HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

lighed og opvarmningsmuligheder gjaldt ikke blot de sindslidende - alle lemmer led i »Kuld og Frost i Vinters Tid«, som en behjertet bor­ ger, Peder Tønnesen skrev, da han i 1 7 1 1 skænkede hospitalet et par kakkelovne. Claudi Rossets gave i 1 7 4 9 var beregnet på at skaffe klæ­ der til de stakler, der som han skrev, lå i strå og tang fra stranden. Ser man i kirkebogen, hvilken alder lemmerne havde, når de døde, kan man umiddelbart forbavses over deres høje alder; det kunne tyde på, at det var muligt selv for gamle og skrøbelige at overleve forhol­ dene i Pesthuset. Det var dog nok således, at plads- og pengemangel kun har tilladt anbringelse af de allerældste og mest syge i 1 7 6 0 ’erne, hvilket bekræftes af, at dødeligheden svingede mellem 2 0 og 5 6 % om året.30 Det er i øvrigt meget lidt, vi kan få at vide om levevilkårene for de 1 4 5 lemmer i Pesthuset på Vester Fælled; kirkebogen, der er den ene­ ste kilde fra huset selv, oplyser i denne periode kun navnene på de afdøde, i bedste fald deres alder - og i flere år er den slet ikke ført. Der synes kun at existere en enkelt beretning om hospitalet, som N. D. Riegels efterlod blandt sine historiske optegnelser, og som blev trykt i Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn 1 8 0 5 ; 31 den skal være blevet aflagt af et tidligere lem, der siden kom til et andet af byens hospitaler. Her for­ tælles, hvorledes spisemesterinden, en madam Crone, styrede alt ved stedet; dette synes at have sin rigtighed - sekretær Falsen skrev i 1 7 6 2 i en oversigt over københavnske institutioner,32 at der kun var hende og en portner og ingen anden betjent på stedet. Hun beskyldes i beretnin­ gen for at udhungre lemmerne og true dem med jagtpisk og dårekiste, hvis de røbede forholdene på stedet. En gang om ugen, når pengene kom fra Conventhuset, fik de et lille brød, lidt ost, smør og trækul til fyrfadene, og når det var forbrugt, måtte lemmerne kaste sig over frosne roeskræller på gårdspladsen. Madam Crone tog penge for vask, der bestod i, at en gangkone trak særke og skjorter gennem det bare vand og på denne måde skulle det være lykkedes hende at tjene 1200 rdl. om året. Madam Crone havde venner, siges det, der beskyttede hendes grumme fordel. Det lyder altsammen overvældende, men ser man nærmere på 1 7 0 0 -tallets institutioner og undersøger f.ex. afske­ digelsesgrunde, rangerer økonomisk upålidelighed og uordentligt lev­ ned højt, og navnlig spisemesterembedet synes at have været betragtet som en nem genvej til at skaffe sig en lille formue. Riegels skriver, at 36