt Udsnit paa 1 200 af de ialt 7 900 børnerige Familier i de ikke støttede Lejligheder (se nærmere herom S. 31 f.). For at faa et dybere Indblik i de børnerige Familiers Bolig- og Levevilkaar, er der ved direkte Henvendelse stillet de paagældende Familier en Række Spørgs- maal, dele vedrørende Lejlighedernes Karakter og Indretning, dels om Beboernes økonomiske Forhold samt forskellige Oplysninger om Børnene m. v. Med Hensyn til Lejlighedernes Benyttelse er det i første Række Værelsernes Anvendelse for de dominerende Lejlighedsstørrelser, 2 og 3 Værelsers Lejlighederne, der er af Interesse. Ser vi først paa 2 Værelsers Lejligheden, er det hyppigst Til­ fældet, at det ene Værelse udelukkende benyttes til Opholds- og Spisestue, medens det andet Værelse er Soverum for samtlige Familiemedlemmer, saavel Børn som voksne. Paa denne Maade havde 64 pCt. af Familierne indrettet sig, medens der for den næsthyppigste Kombination, omfattende 12 pCt. af Familierne, var den ene Afvigelse herfra, at et eller flere af Børnene ogsaa sov. i Opholdsstuen. Vender vi os til 3 Værelsers Lejligheden, er det hyppigst Tilfældet, at det Værelse, der maa betegnes som Hovedopholdsrummet, er fælles Opholds- og tillige ofte Spisested for Familiens samtlige Medlemmer, men derimod er det mindre hyppigt, end man maaske paa Forhaand vilde tro, at de to andre Værelser alene benyttes som Soverum henholdsvis for voksne og for Børn. De 4/ 5 af Familierne anvender nemlig et Værelse til Soverum for saavel voksne som Børn, medens 16 og 29 pCt. af Lejlighederne havde et Værelse, der alene anvendtes til Soveværelse for henholdsvis voksne og Børn. Adskillige af disse sidste Familier har saaledes tillige fælles Soveværelse for voksne og Børn. Iøvrigt efterlader Undersøgelsen paa dette Punkt Indtrykket af, at Værel­ sernes Anvendelse i høj Grad er individuelt bestemt, og at der kun i begrænset Omfang kan opstilles Normer herfor. Endvidere er der stillet Spørgsmaal om. Lejlighedernes Møblering og om Manglerne herved. Det bemærkes, at Oplysningerne bygger paa Familiens eget Skøn. Af størst Interesse er vel her Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt der

11 savnes nødvendige Møbler, idet der herved forstaas det Savn, som Familien selv føler og har givet Udtryk for. Ikke mindre end 47 pCt. af Familierne har angivet, at Møbleringen af Lejlighederne er ufuldkommen. En Trediedel af Familierne savner Senge, hvilket maa ses i Forbindelse med, at kun godt Halvdelen (55 pCt.) af samtlige Familier har oplyst, at hvert Familiemedlem har eget Sengested. Af de detaillerede Oplysninger om Beboernes Beskæftigelsesforhold og Økonomi skal blot anføres, at Husmoderen hos 1/5 af Familierne havde Udeerhverv, hyppigst ved Kengøring, medens erhvervsmæssigt Hjemmearbejde kun fandtes hos 5 pCt. af de gifte Kvinder og blot hos ganske enkelte af de kvindelige Hus­ standsoverhoveder. Erhvervsmæssigt Arbejde for Børnene fandtes hos */s Familierne, og naar det ikke er oftere forekommende, er Aarsagen, at Børnene som oftest var for smaa til at have eget Arbejde. Af de 1.200 Familier, der omfattes af Enqueten, havde ca. 200 Familier Børn i forebyggende Børneinstitutioner; ialt drejer det sig om 364 Børn, hvoraf de % var i Børnehave o g i Fritidshjem, medens kun ganske enkelte var anbragt paa Vuggestue. Disse Tal maa nu sammenholdes med, at der hos de 1 200 børne­ rige Familier var 342 Børn, der søgtes optaget i forebyggende Institutioner, og i første Række drejede det sig om Børnehavepladser. Naar Børnene ikke har kunnet finde Optagelse, er Grunden først og fremmest Pladsmangel. Angaaende de øvrige Oplysninger om Børnenes Legeforhold, om hvem der passer dem, medens Forældrene er ude eller paa Arbejde, om deres Ferieophold o. s. v. skal henvises til Enquetens Oplysninger.

