HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Edit Rasmussen

Tidligt om morgenen var tømrersvendeformanden, Joh. Fr. Wagen- knecht, hos tømrermestrenes oldermand, Johan Volmeister, for at spørge, hvorfor Hallanders svende var arresteret. Han fik blot at vide, at det ikke vedrørte ham.10 Formanden kom tilbage fra denne samtale kl. 7 . »Straks efter« nedlagde alle de på palæerne beskæftigede arbej­ det, og i frokostpausen kl. 8 - 8 .3 0 gik nogle af dem rundt på værkste­ derne for at få kammeraterne til at følge deres eksempel. Kl. 8 .3 0 dømte politiretten de 2 tyske svende, som havde forladt deres mester i utide, til 6 dage på vand og brød,11 og kl. 9 præcis indfandt mester Burmeister sig på politikammeret og meddelte, at hans svende havde nedlagt arbejdet uden at give nogen årsag. De senere indløbne mesterindberetninger viser strejkens udbre­ delse. 2 8 0 strejkende svende ses angivet i de lister, som 9 mestre indgav til politimesteren.12 Som strejkende kan hertil lægges 1 4 svende hos 3 mestre, som ikke indsendte lister, men om hvem det vides, at disse senere blev bortsendt for at have strejket.13 Med et par senere dømte svenderepræsentanter (formand og lavsbud) er tallet oppe på 2 9 6 eller så nogenlunde de 3 0 0 , som politiet flere gange angiver som antallet af svende, der var til stede i herberget 3 0 . juli og 4 . august på kritiske tidspunkter. Efterhånden som arbejdsnedlæggelsen 3 0 . juli udvidedes, samledes de utålmodige svende i Tømrerkroen i Adelgaden. Herfra sendte de om formiddagen en delegation bestående af formanden Joh. Fr. Wa- genknecht, de to bisiddere, lavsbudet og et par andre svende til politi­ mester Johan Thomas Flindt for at få at vide, hvorfor de to tyske svende var arresteret. Under besøget arresteredes Wagenknecht, hvor­ efter de strejkende valgte en ny formand. Lidt af stemningen på strej­ kens første dag ses af, at den arresterede formand i middagsstunden forsøgte at berolige sin ængstelige kone, Stine Wagenknecht. Hun havde af politimesteren fået lov til at tale med ham i overværelse af et par betjente. Manden sagde trøstende, »at han blev ikke enten hængt eller brændt, og siden han af de andre svende var blevet udvalgt til deres formand, så måtte han og påstå deres ret«.14 Den nye altgesell og andre svende forsøgte at få Wagenknecht løsladt, men resultatet blev flere arrestationer og sager mod altgesellen og andre svende. Svendene blev anklaget i henhold til magistratens plakat af 2 4 . no­ vember 1 7 4 9 om arbejdsnedlæggelser, som de dog nægtede at kende. 72