HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Holberg og barselkonerne

komedier, der havde været de mest afholdte på teatret i Lille Grønne­ gade, men derimod alene af de populære komedier efter pietismen som »Mascarade«, »Don Ranudo« og »Barselstuen«. Heller ikke valget af scenen i »Barselstuen« er tilfældig. Det er ikke en af de groteske scener, som barokteatret lagde vægt på. Han skriver selv på tegnin­ gen: »en Sluder, en duet i Barselstuen«. Situationen kan kun svare til III. akt, 5 . scene,12 hvor Første Kone, der antager, at Lucretia i »Den Vægelsindede« må være hende, og Mester Bonifacius, der tror, at han personligt er karikeret som Mester Geert Westphaler, synger duet mod forfatteren, Ludvig Holberg. De begriber slet ikke Holbergs almene satire, der ikke er møntet på enkelte privatpersoner, men som på sand sokratisk vis handler om dig selv. Ligesom med Barselkonen gik de øvrige roller i arv efter rollefag. Førstefremstilleren af ældre mandsroller i Lille Grønnegade var Jo ­ hannes Nicolai Ulsøe. Hans rolle som Corfitz blev på Kongens Nytorv overtaget af Niels Hiersing Clementin. Andenfremstilleren af ældre mænd var Hans Andersen Lindorph. Han spillede Jeronimus’ rolle, og på Kongens Nytorv blev han efterfulgt af Ulsøes søstersøn, Marcus Ulsøe Hortulan. Det samme blev tilfældet med tjenerrollen Troels. Henriks fremstiller på scenen, Henrich Wegner, der skabte Troels i Lille Grønnegade, blev efterfulgt af Geert Londemann på den gen­ oprettede danske Skueplads. Når de mandlige hovedroller takket være komediens førsteudgave og den faste scenetradition på denne måde kan klarlægges, er det rimeligt at antage, at den samme faste faginddeling også gjaldt de øvrige roller. Det skal her bemærkes, at det var og er almindeligt, at de enkelte aktører udførte flere roller i »Barselstuen« i samme forestil­ ling. En analyse af traditionen for rollefordelingen i 1 7 0 0 -tallet giver på visse områder overraskende resultater. Det vides, at primadonnaen i det yngre rollefag i teatret på Kongens Nytorv spillede følgende roller: Første Dame, Stine Isenkræmmers og Første Kone.13 Der er derfor grund til at antage, at rollerne på teatret i Lille Grønnegade har været udført af komediehusets førsteskuespiller­ inde Marie-Madelaine Montaigu, født La Croix. Stadig ifølge tradi­ tionen blev den skuespillerinde, der havde faget som andenskuespiller­ inde, overladt rollerne: Anden Dame, Else David Skolemesters og An­ den Kone.

13

2

Made with