Redegørelse for Resultaterne af Undersøgelsen vedrørende samtlige københavnske børnerige Familier. A. De af børnerige Familier beboede Lejligheder fordelt efter Bykvarterer. Medens det samlede Antal københavnske Lejligheder ved Boligtællingen i 1940 var 253 000, findes der kun 10 100 Lejligheder med børnerige Familier. Disse Lejligheders Fordeling indenfor de forskellige Bydele og deres Andel af samtlige Lejligheder fremgaar af nedenstaaende Oversigt.

I pCt. af samtlige Lejligheder

Antal

Bydel

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Ikke Btøt- tede Lej­ ligheder

Støttede Lejlig­ heder

Ialt

Ialt

pCt.

pCt.

pCt.

a. Indre B y .................... b. Christianshavn............ c. Voldkvartererne.......... d. Østerbro...................... e. Indre Nørrebro.......... g. Vesterbro .................... • h. Kongens Enghave. . . . i. Valby............................ j- Vigerslev...................... k. Vanløse........................ 1. Husum ......................... m. Brønshøj...................... n. Utterslev, Syd............ — , Nord.......... P- Emdrup........................ r. Amagerbro og Islands Brygge.......................... s. Sundbyvester m. m ... t. Sundbyøster, Nord. . . 0. f. Ydre — ..........

408 408 164 164 225 225 644 644 733 733 806 806 684 693 0,0 189 230 0,9 395 514 1,0 260 410 2,4 482 599 1,3 242 697 9,9 277 464 1,9 330 454 1,5 488 1001 4,5 105 531 10,8 216 232 0,2 344 375 0,3 » » » » » »

» » » » 9 »

2,3 2,3 2,9 2,9 1,7 1,7 2,1 2,1 2,5 2,5 3,3 3,3 3,1 3,1 4,0 4,9 3,2 4,2 4,3 6,7 5,4 6,7 5,3 15,2 2,7 4,6 4,1 5,6 4,2 8,7 2,6 13,4 2,5 2,7 3,7 4,0 3,8 3,8 4,2 4,2

41 119 150 117 455 187 124 513 426

16 31

»

498 498 422 422

u.

»

—

, Syd-----

Ialt. . . 3,1 4,0 Af samtlige 10 100 børnerige Familier bor 797 i den gamle By, 3 108 paa „Broerne", medens de øvrige 6 195 Familier har Bopæl i Byens Yderdistrikter. Fordelingen af de børnerige Familier paa Bykvarterer hænger til Dels sammen med, at de 2 188 støttede Lejligheder saa godt som udelukkende er beliggende i Yderdistrikterne, men iøvrigt er der forholdsvis flest børnerige Familier i ikke støttede Lejligheder i Kvarterer, i hvilke der ogsaa i særlig Grad er opført støttede Lejligheder. Dette gælder saaledes: Vigerslev, Vanløse, Husum og Utterslev, men derimod ikke Emdrup, hvor der er mange støttede Lejligheder, men kun bor faa af de ikke støttede børnerige Familier. Ialt beslaglægger de børnerige Familier 4 pCt. af Byens Lejligheder, altsaa et yderst beskedent Antal. Andelen varierer fra 1,7 til 6,7 pCt. med Undtagelse 2 188 7 912 10100 0,9

13 af Husum (15,2), Utterslev Nord (8,7) og Emdrup (13,4), saaledes at det kun er i et Par enkelte Bydistrikter, at der findes saa stort et Antal børnerige Familier, at de i nogen Grad vil kunne komme til at paavirke Kvarterets Fysiognomi. B. Familiernes Sammensætning. a. Husstandsoverhovedets ægteskabelige Stilling. Af de 10 100 Familier var de 9 042 eller 89,5 pCt. af den typiske Sammen­ sætning bestaaende af et Forældrepar med Børn ( + eventuelle andre Familiemed­ lemmer eller Logerende), i de 1003 eller 10,0 pCt. af Familierne var Moderen Hus- standsoverhoved og i 55 eller 0,5 pCt. var Faderen alene med Børnene (og eventuelle andre Familiemedlemmer og Logerende). En mere detailleret Fordeling af Fami­ lierne efter Husstandsoverbovedets ægteskabelige Stilling fremgaar af den efter­ følgende Oversigt.

