HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

havde dengang en anden betydning end nu), og udbygningen fortsatte efter vedtagelsen af den nye hærlov i 1 9 0 9 . Den medførte også, at 1. Artilleribataillon omdannedes til Kystartilleriregimentet. I 1918 talte den københavnske del af kystbefæstningen en lille snes forter og batterier, og besætningen var på ca. 4 .2 0 0 mand. Kommandørkaptajn Hj. Gyller’s afsnit Træk af Kystbefæstningens historie 19 01 -1 961 overlapper delvis det foregående, men behandler dog i overvejende grad mellemkrigs­ årene, hvor Marinen i 1932 overtog de tilbageværende kystforsvarsanlæg under navn af Kystdefensionen. Forfatteren kommer også ind på begivenhederne den 9 . april 1940 og fastslår, at »kanonen, der klikkede« på Middelgrundsfortet ikke havde nogen som helst betydning for tyskernes dristige og heldigt gennemførte besættelse af København. Ved den nye forsvarsordning i 1950 ændredes navnet Kystdefensionen til Kystbefæst­ ningen, men ved forsvarsordningen af 1961 nedlagdes embedet som chef for Kystbefæst­ ningen og Kystbefæstningens stab, og de få tilbageværende anlæg blev underlagt de stedlige marinedistrikter. Et par af søforterne overgik i 1959 igen til Hæren, nu som hjemsted for luftværnsraket­ batterier. Disse blev i 1962 overført til Flyvevåbnet, og bogen har derfor også et afsnit af oberstløjtnant A. Th. Bruhn om Flyvevåbnet på Søforterne. Det rummer dog betydeligt mere end overskriften angiver, idet det behandler det københavnske luftforsvar tilbage til 1 9 4 5 . Orlogskaptajn Peter Thorning Christensen behandler de permanente værkers historie, i alt 2 7 , med mindst to sider om hver, i adskillige tilfælde flere. Her finder man oplysnin­ ger om opførelse, bestykning, nedlæggelse og senere anvendelse. Og her som overalt i bogen masser af store billeder, men hvorfor hele tiden fotografier? Grundplaner af nogle af anlæggene ville have været af nok så stor interesse. Der er også et lille stykke om det anvendte skyts; det kunne være blevet endnu bedre, hvis der havde været medtaget flere tekniske data om de forskellige kanontyper. Der er også et særdeles interessant og i sin tid »strengt fortroligt« kort fra 1 9 3 3 , visende rækkevidden af den daværende bestykning af de københavnske søforter. Middelgrundsfortets 3 0 ,5 cm kanoner kunne således række til Hven og til sydspidsen af Amager. Bogens sidste del er beretninger fra folk, der har gjort tjeneste på kystbefæstningsanlæg på forskellige tider. En del af dem er soldaterhistorier i almindelig forstand, men der er også interessante skildringer af livet på forterne under de meget snævre og primitive forhold, og de giver et menneskeligt islæt i en bog, der er præget af politik og teknik. Som i alle værker med flere bidragydere er fremstillingen ikke lige homogen, og over­ lapninger kan naturligvis ikke undgås, ej heller at de generelle afsnit indeholder mange billeder, der lige så godt kunne være placeret i det leksikalske afsnit om de enkelte vær­ ker. Disse billeder er det svært at finde, for registeret har kun henvisninger til større afsnit. Bogen er nydelig trykt og overdådigt illustreret, omend en del af billederne fremtræder meget lyse, og der er også et par kedelige ombrydningsfejl. Men alt i alt er det blevet til en virkelig god bog, indeholdende et væld af oplysninger, som ikke tidligere har været offentligt tilgængelige. Hans Kofoed

Made with