HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

A f en fabriks historie

blev kasseret. Den endelige løsning blev fastlagt af ham i samarbejde med hans bedste ven, Erling Moss, som var nordmand, og som han i sin tid havde studeret sammen med i Mittweida. Der blev både taget hensyn til, at der ved opdeling kunne udlejes en del af bygningen, samt at der også var udvidelsesmuligheder ved påbygning af en etage på forhuset. Bygningen kom til at koste kr. 352.700. Både på grund af byggeplanerne og oftere og oftere ved uenighed om de daglige problemer opstod der efterhånden et ret spændt forhold mellem de to direktører, som til sidst endte med, at man den 15. juni 1938 besluttede, at Jørgen Jørgensen skulle forlade firmaet. De aktier, han efterhånden ejede, købte Flach-Bundegaard tilbage ved at lade Jørgen Jørgensen få brugte maskiner for en værdi, der svarede til ak­ tiernes. Jørgen Jørgensen startede så selv en virksomhed med salg af brugte maskiner, og senere optog han fabrikation af tabletmaskiner og andet, som svarede til Diafs program. Nu var Flach-Bundegaard altså igen enedirektør og i realiteten også eneindehaver. Det er ret beteg­ nende, at bruddet med Jørgen Jørgensen skete på Genforeningsdagen, for det betød, at Flach-Bundegaard blev så genforenet med sin virk­ somhed, at næsten hele hans tid blev helliget denne, så længe helbre­ det tillod det. Den 15. februar 1939 var der rejsegilde på Vibe Mølle på Vibevej, og i løbet af sommeren blev den store, nye fabrik færdig, og Diaf måtte forlade de nu uhensigtsmæssige men hyggelige forhold på Chri­ stianshavn. Mange af medarbejderne ville hellere være blevet og have fundet sig i den dårlige opvarmning ved kakkelovn, det dårlige lys og det åbne »das« i gården. De familiære forhold og frokosten i det grønne på Volden om sommeren var forbi for altid. Flytningen til Vibevej skete med egen IV 2 tons lastvogn, og der var ca. et hundrede læs. Man overtog to trediedele af den ca. 2.400 m 2 store bygning. Det resterende areal var der ikke brug for endnu, og det udlejede Flach-Bundegaard til Paulmanns Væverier. Der var ikke råd til anskaffelse af nye værktøjsmaskiner, så man måtte opstille de gamle og som før hænge forlagsaksler op under loftet og derigennem drive dem fra 2 stk. 10 hk elmotorer, i stedet for motor på hver ma­ skine. Flytningen og installeringen i de nye omgivelser var rent økonomisk en meget stor opgave for firmaet. Omklædningsskabe og forskelligt in-

133

12

Made with