HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Det hårde kors af vanvittighed

være håbløst, ses af de mange gange, han har måttet skrive »kan ingen forklaring gøre«. Den gennemsnitlige indlæggelsesalder for kvinder var i 1 7 7 7 - 9 7 3 9 år og for mænd 4 2 år; en enkelt kvinde var ved indlæggelsen 6 9 år og en mand 6 3 , mens de ældste ellers var i halvtredserne. Den største del af de sindslidende har derfor været i den erhvervsaktive alder og senil demens som indlæggelsesårsag kan derfor næsten helt udelukkes.43 Børn udgør en næsten skjult gruppe blandt de sindslidende. Den nederste aldersmæssige grænse for betegnelsen »børn« synes at ligge ved 1 4 år og ingen under den alder nævnes i protokol, årligt mandtal eller hovedmandtal. F.ex. blev en lille pige, der døde som 1 3 -årig i 1 7 9 8 , ifølge en notits i kirkebogen »tåbelig« som 6 - 7 årig, hvilket vil sige, at hun skulle findes indskrevet et eller andet sted i materialet mellem 1 7 9 1 og 1 7 9 8 , men det er ikke tilfældet. I ugelisternes tekstdel nævnes børn af og til blandt optagne afsindige og i kirkebogen var mellem 1 og 1 1 % af de døde mellem 1 7 8 7 og 1 8 0 1 børn. Hvorfor de ikke er registreret, lader sig ikke forklare, de betød jo alene ved kost og klæder en udgift, de modtog information hos præsten og Magistraten betalte deres konfirmationstøj. Der har også været spædbørn i hospi­ talet; det anføres under dåb i kirkebogen i 1 7 7 5 og 1 7 7 6 , at mødrene havde gjort barsel i dårekiste og -kammer, men det forekommer ikke senere og må, da de fleste af de sindslidende kvinder var i den føde­ dygtige alder, bero på manglende optegning. Der var jævnligt dåb i St. Hans Hospitals kirke og når det ikke var embedsmændenes børn og fadderne ydermere var andre lemmer og gangkoner, må det have drejet sig om lemmer. Der døbtes en del uægte børn, men de anføres under ét ved årets slutning og det er derfor ikke muligt at finde foræl­ drene. Løseligt anslået var en halv snes procent af de indskrevne sinds­ lidende gengangere, der var indlagt fra to til fem gange. En del er for­ mentlig blevet udskrevet for tidligt, men da de blev kendte ansigter, er man blevet opmærksom på mønsteret i deres anfald og har erkendt nødvendigheden af at beholde dem. F. ex. blev en kvartermester Schu- mann indlagt første gang i januar 1 7 8 8 og anden gang i februar 1 7 8 9 som afsindig; han blev i årsmandtallet 1 7 9 2 betegnet som et meget farligt og ondt menneske. Der er også et brev fra en kone med anmod­ ning om atter at få sin mand indlagt; han var dagen før blevet udskre­ 45