HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

for de økonomiske og erhvervsmæssige forhold. På baggrund af skattetrykkets eksplosive vækst i det 1 7 . århundrede, er det påfaldende, så tilbageholdende staten øjensynligt var i sine skattekrav i det 1 8 . århundrede. At fremstille de »åndelige«, bevidsthedsmæssige forhold i en tid er tit en vanskelig sag for faghistorikeren, fordi han her bevæger sig ind på andre fags område, hvor andre metoder og betragtningsmåder gør sig gældende. Ofte kommer sådanne afsnit derfor til at stå isolerede, eller de bliver i den grad »samfundsmæssige«, at der bliver gjort vold på de abstrakte fænomeners indre sammenhæng, udvikling og betydning. I sit afsnit om »Tro, viden og holdninger« har Ole Feldbæk valgt at lægge vægten på statsmagtens forhold til disse emner samt temaerne ytringsfrihed og -formidling. Forfatteren giver imidlertid også en kort og vist rammende beskrivelse af oplysningstiden. Den »følsomhed«, som i sti­ gende grad præger den sidste trediedel af perioden, hører vi derimod ikke rigtigt om, og i hvert fald indenfor ledende kredse med betydning for både landbo- og skolereformerne spillede en vis spekulativ blanding af rationalisme og følsomhed nok en rolle. København placeres i Ole Feldbæks fremstilling både i forhold til det øvrige danske monarki og udlandet. Det danske monarki bestod foruden af Danmark også af Norge og hertugdømmerne m. m., og Feldbæk fremhæver, hvordan regeringen ud fra en helstats­ politik og så vidt dens formåen rakte, søgte at tilrettelægge en økonomisk politik, der udnyttede de forskellige rigsdeles ressourcer. I denne var København tiltænkt en særlig rolle og blev ved gunstige toldregler og støtte til manufakturer, handel og søfart privile­ geret for at kunne fungere som drivkraft i den ønskede økonomiske vækst. I den sammen­ hæng bliver København også placeret i forhold til de afgørende internationale vækst­ faktorer: befolkningsforøgelsen og produktionsstigningen og -differentieringen. Køben­ havn var i udpræget grad centrum i det danske rige, og regeringen koncentrerede i høj grad sine begrænsede ressourcer og kontrollerende indflydelse om byen. Men det bliver antydet, at København århundredet ud økonomisk var ret svagt integreret med de øvrige, agrare dele af Danmark. Forfatteren fremhæver, at fremstillingen af periodens historie fortsat hviler på enkelte pionerarbejder med Edv. Holms store værk fra slutningen af forrige århundrede som det mest fremtrædende, samt enkeltstående afhandlinger og enkelte særligt veludforskede områder. Så meget mere imponerende er det, at der her fremstår så helstøbt en fremstil­ ling, som nok er inspireret af de seneste årtiers forskningsmilieu på Københavns universi­ tet, men som i høj grad må siges at være forfatterens egen. Skal der komme et par enkelte konkrete indvendinger: Københavns stadsarkiv har, som det siges, væsentlige og stadig alt for sparsomt udnyttede arkivalier, men dog ingen kirkebøger, som det nævnes s. 3 2 7 . Og: Marcus Rubins fremstilling af Københavns fattig­ væsens historie i Tabelværk til Københavns Statistik nr. 4 , 1879 burde måske være nævnt i litteraturlisten, selvom den lægger vægten på tiden efter 1 8 1 6 , fordi det er den hidtil mest indgående behandling af dette lidt forsømte emne. Henrik Gautier 183