HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Det hårde kors af vanvittighed

helt afvise, at mange har givet psykisk op over for det totalt frem­ mede, der mødte dem i byen - det manglende slægtsfællesskab og det usikre og umådeligt usle levned, mange kom til at føre. Præsten Joa­ chim Junge skrev i 1 7 9 8 , at de, der kom ind fra landet, oftest fik kon­ takt med bærmen, da det var gået med hovedstaden som med Rom i Taciti tider, hvor »alt, der ikke duede, strømmede hen ligesom i en spøltønde«.16 I St. Hans Hospitals kirkebog støder man ofte på druk­ nede, der var halet op af Peblingesøen og indbragt på hospitalet - nogle blev reddet og kunne gøre rede for deres fortvivlede situation. I det årlige mandtal er der flere, der opgives at have forsøgt at drukne sig eller skære halsen over på sig selv i ren og skær afmagt overfor deres livsmuligheder. Det øgede pres på hospitalet i slutningen af 1 7 0 0 -tallet synes derimod ikke at kunne forklares med ændringer i lov­ givningen, idet den eneste nyskabelse siden middelalderen skete for tidligt til at kunne forklare forholdene ved århundredets slutning. I 1 6 8 3 blev den eneste bestemmelse om sindslidende i Eriks Sjælland­ ske Lov i forkortet, men i indholdet uændret form overført til Dan­ ske Lov 1 - 1 9 - 7 . Heri hedder det, at om nogen findes rasende eller gal, må hvem der vil, binde ham og føre ham til tinge og han skal tilbydes sine frænder, som er pligtige at forvare ham. Med ordene »rasinde eller galind« havde man for lange tider fastslået, at be­ stemmelsen kun gjaldt dé sindslidende, der var farlige for deres om­ givelser. I forarbejdet til loven stod »afsindig« i stedet for rasende, men da dette begreb, som vi skal se, også dækkede ufarlige tilstande, har man antagelig indset konsekvenserne af at anvende det. Der var nemlig sket en vigtig tilføjelse i Danske Lov: hvis familien ikke havde midler til at forvare den sindslidende, var det øvrighedens pligt at gøre det og man havde ingen realistisk mulighed, hverken pladsmæs­ sigt eller økonomisk, for at lade denne pligt omfatte andre end de voldsomme. Først med planen for Københavns Fattigvæsen i 1 7 9 9 1 udvidedes det offentliges forsørgelsespligt til af omfatte dem., der var til betydelig ulejlighed for deres omgivelser, altså de ikke-farlige, og man skal helt frem til 1 8 2 8 , før alle sindslidende kom ind under denne pligt.18 Den første virkning af det nye led i Danske Lov synes af være et reskript fra 1697, 19 hvor afsindiges forvaring i Pesthuset påbvdes. Det viste sig imidlertid hurtigt at være en fejl således at centralisere 29