HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Erling Schlier

°g apparater, men maskiner, hvoraf de største vejede over 1000 kg. Der var dengang 7 svende, 2 arbejdsmænd og 4 lærlinge i virksomhe­ den. Svendene var utilfredse med deres timeløn på kr. 1,50 og fik ved et mæglingsmøde en forhøjelse på 2 øre, efter at Flach-Bundegaard havde truet med at ville lukke fabrikken, hvis han skulle punge ud med de krævede 5 øre. Yngste lærling var den senere værkfører B. O. Henrichsen. Han fik 10 øre! timen, og for fremmøde en halv time tid­ ligere hver morgen for at fyre op i kakkelovnen fik han 5 øre. På samme tid blev selskabets tidligere agent i Sydamerika, Jørgen Jørgensen, der nu ønskede at bosætte sig i Danmark igen, antaget som meddirektør. Medens Flach-Bundegaard tog sig af konstruktion, pro­ duktion og bogholderi, skulle Jørgen Jørgensen tage sig af salget. Ved flid og dygtighed blev omsætningen forøget, og der blev også oparbej­ det nogen eksport. Opgaven køb og salg af brugte maskiner blev også taget op og fik efter forholdene betydeligt omfang. Penge var stadig et stort problem. Hver fredag skulle der være penge til lønninger, og ar­ bejdsdrengen blev derfor sendt af sted tidligt fredag morgen på cykel for at prøve at få de ca. 1500 kr. hjem, der skulle bruges. Det kunne ofte være svært, for mange steder blev han afvist, selv om tilgodeha­ vendet på de forskellige apoteker mange gange beløb sig til under 10 kr. Arbejdsdrengen arbejdede hårdt på at løse opgaven, for han vid­ ste, at lykkedes det ikke, ville han få vrøvl både med firmaet og med arbejderne, som skulle have pengene. Han fik strenge pålæg om at være tilbage så tidligt, at man kunne komme i Amagerbanken inden lukketid kl. 3, men alligevel var det ofte nødvendigt at ringe til ban­ ken og meddele, at drengen var lidt forsinket, og han blev så lukket ind ad bagdøren. Når det rigtigt kneb med penge - f . eks. til en forfal­ den veksel, der ikke kunne omsættes igen - måtte Flach-Bundegaard ofte træde hjælpende til med et beløb fra privatkontoen. Til Jørgen Jørgensens gage var der selvfølgelig heller ikke penge nok, og han fik derfor en del af lønnen i form af aktier i selskabet. I 1933 blev der overenskomstmæssigt indført 3 dages ferie med løn for dem, der havde været beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år. Indtil da havde ferie været et ukendt begreb for arbejderstanden, dog havde der få år for­ inden været mulighed for indtil 3 dages frihed uden løn. 1. februar 1937 havde firmaet bestået i 25 år og Flach-Bundegaard nået sit 25 års jubilæum. Dagen fejredes ved en fest i hjemmet på Lille

130