Relativ Fordeling

Antal Familier i

Familierne fordelt efter Husstandsoverhovedets ægteskabelige Stilling

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Støttede Lejlig­ heder

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Ialt

Ialt

pCt.

pCt.

pCt.

88,2 89,5

Ægtepar.. . ......................... Enker................................... Fraskilte Kvinder.............. Retslig sep. Kvinder . . . . Ugifte Kvinder.............. Enkemænd.......................... Enlige Mænd iøvrig t........ Faktisk1) — — . . . .

2 060 6 982 9 042 94,1

2,3 2,8 3,1 2,5 0,6 0,3 0,2

209 1,4 248 1,2 277 1,3 225 1,1 35 0,6 20 0,3 44 —

179 221 249 202 44 22 13

2,1 2,5 2,8 2,2 0,4 0,3 0,2

30 27 28 23

—

13

7

Ialt. . . 2188 . 7 912 10100 100,0 100,0 100,0 *) D. v. s. Hustruer, som er forladt af Manden, uden at der foreligger Separation. Af de støttede Lejligheder bebos en større Andel af Ægtepar end af de ikke støttede; det samlede Antal enlige Forsørgere er henholdsvis 128 og 930. Den relative Fordeling efter Børnenes Antal er, som det fremgaar af efter­ følgende Oversigt, væsentlig forskellig indenfor de to Lejlighedsgrupper og indenfor de to Civilstandsgrupper.

Relativ Fordeling efter Antal Børn under 16 Aar1) 3 Børn 4 Børn 6 Børn 6 ellerflere Børn Ialt pCt. pCt. pCt. pCt. pCt.

Samlet Antal • Hus­ stande

Husstandsoverhovedets Civilstand

Ægtepar: Støttede Lejligheder..........

100 100 100

8 3 4

2 060 46 32 14 6 982 72 19 6

.......... Ialt. . .

Ikke støttede —

8

9 042 66 22

Enlige Forsørgere: Støttede Lejligheder..........

100 100

10

128 55 20 15 930 61 26 9

4

Ikke støttede —

.......... Ia lt ...

1058 60 25 100 1) 16 Aar er valgt, da dette er Aldersgrænsen i Boligstøtteloven af 13. April 1938 og senere Love. 5 10

14 Forskellen mellem de to Lejlighedsgrupper er mest iøjnefaldende for Ægteparrenes Vedkommende. I de støttede Lejligheder har knap Halvdelen 3 Børn, en Trediedel har 4 Børn og godt en Femtedel 5 eller flere Børn under 16 Aar, mens der i de Lejligheder, der ikke er. støttede, findes knap tre Fjerdedele med 3 Børn, en Femtedel med 4 og knap en Tiendedel med en endnu større Børneflok. Forholdet er saaledes, hvad man maatte vente, at det fortrinsvis er de mest børne­ rige Familier, der bor i de støttede Lejligheder. For de enlige Husstandsoverhoveder er Forskellen mellem de to Lejligheds­ grupper ikke nær saa udpræget, men det maa her tages i Betragtning, at det for de støttede Lejligheder kun drejer sig om ialt 128 Familier. snitlig 5,70 Personer pr. Husstand, mens det gennemsnitlige Antal Personer pr. Husstand for samtlige københavnske Familier ved Boligtællingen den 5. November 1940 var 2,76. De børnerige Familier i de støttede Lejligheder er gennemsnitlig paa 6,14 Personer pr. Husstand mod 5,57 i de ikke støttede Lejligheder. Dette skyldes, at Børneantallet saavel over som under 16 Aar er størst blandt Familierne i de støttede Lejligheder. I hver af de to Lejlighedsgrupper fandtes saaledes gen­ nemsnitlig 3,86 og 3,43 Børn pr. Husstand. Fordelingen efter de forskellige Husstandsmedlemmer fremgaar af følgende Oversigt: b . Samlet Antal Personer i Husstanden. De 10 100 børnerige Familier bestod af ialt 57 516 Personer eller gennem­

Antal Personer i

Relativ Fordeling

Personer i Husstanden

Ikke støt­ tede Lej. ligheder

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Støttede Lejlig­ heder

Ialt

Ialt

Samlevende Ægtefæller . . . Far eller Mor alene.......... Børn paa over 18 Aar . . . Børn paa 16 og 17 Aar .. Børn under 16 A a r .......... Slægtninge.......................... Logerende og lign..............

