HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Boligforholdene i København o. 1800 A f Richard Willerslev

I årbogen for 1 9 8 3 behandlede jeg i en artikel: »Boligforhold og be­ folkningsstruktur i København o. 1 8 0 0 « visse sider af boligproble­ met, herunder bebyggelsesmønstret i den private boligmasse, husstan­ dens størrelse, antal af tjenestefolk og logerende for forskellige befolk­ ningsgrupper samt forekomsten af kost/logisystemet hos håndværkere. Denne afhandling er en fortsættelse af den første og hviler på samme grundlag: et repræsentativt udsnit, i alt 1 6 5 eller 5 pct. af samtlige privatejede ejendomme i København o. 1 8 0 0 . De sider af boligproble­ met, der undersøges, er b l.a. lejlighedsfordelingen og boligtætheden, det sidste forstået som det boligareal, der stod til den københavnske befolknings disposition generelt og for forskellige befolkningsgrupper. Derudover giver artiklen visse oplysninger om lejlighedernes lofts­ højde, køkkeners størrelse og udstyr, de sanitære forhold samt opvarmningsmulighederne. Lejlighedernes antal og størrelse Hvor der er tale om antal og størrelse af lejligheder, må man først komme til klarhed over, hvad man forstår ved en lejlighed. Umiddel­ bart vil man være tilbøjelig til at definere en lejlighed som et eller flere beboelsesrum med tilhørende køkken. Går man ud fra denne opfat­ telse er brandtaksationerne hovedkilden, idet disse for hver enkelt ejendom redegør for antal af køkkener og værelser. Det er imidlertid ikke denne definition, som de officielle boligtællinger fra o. 1 8 8 0 an­ vender. Her forstår man ved en lejlighed det eller de beboelsesrum, som direkte udlejes af ejeren eller bebos af ham selv. Som regel vil der også efter denne tællingsmetode høre et køkken til lejligheden, men ikke nødvendigvis, idet der kan være tale om et fælleskøkken for to eller flere husstande eller eventuelt blot en kogeindretning i værelset eller værelserne. Logerende, som disponerer over et eller flere værel-

86