591738518

6 •Undersøgelsen falder i 2 Afsnit: en mere summarisk Undersøgelse af samtlige 10 100 københavnske børnerige Familiers Forhold og en enquétemæssig Undersøgelse af Leveforholdene for 1 360 repræsentativt udvalgte københavnske børnerige Familier, hvoraf 149 boede i støttede Lejligheder. For saa vidt angaar den generelle Undersøgelse har man indhentet specielle Op­ lysninger for hver enkelt Familie hos Dilektoratet for Stadens Skattevæsen, Direktoratet for Stadens faste Ejendomme, Det kommunale Boligtilsyn og Magistratens 3. Afdeling. For det store Arbejde og den velvillige Bistand som Københavns statistiske Kon­ tor samt de nævnte kommunale Institutioner har ydet ved Gennemførelsen af Under­ søgelsen, skal Udvalget udtale sin bedste Tak. Fremgangsmaaden ved Indsamlingen af Oplysningerne har været den, at der i Efteraaret 1944 paa Grundlag af Københavns Folkeregister blev udfyldt det som Bilag 1 aftrykte Skema (A-Skemaet) for hver Familie med mindst 3 hjemmeværende Børn. Antallet af udskrevne Skemaer blev sammenholdt med en Optælling af samtlige Skatteydere i Køben­ havns Kommune med mindst 3 Børn pr. 1. Januar 1944 (Skatteaaret 1944—45). Antallet af børnerige Familier blev herefter opgjort til 10 100. I Direktoratet for Stadens faste Ejen­ domme gennemgik man derefter Kartoteket over de børnerige Familier, der boede i de særligt opførte Lejligheder og modtog Tilskud til Huslejen i Henhold til Loven af 13. April 1938. Herved frasorteredes blandt de 10 100 børnerige Familier 2 188, der boede i disse særlige Lejligheder (i det følgende betegnet som „støttede Lejligheder")., De 7 912 A-Skemaer, der vedrørte Familier, som ikke boede i støttede Lejligheder, blev herefter forsynet med Oplysninger om Lejlighedens Forhold ved Hjælp af Statistisk Kontors Boligkartotek og med skattemæssige Oplysninger fra Københavns Skattevæsens Materiale, medens de øvrige Oplysninger paa A-Skemaet blev udfyldt af Direktoratet for Stadens faste Ejendomme, Det kommunale Boligtilsyn og Magistratens 3. Afdeling. Til at foretage den enquetemæssige Undersøgelse af de 1 360 repræsentativt ud­ valgte Lejligheder blev anvendt dels Socialraadgivere og dels Personale fra Magistratens 3. Afdeling samt enkelte andre. Oplysningerne blev indført paa et særligt Skema (B- Skemaet), der er aftrykt som Bilag 2. Spørgsmaalene om Lejlighedens bygningsmæssige Forhold og Mangler paa de til Enqueten anvendte B-Skemaer blev for en Del Skemaers Vedkommende besvaret af Det kommunale Boligtilsyns særlige Sagkyndige, medens Spørgsmaalene om Manglerne for de øvrige B-Skemaers Vedkommende besvaredes af de Socialraadgivere m. fl., som iøvrigt skaffede Oplysningerne til B-Skemaet. Den enquétemæssige Undersøgelse fandt Sted i Vinteren 1944—45, og Under­ søgerne blev — trods de urolige Tider — gennemgaaende velvilligt modtaget af Beboerne, som i Forvejen gennem et tilsendt Brev var blevet underrettet om Besøget og dets Formaal. Juni 1946.

Jørgen S. Dich,

H. E. Holten.

Kjeld Johansen.

Formand.

Wolf Rosenstand.

Henry Stjernquist.

Henning Friis.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online