4120 13 964 18 084 30,6 31,7 31,5

930 1058 1,0 400 738 2,5 610 1002 2,9 160 183 0,2

128 338 392

1,8 1,3 1,7 0,3 1,5

2,1 0,9 1,4 0,4

8 437 27 171 35 608 62,8 61,6 61,9

23

— 843 843 — 1,9

13 438 44 078 57 516 100,0 100,0 100,0

Ialt. . .

Antal Husstande................ — Antal Personer pr.Husstand 6,14 5,57 5,70 — — — 2188 7 912 10100 ____ —

Tre Femtedele af Personerne i de børnerige Familier er Børn under 16 Aar, og een Trediedel er Forældre; voksne Børn, der bor hjemme, og Slægtninge samt Logerende udgør tilsammen 4,8 pCt. af Personantallet i de børnerige Familier. En Fordeling af Familierne efter Persontal pr. Familie giver følgende Resultat:

15

Antal

Relativ Fordeling

Antal Familier med

Støttede Lejlig­ heder

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Ialt

Ialt

pCt.

pCt.

pCt.

5,5

437

486 2,2

4,8

49

4 Personer..........................

5 6 7 8 9

— — — — —

.......................... .......................... .......................... eller fle r e ..........

843 4 637 5 480 38,6 58,6 54,3 646 1 619 2 265 29,5 20,5 22,4

333 156 161

684 1017 15,2

8,7 10,1

302 233

458 7,1 394 7,4

3,8 2,9

4,5 3,9

2 188 7 912 10100 100,0 100,0 100,0

Ialt. . .

Over Halvdelen af de børnerige Familier er paa 5 Personer — i Almindelig­ hed et Forældrepar og 3 Børn. En Femtedel bestaar af 6 Personer og 18,5 pCt. af 7 eller flere. Der er en betydelig Forskel i Fordelingen paa Familierne i de støttede og de ikke støttede Lejligheder, idet der som allerede anført indenfor den første Gruppe forholdsvis findes langt flere Familier med mange Børn. En Kombination af det samlede Personantal med Antallet af Børn under 16 Aar viser, at blandt 1 000 børnerige Familier er 529 paa 2 Voksne og 3 Børn, 165 paa 2 Voksne og 4 Børn, 53 paa 2 Voksne og 5 Børn og 49 paa 1 Voksen og 3 Børn. De øvrige Kombinationer er alle af mindre Betydning. c. Børnenes Antal og Alder. Familiernes Fordeling efter Antallet af Børn under 15 Aar fremgaar af nedenstaaende Tal.

A n ta l Fam ilier m ed B ørn under 15 A ar

R e la tiv F ord elin g

A n tal B ørn ialt

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lej­ ligheder

Støttede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede L ej­ ligheder

Ialt

Ialt

pCt. 68,2 21,2

pCt. 50,1 30,3 12,0

pCt. 7 3 ,3 18,6

6 890 2 1 3 8

1 0 9 5

5 795 1 4 7 5

3 B ø r n .......................................... 4 — .......................................... 5 — ........................................... 6 — .......................................... 7 — .......................................... 8 — > .......................................... 9 — o g f l e r e ........................

663 2 63

5 ,5 1,7 0,7 0,1 0,1

6 ,9 2 ,3 1,1 0,2 0,1

432 137

695 2 36 112

4 ,5 2 ,5 0 ,4 0 ,2

99 55

57 10

9 4

19 10

6

100,0 100,0

7 912 10 100 100,0

'2 188

I a l t . . .

