HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Tømrerstrejken i København 1794 gået kontrakt, skulle mesteren betale svenden 3 2 skilling daglig i den tid, der manglede til opsigelsesterminen. Beløbet gjaldt generelt samt­ lige fags svende. Ligeløn for murer- og tømrersvende indførtes formelt først med plakat af 6. april 1 8 1 3 , der gav de 2 fags svende samme dag­ løn, men dog kun for reparationsarbejde, da byggearbejde skulle ud­ føres efter akkord. Både under strejken og tidligere havde der været usikkerhed om, hvordan lønansøgninger o. 1 . skulle behandles. Om disse problemer si­ ger kap. 1 , § 1 1 , stk. 3 : Hvis mestre eller svende har et fælles anlig­ gende at foredrage, bør det ske skriftligt ved ansøgning, som af older­ manden, på mestrenes, og af oldgesellen, på svendenes vegne, overle­ veres magistraten, hvorfra den, med dennes betænkning, straks sendes til vedkommende kollegium, for derigennem, når sagens natur kræver det, at blive forelagt kongen. Den lettere adgang til frimesterskab, som svendene opnåede ved strejken, kom ikke til at virke efter hensigten. Frimestrene havde i al­ mindelighed ikke råd til at betale 10 rdl. og 60 skilling for borgerskab og 2 rdl. i indskrivning, som et par frimestre gjorde i slutningen af 1 7 9 0 ’erne. Dette rådedes der nu bod på med kap. 2 , § 1 9 , der fastslår, at en frimester skal betale det halve af det, en lavsmester betaler i bor­ gerskab. At frimestre betragtedes som en art svende, også efter forord­ ningen år 1 8 0 0 , fremgår af § 2 3 , idet de ifølge den skulle træde ind som brandfolk, hvis der ikke var svende nok.36 Endelig resulterede strejken i, at politimester Johan Thomas Flindt efter ansøgning afskedigedes i nåde og uden tab af indtægt. Afskeds­ ansøgningen begrundede Flindt med, at han under den gemene mand og pøbelen sporede en tilsidesættelse af den agtelse, de skyldte hans charge. Men den egentlige årsag var en ganske anden. Under forhand­ lingerne med tømrersvendene havde, som nævnt, Chr. Colbjørnsen grebet ind og personligt indfundet sig i svendenes herberg for at tale dem til rette. Svendene mente, at han havde lovet dem at opfylde lønkravene og afviste derfor politimesterens afsendinge. Flindt følte sig tilsidesat af Colbjørnsen. Chr. Colbjørnsen var tidligere medlem af og sekretær for den store landbokommission, fra 1 7 8 8 generalprokurør, dvs. juridisk vejleder for Danske Kancelli, og, på grund af kancelllipræsident Chr. Brandts alder og svagelighed, kollegiets virkelige leder. Hans mål var, at kom­ 81