292644213

38 Skjøndt det paa Grund af Forholdene ikke er muligt at anstille en nøiagtig Sammenligning mellem de Sindssyges Antal blandt Haandværkere og Ikkehaandværkere, er det dog aaben­ bart, at Haandværkere langt mere ere underkastede Sindssyg­ domme end Andre; thi mere end en Trediedel af Patienterne ere Haandværkere. Vi have forhen (Pag. 6) seet, at de for Kjøbenhavn særegne Forhold medføre, at Haandværkerne søge Hospitalerne i større Mængde end andre Stænder; men disse Forhold synes ikke at kunne medvirke, idetmindste ikke i lig­ nende Grad, til at frembringe et saa sørgeligt Resultat for Haandværkerne i Henseende til Sindssygdommenes Hyppighed. Sandt er det vel, at de mere formuende Klasser en Tidlang søgte andetstedshen end til Bidstrup, og de Paagjældendes An­ tal er i, de anførte Aar ogsaa temmelig ringe; Samfundets øvrige Klasser vare imidlertid nødsagede til at tye til St. Hans Hospital, og man vil endog ved et flygtigt Overblik over det ringe Antal af Arbeidsmænd, Tjenestetyende og i flere andre Klasser, der kunne sammenlignes med Haandværkerne, over­ bevises om Haandværkernes uheldige Skjæbne. Naar man sammenligner det i hint trediveaarige Tidsrum fra 1830 til 1859 indkomne Antal af 384 sindssyge Haandværkere med Svendenes Antal i de paagjældende Haandværk i 1845, finder man, at 34 °/oo have været sindssyge, eller at aarligen omtrent 1 af 1000 Håndværkere bliver sindssyg. Jeg betvivler, at nogen Stand kan opvise et saa ugunstigt Forhold. Endnu stærkere fremtræder dette Misforhold, naar man betragter Recidivernes Antal samt Antallet af vedkommende Individer, saaledes som det er fremstillet i Noten Pag. 36; Forholdet blandt Haand­ værkere og Ikkehaandværkere er næsten som 2 til 3, hvilket tyder paa mere haardnakkede Tilfælde og dybere indgribende Sindslidelser hos Haandværkere end blandt andre Stænder. Antallet i de enkelte Haandværk er for ringe til at kunne blive Gjenstand for en nøiere Betragtning; dog kunde man fremhæve Sindssygdommes større Hyppighed blandt Hattemagere, Uhrmagere, Bogbindere, Slagtere, Glarmestere, Blikkenslagere,

Made with FlippingBook flipbook maker