HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

F. Reimers

Rossets Stiftelse i 1 7 6 6 og flytningen til Ladegården i 1 7 6 9 , så kunne N. D. Riegels endnu i 1 7 8 8 beskrive forholdene således: »Det er ikke alene Nøgenhed og Sult, de ovenpaa hinanden pak­ kede Lemmer, der alle ere syge og skrantne, skulle have at kjæmpe imod, men de ere ogsaa saa at sige husvilde, fordi Alt er saa usselt, at de neppe kunne ligge i Skjul for Regn og i Ly for Vind«. Selv dåre­ kisterne var så skrøbelige, at patienterne kunne bryde gennem væg­ gene. Under sådanne forhold levede de sindssyge sammen med fattig­ lemmer med uhelbredelige sygdomme samt patienter med kønssyg­ domme.6 Birthe Peitersdatter har unægtelig haft et »surt« ægteskab. Men hun har dog haft held til at drive gården, således at hun næppe var nogen »fattig enke«. Ved vurderingen af indboet opregnedes rigeligt af møbler og tøj, f. eks. 2 3 hørlærredsskjorter, og endog 4 sølvspiseskeer og krus med sølvlåg. Af dyr fandtes 8 heste, 1 0 køer, 3 kalve, 1 0 får, 1 vædder, 2 lam og ialt 2 3 svin. Gælden udgjordes kun af folkeløn, her­ under 7 2 rd. til Hans Larsen og 4 0 rd. til Maren Johansdatter, begge for 4 år, samt en gæld til en brændevinsbrænder, der dels havde lagt 1 0 0 rd. ud til begravelsen, dels havde til gode »for bekommen Bræn- deviin 4 0 Potter«. Og det havde været en god tid for landbruget, præ­ get af de store bondereformer, der gav Husum-bønderne selveje i 1 7 6 6 , udskiftning af jorderne i 1 7 8 2 og ophævelse af stavnsbåndet i 1 7 8 8 . Birthe Peitersdatter var selv til stede sammen med de øvrige Husumbønder, da landvæsenskommissionen 7 . maj 1 7 8 2 forhandlede om udskiftning af jorderne og forgæves forsøgte at formå nogle af bøn­ derne til at flytte gårdene ud fra landsbyen, således at der kunne fore­ tages en fornuftig deling af byens jorder. Resultatet blev den deling i »lagkageskiver«,7 hvis spor stadig ses i gadeføringen omkring den gamle landsby. Enken forsøger en appel til Højesteret, og dermed udsættes afgørel­ sen endnu et år. Dommen går hende dog imod, men dermed er sagen ingenlunde afsluttet. Gårdens værdi fastsættes ved en vurdering, men værdien af indbo må efter slægtningenes krav afgøres ved en auktion, hvor enken til­ bagekøber omtrent halvdelen. Derefter skændes man om værdien af det, der ikke solgtes på auktionen: korn, halm, kreaturer, redskaber m. m., og helt galt går det, da man kommer til regnskaberne for går­ 6 6