Knap tre Fjerdedele af Familierue har 3 Børn og godt en Femtedel 4 Børn under 15 Aar. 7 pCt. af Familierne er paa 5 Børn, og kun 3,7 pCt. eller ialt 377 Familier er paa mindst 6 Børn. Børnenes Fordeling efter 3 Hovedaldersgrupper fremgaar af følgende Tal:

16

,

Antal

Relativ Fordeling

Samti. Børn i Kbh. u. 15 Aar Vi 1945

Samti. Børn i Kbh. n. 15 Aar */i 1945

Børn

Ikke støttede Lejlig­ heder

Ikke støttede Lejlig­ heder

Støt­ tede Lejlig­ heder

Støt­ tede Lejlig­ heder

Ialt

Ialt

pCt. pCt. Børn under 5Aar 2 551 9 767 12 318 49 629 30,6 36,4 35,1 38,5 — 5— 9 Aar 3 284 9 999 13 283 39 916 39,4 37,3 37,8 30,9 — 10—14 — 2 505 7 032 9 537 39 526 30,0 26,3 27,1 30,6 I a lt... 8 340 26 798 35 138 129 071 100,0 100,0 100,0 100,0 I de børnerige Familier er Aldersgruppen fra 5—9 Aar hyppigere (38 pCt.) end blandt samtlige Børn i København (31 pCt.). Baade af de ældre og de yngre Børn er der omvendt relativt færre blandt de børnerige Familier end blandt samt­ lige Familier. For de Familier, der bor i Lejligheder med offentlig Støtte, er denne Tendens tydeligt mere udpræget end blandt de børnerige Familier, der bor i ikke støttede Lejligheder. d. Andre Personer end Forældre og Børn i Husstanden. Bemærkningerne i dette Afsnit refererer sig alene til de 7 912 Familier i de ikke støttede Lejligheder, idet der i de støttede Lejligheder ikke findes Logerende. Da Folkeregistrets Hovedkort ikke, som f. Eks. Folketællingsskemaet, ' har en Rubrik for Stilling i Familien, maa Afgørelsen af, om en Person er Slægt­ ning, Logerende eller lignende i et vist Omfang bero paa et Skøn. Naar hertil kommer, at det i visse Tilfælde ikke kan afgøres, om en Person bor hos Familien til højre eller til venstre, har man ment det rigtigst for Familiemedlemmer og Logerende og lign. kun at bringe enkelte summariske Tal. Kun hos 1,5 pCt. af Husstandene har man fundet Slægtninge boende. Det samlede Antal Slægtninge er opgjort til 160, og heraf var 35 pCt. Bedstefor­ ældre, 19 pCt. Onkler, Tanter eller Fætre og Kusiner, 25 pCt. Plejebørn og 21 pCt. Børnebørn. 93,4 pCt. af Familierne havde ingen Fremmede (Logerende og lign.) boende i Lejligheden. 4,4 pCt. havde 1, og 1,2 pCt. havde 2, mens 1 pCt. havde 3 eller flere Fremmede i Lejligheden. Det samlede Antal Logerende og lign. androg 843 Per­ soner, og heraf fandtes de 362 i indlogerede Familier. Ca. en Femtedel af de børne­ rige Familier, der havde Logerende, havde en Familie indlogeret. Af disse indloge­ rede Familier, ialt ca. 100, var en Trediedel paa 2 og en Trediedel paa 3 Personer. pCt. pCt. C. Husstandsoverhovedets Erhverv. Af de 10 100 Familier havde de 9 097 eller 90,1 pCt. mandligt Familie­ overhoved, mens de 1003 eller 9,9 pCt. havde kvindeligt Familieoverhoved. Efter Oplysningerne paa Folkeregistrets Hovedkort er hver af disse Grupper delt efter Erhverv. Fordelingen paa de enkelte Erhvervsgrupper fremgaar for Mændene af følgende Oversigt:

17

I pCt. af samti. mandi. Fors. i København

Relativ Fordeling

Antal

Ikke

Mandlige Forsørgere

Støt­ tede Lej- “ i der

støt­ tede Lej- & der

Ikke støt­ tede Lejlig­ heder

Ikke støt­ tede Lejlig­ heder

Støt­ tede Lejlig­ heder

Støt­ tede Lejlig­ heder

Ialt

Ialt

Ialt

pCt.

pCt.

pCt.

pCt. 5,1

pCt. 0,7

pCt. 5,8

172 1 172 1 344

Selvst. Erhvervsdr. .. Liberale Erhverv. . . . Faglærte Arbejdere.. Ufaglærte Arbejdere. Funktionærer, over- ordnede................... Funktionærer, under- ordnede................... Kontor- og Forr.pers., overordnede.......... Kontor- og Forr.pers., underordnede......... Andre og uoplyste Er- hverv......................

