HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Klaus Neiiendam

fremtræden, der har været understreget af, at publikum hele tiden var klar over, at det var en mand, der spillede rollen. I femte scene ankommer Ingeborg Blytækkers. Hun blev på den genoprettede danske skueplads fremstillet af karakterskuespilleren Iver Als. Ingeborg kondolerer Barselkonen: »Ach, ach, Madame, hun maae tage sig selv i agt, thi hendes Øie- siun staar mig ilde an, hun kommer mig for, ligesom min Syster, der døde forgangen Aar«. Det groteske på scenen viser sig klart, da de to »damer« kommer i klammeri med hinanden. De bliver begge ophidsede på deres mands professions vegne. Holberg skriver i regiebemærkningerne: »Anne Kandestøbers gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de slaaes og river Huen af hin anden«. Som modsætning til de grove furier kommer Arianke Bogtrykkers i sjette scene. Hun fortaber sig i bogstørrelser som følge af mandens pro­ fession. Ifølge traditionen blev hun spillet af karakterskuespillerinden i det ældre rollefag, Magdelones fremstillerinde, en rolle som på Kon­ gens Nytorv var Madame Lenkiewits’ rollefag og som i Lille Grønne­ gade havde været Madame Le Coffre’s speciale. Else David Skoleme­ sters rolle blev derimod i syvende scene udført af andenskuespiller­ inden i det yngre rollefag. En oplysning der må forekomme nutiden overraskende, fordi hendes replikker indeholder en ætsende satire over den gammeldags skoleundervisning i metaforernes »ziirlige« stil fra forrige århundrede, 1 6 0 0 -tallet. Med den begrænsede stab af skue­ spillerinder, man rådede over på Holbergs skuepladser, må det have været anset for den rigtige løsning. Den følgende scene giver muligvis en forklaring ved ønsket om kontrast og variation. Øllegaard Sværd- fegers og Dorte Knapmagers arriverer i ottende scene. Begge blev spil­ let af mænd, Iver Als og Marcus Ulsøe Hortulan. Efter at have udveks­ let pristobak med Else Skolemesters, kappes de nyankomne om at tale. Holberg foreskriver det på denne måde: »De taler begge To paa eengang«. Der udspiller sig nu en fantastisk scene, hvor de begge forsøger at for­ tælle historien om konen, der fødte et rokkehoved. 16

Made with