292648804

First page 1 Next page Last page

F O R S L A G

TIL ET

L O A K - A N L Æ

FOR

K J O B E N H A Y N .

ENGLISH & HANSSEN. CLvil-Ingenleurer.

Med 2 lithographerede Tavler.

KJOBENHAVN.

I COMMI8SION HOS C. A. REITZELS BO 0 0 ARVINOER.

TBYKT HOS LOUIS KLEIN.

1854.

VS? f;i i ,'V'i>U m >1

M \

; ..b. i

;■ -*ili i' >

ri:

*5; ’ui

. 7 i-!

/]* jh n^ri'i

1 i.'i : :•(•>'

•'

‘ > *).i:i.j( I

.«♦*>?>?Vi1r*. i , 1 ',-^:

TIL

KJØBENHAVNS COMMUNAL BESTYRELSE.

D a ingen af de hidtil offentlig gjorte Planer til et Cloak- system for Kjøbenhavn er befundet anvendelig, medens den almindelige Stemning dog er foret saadant Anlæg, saa tillade vi os, i det følgende at fremlægge en af os udarbeidet Plan, hvori vi troe paa en let, sikker og forholdsviis lidet bekostelig Maade at have overvundet de af Kjøbenhavns Beliggenhed, Klima og andre Forhold betingede Vanskeligheder. .,/ Kjøbenhavns;, Beliggenhed paa en Landpynt, imellem tvende Have, er, som det forekommer os, overordentlig gunstig for Anlæg af et Cloaksystem, thi endskjøndt ingen stadig og regelmæssig Strøm flyder forbi eller igjennem Byen, saa findes dog, kun med faa Timers Mellemrum, en Strømning i Sundet, ent en fra Østersøen til Kattegattet, e l l e r i modsat Retning; — der findes baade norden og sønden for Kjøbenhavn fremspringende Punkter paa Kysten, hvor Vandet i kort Afstand fra Land har 8—10 Fods Dybde, og hvor Strømmen har tilstrækkelig Hastighed til at bortskylle de Ureenligbeder, der maatte ledes ud i samme. — Disse Forhold foreslaae vi at benytte paa følgende Maade. • v. En stor Hovedcloak anlægges igjennem hele Byen fra Ryssensteens Bastion til det nordostligste Punkt af Langelinie, og forlænges ved begge Endpunkter ud i Søen, til det ved i*

det nordre Udløb naaer 9 Fods og ved det søndre Udløb 7 Fods Vanddybde. — Cloakens Bund bygges heelt igjennem horizontalt, i en Dybde af 2Va Fod under daglig Vand i Sundet; — kun ved begge Udløb gives der paa en kort Strækning et saadant Fald, at Mundingen selv ved det laveste Vandstand aldeles skjules under Vandfladen. — Denne Cloak bygges cirkelformet, 5 Fod i Diameter, af haardbrændte Muursteen og Cement, og begge Ender, der strække sig ud i Søen, beskyttes ved solide Bolværk og Steendæmninger. I h v e r Ende af Cloaken anbringes en Sluse af Jern, og indenfor a denne et Skovlhjul — (af lignende Construction som Damp skibenes Skovlhjul) der drives af en 8 Hestekrafts Damp maskine, medens en lignende Dampmaskine holdes i Reserve. Det hele Cloaksystem for Kjøbenhavn udmunder i denne Hovedcloak — (Christianshavn behandles separat, uden For bindelse med dette System) — og ere vi ved dette Arrange ment istand til, at give alle de øvrige større og mindre Cloaker det særdeles gunstige Fald af xl\ til 1 Fod for hver 100 Fods Længde, hvorved det hele System letteligen vil kunne holdes reent, især naar af og til Udskylninger anvendes. Hovedcloaken, der som sagt ikke har Fald, og hvis Bund desuden ligger noget under Havets Vandflade, holdes reent og gives Afløb ved Hjælp.af de før omtalte Sluser og Skovlhjul. Naar Strømmen i Sundet løber fra Østersøen til Katte gattet, da lukkes Slusen ved Ryssensteens Bastion, og Damp maskinen ved Kastellet og det dermed forbundne Skovlhjul sættes i Bevægelse. Ved Skovlhjulets Omdreining drives Vandet fremad til Udløbet, Indholdet af den hele Cloak følger efter med samme Hastighed og et lignende Resultat opnaaes som om Cloaken havde Fald henimod dens nordlige Udlob. — Da til samme Tid Strømmen i Sundet gaaer imod Nord, saa vil denne føre alle Ureenligheder bort fra Byen.

5 x.

