HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Det hårde kors af vanvittighed

des f.ex. mange anstrengelser og blev skrevet mange breve for at er­ kyndige sig om, hvorvidt den enkelte afsindige nylig havde opholdt sig på Frederiksberg eller et andet sted uden for byens grænse, så kassen kunne blive dem kvit. Et andet eksempel er en enke efter en matros på Holmen, der blev indlagt i sindsuro - inspektøren fandt ud af, at det kun var fire uger siden manden døde, hvorfor hun stadig hørte un­ der Søetaten, der så måtte betale. Det lykkedes virkelig for det meste at få opholdet betalt af andre, hvilket fremgår af protokollen; Admi­ ralitetskassen, den kgl. kasse, regimentschefer, Universitetet og andre instanser var forpligtede ifølge særlige regler, mens arbejdsgivere, ægtefæller og søskende alligevel til sidst forbarmede sig over den af­ sindige. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i løbet af 1 7 8 0 ’erne skete en forskydning i anbringelsen af de sindslidende; hvor der før havde væ­ ret flest honnette kamre ledige, blev der nu mangel på dem og om­ vendt med de ordinære. Det kan måske skyldes, at man var blevet op­ mærksom på den hastigt tiltagende forringelse af vilkårene i det brøst- fældige hospital og søgte at afbøde virkningen af dette lidt ved at vælge det dyreste opholdssted. Det, som betalingen skulle dække, var kost, gang- og sengeklæder, ild og lys og udgifter til personale. Bespisningen i hospitalet foregik ved en slags marketenderiordning, således at lemmerne kunne købe varm mad to gange om dagen, kl. 1 1 om formiddagen og kl. 1 8 , samt ost, smør, brød, øl og brændevin fra kl. 8 om morgenen til kl. 1 9 . Maden skulle laves i så store mængder, at enhver kunne få den i spisereglementet bestemte portion; for at spise- mesteren kunne være forberedt skulle inspektøren hver dag aflevere en liste over, hvor mange der skulle have sygekost, almindelig kost og speciel forplejning. Der skulle hver dag laves frisk og velkogt mad og var der nogen mangel, i vægt eller tilberedning, kunne spisemesteren pålægges bøde. De retter, der ifølge reglementet skulle laves for hver dag i ugen, ser ud til at have været både varierede og nærende. Det kniber med friske grøntsager, men det brugtes ikke på den tid og den udstrakte brug af gryn og bælgfrugter har vel dækket en del af vitaminbehovet. Det er bemærkelsesværdigt, at kål kun forekommer en gang om ugen og der var kød på menuen seks dage om ugen, mens den syvende dag var fiskedag. Hospitalets patienter og lemmer har, i hvert fald på papiret, 5 49