HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Tømrerstrejken i København 1794 beredt - havde tømrersvendene 9 . juli henvendt sig til magistraten med krav om en lønforhøjelse, der bragte tømrersvende på højde med murersvende.6 Svendene anførte i denne og senere skrivelser om deres løn, at de fik 3 2 skilling i løn om dagen. Deres krav lød på 4 0 skilling daglig om sommeren og 3 2 skilling om vinteren,7 der var det samme som murersvendene fik. De begrundede det med, at de to fags svende havde samme arbejdstid,8 men især med at ingen borger eller byg­ gende ville lide ved en eventuel lønstigning, thi enten en mester be­ talte sin svend 3 2 eller 4 0 skilling, beregnede han sig selv 4 8 skilling i sommerdagløn.9 Mestrene indvendte herimod, da de over for magi­ straten kommenterede svendenes henvendelse, at tømrersvendene fik fra 3 2 til 5 4 skilling i dagløn. Ved arbejde på palæerne var den nor­ male løn for 1 4 timers arbejde inkl. en middagspause kl. 1 1 - 1 3 således 3 6 skilling, dvs. 3 skilling pr. arbejdstime. Svendene, der arbejdede på palæerne, fik imidlertid 4 4 skilling for 1 5 timers dagligt arbejde, hvoraf 1 time var middagspause. For de nylig ankomne svende kan måske dertil lægges, at mesterens udlæg til rejsepenge på 2 rd. slette- des efter 3 6 dages forløb, således at begyndelseslønnen reelt udgjorde godt 4 9 skilling pr. dag. Det er især betalingen for overarbejde på 4 skilling pr. time for 2 timers dagligt overarbejde, der viser højkon­ junkturen i byggefagene. At tømrersvende var dårligere aflagt end murersvende var et gammelt fænomen, der bl.a. hænger sammen med en kortere læretid, og med at tømrerarbejdet på den tid i realite­ ten nærmede sig arbejdsmandsarbejde. Da strejkemeddelelserne fra Tyskland nåede frem, var tømrersven­ dene utålmodige, fordi de endnu ikke havde fået svar på deres henven­ delse til magistraten. Hertil kom, at to tyske svende, som var i tjeneste hos tømrermester Hallander, var blevet arresteret, fordi de havde forsøgt at forlade deres mester for at rejse hjem. Arbejdsnedlæggelsen begyndte, som det ofte senere har været til­ fældet, på byens største arbejdsplads. Det var Amalienborg-palæerne, som under hofarkitekt C. F. Harsdorffs ledelse var under ombygning. Et hastearbejde, der skulle være afsluttet, inden kongefamilien vendte tilbage fra sommerophold på Frederiksberg. Den 3 0 . juli om morge­ nen var mindst 8 9 tømrersvende i arbejde hos 6 mestre beskæftiget på Amalienborg. Den største af mestrene, Johan Ernst Burmeister, havde alene 6 4 svende i gang. 71