HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Københavns Stadsarkiv i 1983 tærer med eksamen afholdt af Rigsarkivet og Danmarks Biblioteks­ skole. Ruth Jensen og Milan Anic er ansat som kontorfunktionærer. Stadsarkivet har været repræsenteret i udvalget vedr. Assistens kirkegårds fremtid, i en af Indenrigsministeriet nedsat arbejdsgruppe vedr. sletning af edb-registre, i bestyrelsen for Selskabet for Køben­ havns Historie og i Komiteen for Byhistorie, samt i kommunalt nor­ disk arkivsamarbejde. Årbogen Historiske Meddelelser om København udsendtes i oktober måned. 1932-1975 Den 1 . april 1 9 3 2 trådte næringsloven af 2 8 . april 1 9 3 1 i kraft, og det betød b l.a. at forretningsdrivende ikke længere skulle løse borger­ skab, men det mere prosaisk lydende næringsbrev. Arkivalsk markeres ændringen ved at den sidste borgerskabsproto­ kol ikke blev skrevet fuld. Sidste indførelse blev foretaget den 3 1 . marts 1 9 3 2 , og dagen efter begyndte man at skrive i »protokol for næ­ ringsadkomster«, der ikke blot var lidt større i formatet, men også havde fortrykt rubrikinddeling. Et andet tegn på moderniseringen af den kommunale administra­ tion var overgangen til et alfabetisk register i kartotekform i stedet for de hidtidige registerprotokoller. I dette kartotek noteredes ikke blot de nye næringsadkomster, men også ændringer, deponeringer o .l., også vedrørende dem, der var udstedt efter den gamle ordning (»borger­ skaber«). Næringsloven af 8. juni 1 9 6 6 bevarede kravet om næringsbrev, men da loven blev revideret en halv snes år senere, bortfaldt kravet for langt de fleste næringsdrivende. Ifølge den nu gældende næringslov af 1 0 . december 1 9 7 5 , der trådte i kraft 1 . januar 1 9 7 6 , kræves nærings­ brev kun for virksomhed som auktionsholder, vekselerer og ejendoms­ handler. Dermed var magistratens behov bortfaldet for det store kartotek, der i årenes løb var vokset til 3 4 3 -rækkers skuffer, hver 5 5 cm dybe, og det blev afleveret til Stadsarkivet. Desværre havde den medarbej­ der, der oprindelig forestod kartoteket, en fortid i folkeregisteret, og kortene var derfor ordnet »fonetisk«, hvilket måske kan være en fordel 177 Næringskartotek