HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Boligforholdene i København o. 1800 rene og hyppigt udsendte en ubehagelig stank - så meget mere som man i disse udgød sit »skyllevand og uhumskheder«.32 Hvor der ikke fandtes vaske, måtte spildevandet bæres ned i gården eller gaderenderne i spande. Og spande måtte man som nævnt an­ vende for at få vand ind i køkkenet. Det var et slidsomt arbejde, som påhvilede tjenestepigen eller husmoderen, hvis man ikke ville anvende en »professionel« vandbærer. Der fandtes ganske vist i enkelte ejen­ domme såkaldte springvand, dvs. vand der blev ledt ind til byen i træ­ ledninger fra Emdrup sø. Det var under et sådant pres, at det flød ud af pumpen, når man åbnede en hane, men ikke under så stort pres, at det kunne nå op i etagerne. Blandt de 1 6 5 ejendomme fandtes kun syv, som havde springvand. Blandt disse var der tilmed en, der kun havde ret til en ottendedel portion. Godt halvdelen af de 1 6 5 ejendomme - nemlig 88 - havde i gården pumper, som postede vandet op fra lednin­ ger, der fik deres tilførsel fra de tre søer på stadens grund. Henvist til en brønd i gården var 1 8 ejendomme, hvortil kommer 5 , der havde både brønd og ledningsvand. Men 4 7 manglede ifølge brandtaksatio­ nerne vand, og på dette punkt turde taksationerne være helt trovær­ dige. Man var henvist til de offentlige pumper, medmindre man havde arrangeret sig med naboer. Det ligger nær i forbindelse med de sanitære forhold at omtale reti­ raderne. Ifølge en forordning af 1 7 6 5 blev det påbudt at indrette latri­ ner med muret grube til erstatning for de tidligere træklædte, som ikke hindrede udsivninger. Lokummet var ifølge brandtaksationerne som oftest et teglbehængt træskur, placeret over gruben, og ikke sjæl­ dent var der ved eller over gruben yderligere anlagt en hønsegård. Ifølge en gammel tradition var det forment kælderbeboerne at benytte ejendommens lokum. Traditionen giver som i et skarpt blink et uhygge­ ligt billede af datidens standsfordomme. Ganske vist blev traditionen legalt sat ud af kraft ved en forordning i 1 7 8 8 . Men traditioner er van­ skelige at ophæve ved lov, og forordningen gav da også husværten den indrømmelse, at han kunne bestemme, at kælderbeboere ikke måtte benytte lokummet på normal vis, men kun måtte nedkaste deres uren­ ligheder heri.33 Ved samme forordning blev det i øvrigt fastslået, at lokummer ikke måtte indrettes under trapper eller svalegange. Først omkring 1 8 0 0 begyndte tøndesystemet langsomt at vinde ind­ pas, men det tog tid, før det transportable tøndesystem blev alminde­ 105