8,3

14,8

16,7

41 465 506 2,0 6,6 5,6 0,4 5,0 5,4 672 1 494 2 166 32,3 21,3 23,8 1,4 3,1 4,5 830 2 455 3 285 39,9 34,9 36,1 2,4 7,0 9,4 54 135 189 2,6 1,9 2,1 0,9 2,3 3,2 80 251 331 3,8 3,6 3,6 0,8 2,4 3,2 29 257 286 1,4 3,7 3,1 0,3 2,8 3,1 161 596 757 7,7 8,5 8,3 0,7 2,6 3,3 41 192 233 2,0 2,8 2,6 0,2 1,1 1,3 2 080 7 017 9 097 100,0 100,0 100,0 0,9 3,0 3,9

Ialt. . .

I de støttede Lejligheder tilhørte henimod tre Fjerdedele af Familie­ fædrene Arbejderklassen, en Tiendedel er selvstændige Erhvervsdrivende eller har et liberalt Erhverv, 6,4 pCt. er Funktionærer, og 9,1 pCt. er Kontor- eller Forret­ ningsfolk. For de ikke støttede Lejligheder er der en herfra stærkt afvigende For­ deling; kun godt Halvdelen af Familiefædrene tilhører Arbejdergruppen, og navnlig er der forholdsvis færre faglærte Arbejdere, end det var Tilfældet i de støttede Lejligheder. Omtrent en Fjerdedel er selvstændige Erhvervsdrivende eller har et liberalt Erhverv, derimod er Forskellen mellem de to Lejlighedsgrupper forholdsvis mindre for Funktionærer og Kontor- og Forretningspersonale. Alt i alt giver Tal­ lene et Indtryk af, at der i de ikke støttede Lejligheder forholdsvis findes flere bedrestillede Familier. I Oversigtens sidste Kolonner er opgivet, hvor stor en Andel de børnerige Familier med mandlig Forsørger udgør af samtlige mandlige Forsørgere. Procenten varierer kun fra 3 til 6 undtagen for ufaglærte Arbejdere, hvor den udgør 9,4. Ialt tilhører 3 285 Familier eller godt en Trediedel af samtlige børnerige Familier den ufaglærte Arbejderklasse. Bemærkelsesværdigt er det, at der indenfor de selvstændige Erhvervs­ drivende og liberale Erhverv er forholdsvis flere børnerige Familier end indenfor de faglærte Arbejdere. D. Indkomstforhold. Oplysningerne i dette Afsnit vedrører alene de ikke støttede Lejligheder. Naar de støttede Lejligheder ikke er medtaget, er Aarsagen den, at man under Hensyn til de meget snævre Grænser for Indtægtsvariationerne for Indehaverne 3

i disse Lejligheder har ment at kunne begrænse det med disse Opgørelser ret betyde­ lige Arbejde til de ikke støttede Lejligheder. Paa Grundlag af Skattevæsenets Oplysninger er herefter for Beboerne i de ikke støttede Lejligheder fremskaffet saavel den ansatte Indkomst for Familie­ overhovedet som den samlede Indkomst (d. v. s. Indkomsten, som den er opgivet til Skattevæsenet før Fradrag af Skatter og Præmier for fradragsberettigede For­ sikringer) for samtlige Familiemedlemmer. Det bemærkes, at Kommunehjælp ikke er medregnet som Indtægt. Yed Behandlingen af den samlede Indkomst er Familien betragtet som en Helhed, saaledes at ogsaa hjemmeværende Børns og eventuelle enlige Slægtninges Indkomst er medregnet, idet alle disse maa antages at bidrage til den samlede Husholdningsudgift (derimod er Indkomsten for Logerende og lign. ikke med­ regnet). Paa Grundlag af Opgivelser fra de tre Aar 1941, 1942 og 1943 er foretaget en Fordeling af Familierne efter, om Husstandsoverhovedets Indkomst i de paa­ gældende Aar har været stabil, stigende, faldende eller ujævn. Som Udtryk for selve Indkomstens Størrelse er anvendt Familiens samlede Indkomst i 1943, og man faar saa følgende Tal.

