HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Anmeldelser

steg fra 2 5 0 .0 0 0 til 7 5 0 . 0 0 0 . Depressionen og varemangelen i kølvandet på den første ver­ denskrig satte en brat stopper for byggeaktiviteten og vendte samtidig smagen fra det overlæssede dekorative til en puritansk æstetik. Forfatteren har valgt at afgrænse sit eksempelområde til etageejendomme i Køben­ havn med broerne, der dog samtidig illustrerer, hvad der foregik i provinsen. I Køben­ havns yderkvarterer ses det blot tydeligere, hvornår de forskellige stilretninger i perioden var moderne, idet flere af de nye kvarterer opførtes inden for et begrænset tidsrum. Den indre by blev ligesom provinsbyerne derimod en større og mere uoverskuelig blanding af gammelt og nyt. Fornøjeligt og lødigt fører forfatteren os gennem perioden og giver en vidtfavnende skildring af de forskellige aspekter ved arkitekturen, spændende fra byggematerialer, håndværk og industri, bygge- og boliglovgivning, til kulturelle og politiske strømninger samt sociale forhold, stilperioden før og efter stilefterligningsperioden, andre behandlin­ ger i litteraturen af perioden med meget mere. »Pynt på gesimsen« er en sjov og velskre­ vet fortælling for såvel fag- som lægfolk og illustreres smukt af Andreas Trier-Mørchs flotte fotografier samt tegninger fra tiden. Mette Maegaard Nielsen og Trine Søbjerg Nielsen I løbet af sidste halvdel af forrige århundrede forøgedes det københavnske byområde ganske betydeligt, og indbyggertallet voksede i denne periode fra ca. 1 3 0 .0 0 0 omkring 1850 til ca. 4 0 0 .0 0 0 ved år 1 9 0 0 . Denne voldsomme udvikling startede med ophævelsen af demarkationsbestemmelserne for et bredt bælte uden for Søerne, hvorved Vesterbro, Nørrebro og Østerbro blev frigivet til bebyggelse. Senere ( 18 6 7 ) blev også demarkations­ terrænet mellem volden og Søerne frigivet således, at det sammen med dele af det ned­ lagte voldterræn kunne give plads for opførelse af boligbebyggelse - det er de områder, vi i dag kender som Voldkvartererne. I 18 00 -årenes sidste halvdel byggedes i Bro- og Vold­ kvartererne tilsammen henved 6 5 .0 0 0 boliger, hvoraf ca. 5 0 .0 0 0 alene i århundredets sidste fjerdedel. Til sammenligning kan nævnes, at Københavns kommunes samlede boligtal i 1901 - efter indlemmelse af Brønshøj- og Valbydistrikterne og Sundbyerne - var godt 100.000! I området inden for de gamle volde faldt antallet af boliger i samme tids­ rum, men der foregik dog også her nybyggeri af et vist omfang: Hele Gammelholm blev udbygget, og bl. a. på Christianshavn og i kvarteret syd for Nyboder fandt nybebyggelse sted. Langt de fleste af de boliger, der opførtes i årene 1 8 5 0 -1 9 0 0 findes endnu. De udgør i dag en meget omdiskuteret del af boligmassen, eftersom det er boligområderne fra denne periode, der giver København dens velkendte og meget betydelige byfornyelses­ problemer. I 1 9 6 0 ’erne, da saneringsaktiviteten så småt startede, blev denne bebyggelse betragtet som nedslidt og udtjent og var derfor i stort omfang udset til nedrivning. Efter dette skema er fornyelsen af »Sorte firkant« på Indre Nørrebro nu ved at være gennem­ ført. Af mange grunde er indstillingen til byggeri fra sidste halvdel af 1 8 0 0 -årene i dag 198 Jesper Engelmark: Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900. En byggeteknisk under­ søgelse. SBI-rapport 142. 408 s., kr. 244. Statens Byggeforskningsinstitut 1983.