HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

A f en fabriks historie

Mølle, og foruden nære venner og familie var alle ca. 30 medarbejdere fra meddirektør til yngste lærling indbudt til »Møllefest«. I midten af 1930’rne var man gået i gang med to nye opgaver af be­ tydeligt større omfang end de tidligere, og disse blev begge en succes. Den ene var type ATM (automatisk iubefyldemaskine), der kunne fylde og lukke ca. 50 tuber pr. minut med enmands-betjening. Der blev i de følgende 10 år lavet ca. 50 eksemplarer af denne type. Den anden var type DFV 300 (dansk /arveualseværk med valsediameter 300 mm). Den blev i de næste femten år solgt i ca. 40 eksemplarer, og efter en mindre modernisering fortsatte salget endnu i mange år. Denne maskintype vandt indpas på alle danske og mange udenlandske maling- og trykfarvefabrikker og blev den maskine, der var begyndel­ sen til det store program og den nære tilknytning, man efterhånden fik til disse industrier. Ingeniør Flach-Bundegaard fastslog med disse to løste opgaver sine store konstruktionsevner, idet maskinerne ikke blot straks fra igang­ sætningen kørte tilfredsstillende, men også blev betragtet som de bed­ ste, der fandtes på det tidspunkt. En nykonstruktion blev først blyant­ tegnet på svær, gul tegnekarton som samlingstegning og med enkelte gruppe- eller detailtegninger. Efter disse originaltegninger blev der så først fremstillet træmodeller til de dele, der skulle støbes, hvorefter tegningerne blev brugt på værkstedet til bearbejdning og montering af de første maskiner. Var der udsigt til, at det ville blive en maskintype, der skulle fremstilles i større antal, blev der med tusch udført revide­ rede tegninger. Af disse blev der derefter taget lyskopier i en stor glas­ ramme, som blev stillet ud i sollyset og her - afhængig af vejret - be­ lyst i et tidsrum varierende fra fem minutter til flere timer. Disse »blå­ tryk« blev derpå ofte opklæbet på krydsfinér og lakeret, så de kunne holde længe på værkstedet. Tegnestuen var et lille rum i forbindelse med privatlejligheden, og arkivet var et billard, hvor tegningerne lå i nogle store papmapper. Først omkring 1935 anskaffedes en tegnema­ skine i stedet for hovedlineal. Både den stigende omsætning og det dermed forøgede medarbejder­ antal samt den kendsgerning, at mange af de producerede maskiner var blevet større og tungere, gjorde værkstedsforholdene meget uhen­ sigtsmæssige. Dertil kom, at der fra fabrikstilsynet blev rejst en række krav, som det nærmest ville være umuligt at opfylde, såsom større vin- 131