HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Boligforholdene i København o. 1800 En opgørelse over beboelsesejendommenes, herunder også de blan­ dede beboelses- og erhvervsejendommes areal, findes første gang for året 1885 i Tabelværk til Københavns Statistik, og forfatteren er den kendte statistiker og historiker M. Rubin. Hans materiale er dels den københavnske boligtælling for 1885, dels stadskonduktørens opmåling af det skattepligtige etageareal. Opmålingen af det skattepligtige areal synes at være foregået efter stort set samme principper som anvendt af mig. Jeg har som tidligere nævnt ikke medtaget kældre, medmindre de var beboet eller indrettet til næringsbrug (butikker). Den samme opmålingspraksis anvendtes fra 1861. Derimod blev mellem 1802 og 1861 visse loftsværelser frita­ get for at betale skat og følgelig ikke opmålt (se s. 92). Denne fritagelse blev noget udvidet i 1861, men på den anden side blev det indskærpet, at loftslejligheder med køkken skulle beskattes .45 Formentlig har disse nye bestemmelser kun haft marginal betydning for det samlede etage­ areals størrelse. Et problem af betydeligt større omfang for sammenligningen mel­ lem 1800 og 1885 er, at Rubin har medtaget såvel beboelsesejendomme som blandede beboelses- og erhvervsejendomme. For denne sidste ka­ tegori har jeg for så vidt materialet tillod det, søgt at begrænse stati­ stikken til det egentlige beboelsesareal o. 1800, idet etager, der kun omfattede værkstedslokaler udgik. Dog blev kældre med butikker medtaget, idet der til butikken som oftest var knyttet en lejlighed eller et eller flere værelser. I et forsøg på at fremskaffe et så vidt muligt ens­ artet sammenligningsgrundlag, har jeg revideret mit materiale efter de principper, som (ikke meget klart) er angivet af Rubin. Hvor der har været tale om grænsetilfælde - f. eks. et par værelser i en stald - er disse medtaget som boligejendom. Sandsynligvis har revisionen med­ ført, at boligarealet er noget overvurderet i forhold til opgørelsen hos Rubin .46 Efter denne nødvendige, men unægtelig noget kedsommelige rede­ gørelse, gengives i følgende tabel resultatet af sammenstillingen. Det gennemsnitlige boligareal (brutto) pr. person var o. 1800 15,7 m2, og efter den reviderede opgørelse 17,5 m2. I 1885 var tallet 23,6 m2.4' Det gennemsnitlige boligareal pr. person var med andre ord forøget med henholdsvis 50 og 35 pct., alt efter om man lægger de oprindelige eller reviderede beregninger o. 1800 til grund. Det er muligt, at disse

1 1 1