292644213

17 Følgende Sygdomme vare sjeldnere blandt Haandværkere: F. typhoidea, F. scarlatinosa, F. morbillosa, Erysipelas, Inflam­ mationes cavitatis cranii, Bronchitis, Pneumonia, Apoplexia, De­ lirium tremens, Encephalopathiæ, Gastritis clironica, Cancer, Leukæmiæ et Hydrops, Cachexia et Senectus, Ebrietas, Morbi ficti. Hyppigheden af Sindssygdomme vil blive afhandlet nær­ mere nedenfor. I de øvrige Sygdomme var Antallet omtrent lige blandt Haandværkere og Ikkehaandværkere, nemlig: F. variolosa, Pleuritis, Cephalalgia, Epilepsia, Diarrhoea, Morbi chronici cordis, Morbi chronici hepatis. Visse Sygdomsgrupper synes efter det Foregaaende at være hyppigere blandt Haandværkerne, saaledes de biliøse, catarrhalske og rheumatiske Febre; Overvægten i disse Febre blandt Haandværkerne opveies imidlertid ved et større Antal af Typhus og exanthematiske Febre blandt Ikkehaandværkerne. Underlivsaffectioner, Underlivsbetændelser, Hæmorrhoider, Car- dialgia, Colik, Dyspepsia ere hyppigere blandt Haandværkerne, hvilket sandsynligvis bevirkes ved den uafbrudt staaende eller siddende Stilling under Arbeidet. Hjerneaffectioner, Hjernebe­ tændelser, Apoplexia, Delirium tremens, chroniske Hjernelidelser ere derimod hyppigere blandt Ikkehaandværkerne; det Samme gjælder om Brystbetændelserne. At Koldfebre ere saa hyppige i Kjøbenhavn blandt Haand­ værkerne, beroer vistnok derpaa, at mange tilreisende Haand­ værkere bukke under for Stadens climatiske og øvrige slette hygieiniske Forhold; blandt indfødte Kjøbenhavnere ere i det hele Koldfebrene langt sjeldnere. De climatiske Forhold i Staden yttre sikkerlig ogsaa deres Indflydelse paa Hyppigheden af de rheumatiske Affectioner, hvortil vi ogsaa kunne regne den større Hyppighed af Neuralgier, Lumbago ogPleurodyne blandt Haandværkerne; imidlertid maa man her ikke oversee, at en rheumatisk Lidelse er af større Betydning for Haandværkeren, naar han derved hindres i at erhverve sig Livets Ophold og saaledes tvinges til at søge Hospitalet; dog gjælder denne 2