HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

anførtes udtrykkeligt, når nogle lemmer på dette sted var stiftelsen uvedkommende; i Adresseavisens artikel nævnes, at Rossets stiftelse var adskilt for sig selv i huset og endelig førtes der separate regnskaber for den. Grunden til misforståelserne kan være, at det, stik imod de forud­ gående bestemmelser i § 1 3 siges at da Rosset har tillagt hospitalet en anselig fond, vil det »til evige tider kunne vedligeholdes, om aldrig nogen mere kapital kom dertil«. Denne bemærkning ledsager anmod­ ningen om at hospitalet opkaldtes efter ham. Navnet St. Hans Hospital har altså været kendt siden 1 6 5 1 , men er ikke blevet almindeligt anvendt før efter 1 7 6 6 - 6 9 , hvor det også havde fået det nye led, der dog sjældent blev brugt, end ikke i officielle skri­ velser. St. Hans Hospital har været det til i dag anvendte navn, mens Pesthus og Ladegård fra 1 7 0 0 -tallets sidste del var københavnske kaldenavne. Navnet St. Hans er i dag knyttet helt entydigt til sindssygeforsorgen, men de sindslidende har ikke før langt op i forrige århundrede været alene om hospitalet. Dets population bestod i 1 7 0 0 -årene dels af pa­ tienter med midlertidigt ophold, dels af lemmer, dvs. patienter, der efter et års forløb skønnedes at være så ringe, at de ikke ville kunne klare sig udenfor; begge grupper var fordelt på tre klasser: uhelbrede­ ligt (somatisk) syge, afsindige og fra 1 7 7 2 venerisk syge. Ifølge Adresseavisens artikel udgjorde de afsindige i 1 7 7 0 4 1 % af hospitalets indvånere, mens en lignende andel findes i hospitalets egne opgørelser for 1 7 8 1 .8 Alligevel får man det indtryk - som Poq også fik - at det var dem, der var »ramt med det haarde kors af vanvittighed og sindsfor­ styrrelse«,9 der prægede hospitalet, og de har vel nok også, alene ved deres voldsomme adfærd, markeret sig stærkere end de andre klasser. Meget tyder desuden på, at de sindslidendes antal mod århundredets slutning voksede stærkt,10 og at det var rimeligt at regne St. Hans Hospital for et egentligt sindssygehospital. Som Poqs bopladsfælle så rigtigt påpeger, kan man undre sig over, at der var plads til alle de mennesker, der efter definitionen havde mistet forstanden - og var fattige, for det var hovedsagelig dem, der havnede i St. Hans Hospital. Det kneb også slemt; der var ca. 1 5 0 pladser til denne klasse i hospitalet og selv om de færreste opholdt sig

26