Gennemsnitlig Indkomst i 1943

Relativ Fordeling

Antal

Kr.

pCt.

5 594 5 895 4 680 5 303

5 529 1822 422

69,9 23,0 5,3

Stabil Indkomst . .. Stigende — Faldende —

139

Ujævn

—

1,8

Ia lt... 5 557 70 pCt. af Familieoverhovéderne har saaledes haft nogenlunde samme Indkomst i de 3 Aar, mens 23 pCt. har haft en stigende, 5 pCt. en faldende og 2 pCt. en meget ujævn Indkomst. Den gennemsnitlige Familieindkomst for samtlige børnerige Familier var 5 557 Kr. Hvor Indkomsten var stigende, var Gennem­ snittet højst, nemlig 5895 Kr., medens den var lavest for Familierne med faldende Indkomst, hvor Indtægten i 1943 kun var paa 4 680 Kr. gennemsnitlig. Den samlede Familieindkomsts Fordeling efter Indtægtens Størrelse frem­ gaar af følgende Tal: 7 912 100,0

Antal Familier

Relativ Fordeling

Samlet Familieindkomst

pCt.

2,0 4,8 9,9

Under 1 000 Kr............................ 1 000—1 999 Kr......................... 2 000—2 999 — ........................ 3 000—3 999 — ........................ 4 000—4 999 — ........................ 5 000—6 999 — ........................ 7 000—9 999 — ........................ 10 000 Kr. og derover................

159 382 786

13,2 18,8 31,9 13,7 5,7

1044 1 487 2 518 1086 450 7 912

Ialt. .. 100,0 En Trediedel af Familierne samler sig i Indtægtsgruppen 5—7 000 Kr., medens knap en Femtedel har 7000 Kr. og derover i samlet Indkomst. I de mindste

19 Indtægtsintervaller under 1 000 Kr., fra 1 til 2 000 Kr. og fra 2 til 3 600 Kr. findes henholdsvis 2, 5 og 10 pCt. af de børnerige Familier, eller ialt ca. 1 300 Familier. Ved Afgørelsen af, om en Familie skal betragtes som mindrebemidlet' i Bolig­ lovens Forstand, benytter man de samme Grænser, som er gældende for Optagelse og Forbliven i Sygekasse. Ved Beregningen heraf lægger man Familieoverhovedets ansatte Indkomst til Grund, d. v. s. den samlede Indkomst med Fradrag af betalte personlige Skatter og betalte Forsikringer indtil et Beløb af 400 Kr. Man har derfor i følgende Tabel givet en Opgørelse over, hvorledes de børnerige Familier med for­ skelligt Børnetal fordeler sig efter den ansatte Indkomst Størrelse.

Relativ Fordeling

Antal Familier med Børn under 15 Aar

Ansat Indkomst

Af samt­ ligeFa­ milier

Heraf Fami­ lier med 3 Børn

6 eller fl.

Ialt

3

4

5

pCt.

pCt.

1— 799 Kr.................. 800— 999 — ................ 1 000— 1 999 — ................ 2 000— 2 999 — ................ 3 000— 3 999 — ................

5,7 0,9

6,9 1,2

334 116 63 34 547

53

5 91

22

11

566 7,1 6,3

366 132 48

20

575 213 65 41 894 11,3

10,0

942 265 78 38 1 323 16,7 16,2 4 000— 4 999 — ................ 1446 321 76 42 1885 23,8 25,0 5 000— 5 999 — ................ 922 170 44 17 1 153 14,6 15,9 6 000— 6 999 — ................ 495 89 22 6 612 7,7 8,5 7 000— 7 999 — ................ 251 53 9 2 315 4,0 4,3 8 000— 8 999 — ................ 134 28 2 » 164 2,1 2,3 9 000— 9 999 — ................ 70 14 1 3 88 1,1 1,2 10 000—14 999 — ................ 118 ' 32 9 1 160 2,0 2,1 15 000 Kr. og derover.......... 89 20 4 1 114 1,5 1,6 Ialt. . . 5 795 1475 432 210 7 912 100,0 100,0 Gennemsnitlig ansat Indkomst Kr. 4 606 Kr. 4 216 Kr. 3 407 Kr. 3 120 Kr. 4 430 — — Husstandsoverhovedets gennemsnitlige ansatte Indkomst i 1943 var for samtlige børnerige Familier 4 430 Kr. For Familier med 3, 4, 5 og 6 eller flere Børn var Gennemsnittet henholdsvis 4 606, 4 216, 3 407 og 3 120 Kr., saaledes at man ser, at Indkomsten er tydeligt faldende med stigende Børneantal. Endnu tydeligere ses denne Tendens af følgende Tal, der viser den relative Andel af Familierne med 3, 4, 5 og 6 eller flere Børn, som har under 4 000 Kr., fra 4—5 000 Kr. og 5 000 Kr. og derover i ansat Indtægt.

