HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

bl.a. i ledelsen af det 3 . i 1735 oprettede kommercekollegium, der fik tildelt næsten de samme opgaver som de tidligere, men fik større beføjelser, og med forskellige ændringer bestod til 1 8 4 8 . Dets arkiv findes i Rigsarkivet. Thott fremsatte i Uforgribelige tanker forslag til forbedring af Danmarks erhvervsliv og økonomi i kapitler om landbrug og råvarer, om bearbejdelse af råvarerne og om han­ del. Med udgangspunkt i denne tekst giver Glaman i en afhandling med titlen Et kamera- listisk programskrift en del af baggrunden for Thotts overvejelser og sætter dem ind i et historisk forløb. Glamans afhandling er oprindelig forelæsninger, der tidligere for en stor del har været offentliggjort i Københavns universitets festskrift 1 9 6 6 . Erik Oxenbølls to afhandlinger er nye. Den ene behandler Thotts kapitel om forar­ bejdning af råvarer fra Uforgribelige tanker og har titlen Manufakturer og fabrikker, Staten og industrien i det 1 8 . århundrede. Den anden, der hedder Danske finansierings­ problemer, tager udgangspunkt i betænkningen om rentefoden. Erik Oxenbøll har tid­ ligere været inde på disse temaer i bogen Dansk økonomisk tænkning 1 7 0 0 -1 7 7 0 ( 1977 ), men giver her en bredere og mere konkret skildring af produktionens, især tekstilproduk­ tionens, omfang og investeringer. Afhandlingerne indeholder ikke en systematisk gennemgang af tidens erhvervspolitik eller en nær fortolkning af Thotts tekster, men er selvstændige supplementer til tidligere behandlinger af emnet. Sproget er godt normaldansk, men ofte uden definitioner af begreber, som måske ikke er alt for velkendte i dag. Bogen er ikke for begyndere. Også denne bog er forsynet med person-, sag- og stedregister, hvad der er en stor fordel. Helle Linde Ole Degn og Inger Dubeck: Håndværkets Kulturhistorie. Bind 2 : Håndværket i frem ­ gang. Perioden 1550 - 1700 . Håndværksrådets Forlag i kommission hos Schultz Forlag. 261 s ., ill. Både ut fra en allmenhistorisk og økonomihistorisk synsvinkel er den perioden som hånd- verkshistoriens 2 . bind omhandler, tiden 1 5 5 0 - 1 7 0 0 , en spennende epoke i Nordens histo­ rie: Eneveldet bryter frem, stendersamfunnet får sin stabile form, gryende merkantilisti­ ske tanker vinner alt sterkere fotfeste blandt samfunnets ledende menn, bydannelsen går inn i en ny fase, kampen om rikdommene i de nyoppdagede verdensdeler tar til. Handels- volumet øker drastisk og strømmen av kapital vokser. Europa - og Norden - gjennomgår store ytre og indre forandringer. Hvorledes påvirker disse forandringene i samfunnets politiske, sosiale og økonomiske sfærer håndverksproduksjonen? Eller spilte den utviklingen som var i gang kanskje liten eller ingen rolle for de selvstendige småprodusentene inne i byene? Hvilke perspektiver skal vi i det hele tatt anlegge på håndverkshistorien i perioden 1 5 5 0 - 1 7 0 0 ? Den engelske historikeren Rodney Hilton har påpekt at våre kunnskaper om håndverket i denne perio­ den lider av store kunnskapsluker, og han hevder at dette ikke først og fremst skyldes manglende kildemateriale, men manglende teoretiske analyser av hvorledes den type ikke-agrar vareproduksjon som håndverket representerer ved inngangen til vår tid fun- gerte innom det feudale produksjonssettets produksjonsforhold (Hilton 19 7 9 , s. 16 ). Er 185