KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

ÂH, D ISSE M I N D E R . fortalte dem, at vi var aldeles sagesløse, lige lidt hjalp det. A lt, hvad vi havde på os, blev taget fra os, om det så var seler og livremme, og så blev vi ført ned i en uhumsk kælder, hvor fire betjente med revolvere og bajonetter passede på os. 60—70 mand tror jeg vi var dernede, et blandet selskab af alle mulige farver. En hel del julekæferter var der iblandt, og vi havde kun to spande til vores nødtørft. V i spurgte, hvor­ for vi var blevet sat ind, men vi fik ikke noget svar. Jo, det var en hyg­ gelig juleaften og -nat med, for vi blev først sluppet løs julemorgen kl. 8. V i fik vores ejendele igen, men ingen forklaring på arrestationen. Sam­ men med os var en neger fra Set. Croix. Han talte ganske godt dansk, så ham holdt vi sammen med, og da vi endelig blev sluppet fri, tog vi ham med hjem til Hugo og fejrede en forsinket julefest sammen med familien. Senere fik vi at vide, at værten i den bar, hvor vi var blevet spærret inde, var blevet beskudt. Han var dog sluppet med et skudsår i armen. M en den tildragelse fortæller alligevel et og andet om, at Bra­ silien var et fremmedartet land for en dansker, et land, hvor man måtte være forberedt på, at alt kunne ske. Nå, ikke fordi vi unge mennesker tog det så tungt, vi holdt jo sammen, vi danskere og nordmænd og sven­ skere. V i havde en skandinavisk forening, som hed »Nordlyset«. Der samledes vi og havde dejlige timer sammen, og nu og da tog vi os tid til at se os om i landet. V i besøgte en stor slangefarm, hvor man tappede giften af mange forskellige arter slanger for at bruge den til serum, som man eksporterede. V i kørte med lilleputbane ud til kysten til Brasiliens fornemste badested Gwarucha med hoteller og spillecasinoer i massevis, men det var nu kun for at kikke, det passede ikke rigtig for vores penge­ pung. Så kunne jeg bedre tillade mig at dyrke min interesse for sommer­ fugle. Jeg skabte mig efterhånden en stor samling af tropiske arter, kæmpestore og med vidunderlige farver. 5 - 6 store fugleedderkopper havde jeg også fået fat i, noget giftigt kryb, de var forresten det eneste, der blev tilbage af samlingen. En dag, jeg kom hjem til mit logi, havde der været invasion af termitter, som havde raseret alt, hvad der var af madvarer og andet fortærbart, og altså også min sommerfuglesamling. D en var simpelthen ædt op. Sjovt nok, siger Johannes Søderberg, hvordan ganske små og ubety­ delige tildragelser dukker op i erindringen, når man sådan sidder og genfremkalder, hvad man oplevede dengang. Det kan ske, at jeg pludse­ lig kommer til at tænke på ting, som jeg ikke har skænket en tanke, siden jeg var midt i det altsammen.