Antal Børn under 15 Aar

, Aiisiit Indkomst

Ialt

4

5 6 eller fl.

3

pCt.

pCt.

pCt.

pCt.

pCt.

43 24 33

66 20 14

61 18 21

39 25 36

51 21 28

Under 4 000 Kr............................ 4 000—4 999 Kr........................... 5 000 Kr. og derover..................

100

100

100

100

100

- ;

20 Medens 39pCt. af 3-Børns Familierne har under 4000 Kr. i ansat Indkomst, har 66 pCt. af Familierne med mindst 6 Børn herunder. Omvendt har 36 pCt. af 3-Børns Familierne mindst 5 000 Kr. i ansat Indtægt mod kun 14 pCt. af de mest børnerige Familier. Et Skøn over, hvilket Beløb man skal lægge til den ansatte Indkomst for at faa Familieoverhovedets samlede Indkomst, giver nedenstaaende omtrentlige Beregning af Skattens Størrelse for nogle udvalgte Indtægter. Forsikringsfradraget, der yderligere skal lægges til den ansatte Indkomst for at faa den samlede Indtægt, maa højst andrage 400 Kr. og udnyttes ofte fuldt ud.

Omtrentligt Skattebeløb for Familie- fædre med 3 Børn 4 Børn 5 Børn Kr. Kr. Kr.

Ansat Indtægt

50 350 750

3 000 Kr................... 5 000 — ................ 7 000 — . . . . . . . . . 10 000 — .....................

0

0

250 600

150 500

1500 1 200 Yderligere kan oplyses, at 7 216 af de børnerige Familier, som boede i ikke støttede Lejligheder, havde en Indtægt, der laa under Sygekassegrænsen, mens 696 eller 8,8 pCt. laa over Sygekassegrænsen og derfor kan betragtes som havende en for stor Indtægt til at kunne komme i Betragtning ved Tildeling af Huslejestøtte. E. Offentlig Hjælp. Fra Magistratens 3. Afdeling er indhentet forskellige Oplysninger om, i hvilket Omfang Beboerne i de ikke støttede Lejligheder har erholdt offentlig Hjælp. Af de 7 912 børnerige Familier, der boede i de ikke støttede Lejligheder, havde herefter i Treaaret 1941/42—1943/44 aarlig 3 729 eller 47,1 pCt. af samtlige Familier modtaget Hjælp gennem 3. Afdeling. Af nedenstaaende Oversigt fremgaar det, hvad Aarsagen til Hjælpen skyldes. 1350

Antal Familier Ialt

Hjælpens Aarsag 1941/42—1943/44

Relativ Bordeling

pCt. 43,5 5,6 5,6 5,6 7,0 4,1 1,0 7,3 5,1 5,3 0,5 0,4 1,5

Arbejdsløshed alene.................. ..................... ................. og Sygdom................................................ - stor Forsørgerbyrde......................... - andre Aarsager.................................. Sygdom alene..................................................................... Store Forsørgerbyrder . .................................................... Umuligheden af at faa Børn i Børnehave.................. Mandens Fraværelse m. m............................................... Asocial................................................................................. Kinge Indtægt................................................................... Kun Kontingenthjælp . : ................................................. Mandens Strafafsoning..................................................... Andet.....................................................................\ .......... Aarsagen uoplyst............................................................... — — —

1624 210 210 208 260 147

39 273 191 196 20

14 57

7^5

280

3 729

100,0

Ialt. . .