HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

A f en fabriks historie

var begyndt som kontorlærling i 1929, og driften Erling Schlier, som var begyndt i 1936 efter afsluttet uddannelse som teknikumingeniør. Anden verdenskrigs udbrud i september 1939 og især besættelses­ tiden efter den 9. april 1940 medførte selvfølgelig også en række van­ skelige år for Diaf. I stedet for eksporten blev det nu forsyningerne til hjemmemarkedet, der blev det bærende. Der skulle bruges maskiner til mange af de produktioner for erstatningsvarer, der dukkede op. Der blev bl. a. leveret en del anlæg til fremstilling og emballering af erstatningskaffe, som hovedsageligt bestod af ristede og knuste roer. Der lavedes tabletpresser og emballeringsmaskiner til bouillonternin­ ger og knusemaskiner til strandskaller, som skulle anvendes til hønse­ foder. Da der næsten ikke kom udenlandske maskiner til landet undtagen til brug for »Værnemagten«, var der også meget repara­ tionsarbejde og mange specialopgaver. Den strenge elektricitets- og brændselsrationering for dem, der ikke arbejdede for tyskerne, voldte store vanskeligheder. Til opvarmning fik man kun brunkul, og for­ uden de store problemer med løbesod og megen aske var det nødven­ digt, at der til stadighed var en mand beskæftiget med at skovle rundt i de oplagrede brunkul for at forhindre, at der udbrød åben ild ved de uundgåelige selvantændelser. 2. juledag 1943 blev vor genbo Jernkontorets hærderi bombet, og det bevirkede, at der knustes 1.093 ruder på Diaf, og at vinduesram­ merne bøjedes, så de aldrig senere kunne rettes helt op igen. Trods frost og sne standsede man kun arbejdet een dag og klarede sig så med varmt tøj og træ for vinduerne. Det 36 m 2 store direktionskontor rum­ mede i de kommende måneder alle kontorfunktioner, bogholderi, tegnestue og var tillige spisestue for i alt 8 funktionærer. Der var flere gange optræk til, at Diaf måtte påtage sig arbejde for tyskerne, men det lykkedes at undgå det, først og fremmest på grund af Flach-Bundegaards bestemte holdning og meget nationale indstil­ ling. De femten medarbejdere, der på forskellig måde havde været med i modstandsbevægelsens arbejde under besættelsen, inviterede han den 2 1. maj 1945 til »Freds- og Møllefest«. Også i de første år efter krigen var der mange restriktioner og van­ skeligheder med at få materialer, men alligevel nåede man i 1946 for første gang en omsætning på over 1 million kr., som fordelte sig med ca. 700.000 på hjemmemarkedet og ca. 325.000 til eksport, hvoraf de 135