HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Richard W illerslev mellem folketællingen i feb. 1 8 0 1 og taksationstidspunktet. De fleste af de benyttede brandtaksationer, nemlig 1 0 7 , stammer fra årene mel­ lem 1 7 9 8 og 1 8 0 3 , 3 0 fra tiden mellem 1 7 9 5 og 1 7 9 7 , 5 fra tidsrummet mellem 1 8 0 4 og bombardementet af København 1 8 0 7 . For 3 ejendom­ mes vedkommende har det ikke vist sig muligt at finde taksationerne nærmere år 1 8 0 0 end perioden mellem 1 8 1 0 og 1 8 1 3 .2 Det er altså meget tænkeligt, at der i tidsrummet mellem folketællingen og taksa­ tionerne er sløjfet eller nyindrettet lejligheder i disse godt 100 ejen­ domme. Det tør imidlertid anses for givet, at nyindretning eller sløjfning af lejligheder i dette tidsinterval ikke er hovedårsagen til uoverensstem­ melserne. I de tilfælde, hvor taksationerne noterede flere lejligheder med køkkener end antal af lejere, er forklaringen ret hyppigt, at der ifølge taksationen fandtes en kælderlejlighed med køkken, som ikke med rimelighed kan rubriceres som selvstændig lejlighed. En selv­ stændig kælderlejlighed var der ikke tale om, såfremt en af ejendom­ mens lejere disponerede over såvel kælderlejligheden som en etage­ lejlighed. Det var hyppigt tilfældet, hvilket klart fremgår af den kendsgerning, at ifølge brandtaksationerne var 1 1 pct. af boligerne kælderlejligheder, men medtages kun de separat udlejede, var procen­ ten syv.3 Omend problemet med kælderlejligheder er en væsentlig for­ klaring i de tilfælde, hvor taksationerne angiver flere lejligheder med køkken end antal lejere, er det ikke den eneste. Det synes således ikke sjældent at have været tilfældet i ejendomme med mange tjeneste­ folk/logerende eller svende, boende hos mesteren. Det er nærliggende at formode, at et »reservekøkken« undertiden stod til disposition for disse.4Endelig er det sandsynligt, at der i huse, som var beregnet til en større indkvartering af arbejdere i sommerhalvåret, forefandtes en del lejligheder med køkken, som stod tomme i feb. 1 8 0 1 , hvor folketællin­ gen fandt sted. I de tilfælde, hvor der fandtes flere lejere end lejligheder med køk­ ken, er det åbenbart, at forklaringen hyppigt var den, at to eller flere husstande var henvist til et fælleskøkken eller blot en kogeovn på værelset.5 Fælleskøkkener var overordentlig udbredt, navnlig i St. Annæ Vester kvarter og på Christianshavn. Som eksempel kan nævnes St. Annæ Vester kvarter, mtr. nr. 4 1 1 og 4 3 8 . Her fandtes henholdsvis 1 9 og 2 7 lejere, men kun 1 4 køkkener i hver ejendom.6Fælleskøkkener