HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

skadiger« blev repareret. Desuden er der i regnskaberne meget ofte regninger på reparation af gulv og vægge i dårekisterne. Foruden det økonomiske aspekt var der også det sikkerhedsmæssige - jo mindre der var i dårekisterne, jo mindre fare var der for, at de rasende kunne til­ føje sig selv skade. Hvorvidt der yderligere har været dårekister i kælderniveau er et noget dunkelt spørgsmål. Omtalte Riegels opfordrer sine læsere til sammen med sig at »nedstige til de Gales underjordiske Boliger« med »mephistisk Luft, trang Gang og Skrig«,36 men det kunne jo være en talemåde. Kirkebogen giver imidlertid en antydning af, at man virke­ lig har skullet stige ned: i 1 7 9 7 berettes det, at en yngre mand styrtede hovedkulds ned ad dårekistetrappen og slog sig ihjel og i 1 7 9 8 , at en 1 3 -årig pige døde i den usleste forfatning »i de nederste og mørke daarekister«. Endvidere spørger den anonyme forfatter til et skrift om københavnske institutioner ved sin gennemgang af St. Hans Hospital, om medicinsk indsigt anser det for bedst for afsindige, at dårekisterne var nær ved jorden eller under den, i indelukkede gange med kun et vindue tæt under loftet.37 Brandtaxationen nævner kun kælder under en lille del af bygningerne, nemlig 1 2 fag i østlængen og 3 små rum i vestlængen, i alt 1 8 fag, men intet om funktion og indretning. Biegels skriver, at kælderen nu ( 1 7 8 8 ) er fyldt op, da vandet fra voldgravene var løbet ind i dem. Der må altså i brandtaxationen ( 1 7 9 4 ) være tale om enkelte rum, der endnu var tilgængelige og hvordan de har været, kan man jo så gisne om. Et andet åbent spørgsmål er anvendelsen af lænker og fodjern; de trådte overalt i Europa i stedet for ordentlige rum og tilstrækkelig bevogtning - på talrige billeder ser man sindslidende lænket på sind­ rige måder. Der var faktisk, ifølge det årlige inventarium, lænker med bøjler og låse i St. Hans Hospital »til at binde de galne med i dårekisten for at forebygge udbrydelse«.38 Alligevel nævner ikke en eneste af de samtidige forfattere, at de fandtes eller blev brugt, ikke engang en kri­ tiker som Biegels. Det kan tænkes, at lænkning af rasende sindslidende i samtiden var en så selvfølgelig ting, at den slet ikke behøvede at nævnes. Det kan også tænkes, at man har været tilbageholdende med brugen af dem, måske undtagen i helt extreme tilfælde. Forstanderen for Aarhus Hospital, der også havde dårekister, indberettede i 1 7 9 2 sine problemer med en »gal«, der havde nedbrudt sin dårekiste fem 40