Naar Strømmen derimod gaaer fra Kattegattet til Østersøen, da aabnes Slusen ved Ryssensteens Bastion, og Dampmaskinen med Skovlhjulet ved samme Sted sættes i Bevægelse, medens Slusen ved Kastellet lukkes og den derværende Dampmaskine standses. — Cloakens Indhold drives derved ud i Kallebod- strand, og den i samme Retning gaaende Strøm, fører Ureen- lighederne til Østersøen. — I de korte Mellemrum hvor Strømretningen skifter, og altsaa ingen Strøm finder Sted i nogen Retning, lukkes begge Sluser og Maskinerne standses. Det vil i T ø r v e i r v a r e mi n d s t 12 T i me r indtil Hoved- cloakerne ere fyldte, og efter den Tid vil i Almindelighed Strømmen atter være paabegyndt i den ene eller anden Retning, hvorefter den tilsvarende Sluse aabnes og Maskinen sættes i Gang. Skulde under en saadan Standsning et stærkt Regnskyl indtræffe, da vilde det være nødvendig at aabne den ene, eller ved overmaade stærke Regnskyl begge Sluser, men Cloakvandet vilde da blive blandet og fortyndet med en overordentlig Masse Regnvand, og derved blive gjort uskadelig, selv om den senere indtrædende Strøm skulde føre en De e l af det urene Vand tilbage igjennem Havnen. — Et saadant Tilfælde vilde kun kunne indtræffe yderst sjelden og kan i ingen Henseende sammenlignes med de Ulemper, der nu opstaae, ved at alle Stadens Rendestene hele Aaret igjennem udgyde deres urene Indhold i Havnen og Kanalerne, netop paa saadanne Steder, hvor Strømmen mindst kan bortskylle Ureenlighederne; Havnen og Kanalerne vilde ved det af os paatænkte Cloaksystem, a l d e l e s i kke modtage noget ,ureent Afløb fra Staden, da alle Rendestenene og andre Vandløb sættes i Forbindelse med Cloakerne. For at reenholde Hovedcloaken haves et meget beqvemt og virksomt Middel, der venteligen vil gjøre Rensning af denne Cloak ved Haandarbeide aldeles overflødig. — Man behøver

6 kun, naar der gaaer en stærk Strøm i Sundet, at aabne Sluserne i begge Ender og sætte begge Maskiner i Bevægelse i samme Retning som Strømmen; man vil da tilveiebringe en meget virksom Skylning igjennem Cloakens hele Længde og derved fuldkommen rense den. — Til større Sikkerhed og for at kunne foretage Eftersyn og Reparation anbringes forøvrigt paa passende Steder Aabninger, hvorigjennemArbeidere kunne stige ned i Cloaken. I den beskrevne Hovedcloak, udmunde som Grene samt lige mindre Cloaker. For i disse at opnaae det størst mulige Fald, anlægges saa mange Hovedgrene som Gadernes Belig genhed tillader det, og disse føres i den korteste og direkteste Linie til Hovedcloaken. — Hovedgrenene eller Cloaker af II, III, IV, V Classe bygges af Muursteen og Cement, ovalt i Gjennemsnit og af for- skjellig Størrelse i Forhold til deres Vandføring. — Side grenene og de yderste Ender af Hovedgrenene, der kunne sættes i samme Classe, udføres af stærke glaserede Steen- tøis Rør af 12 Tommers Diameter. Alle Hovedgrenene lægges omtrent 10 Fod dybt under Jorden, og alle Side grenene mindst 7 —8 Fod, for at der fra Gaarde og Kjeldere overalt kan være tilstrækkeligt Fald til samme. — Cloaker af II & III Classe ere saa store, at en Mand kan krybe igjennem. Huuscloaker construeres af glaserede Steentøis Rør, der efter Eiendommens Størrelse maa være 6—9 Tommer i Diameter, og skulle disse have Fald af mindst 1 Fod i 200 Fods Længde. — Paa passende Steder anbringes paa Bastionerne Vand- basiner, der ved pludselig at udtommes i Cloakerne tjene til sammes Udskylning. — I de Gader, hvor der findes murede Hovedcloaker eller Grene, behøves ingen særlige Foranstaltninger til Grundens

7 ~ Udtørring, da disse indsuge og bortlede Fugtigheden; derimod i Gader og Gaarde, hvor der kun findes glaserede Steentøis Cloaker, der ikke tillade Vand at trænge ind, bor der paa passende Steder lægges Drainrør til at indsuge Fugtigheden fra Grunden og aflede den til Cloakerne. — Det af os paatænkte Cloaksystem er bestemt til, ikke blot at aflede al l e flydende Ureenligheder fra Latriner, Fabriker, Huusholdningcr, men ogsaa Regnvaudet; det er der for nodvendig at sætte Rendestenene i Forbindelse med Cloakerne. Denne Forbindelse opnaaes ved Nedlobsrender, der foroven forsynes med Jernriste, og hvori der forneden anbringes en Klap, der vel tilsteder Vandet at lobe ned, men forhindrer Dunsterne fra Cloaken at stromme ud.' Da disse Nedlolsrender anbringes hver 100 Alen, saa bliver det mu lig at give Rendestenene et bedre Fald, og da Vandet paa saa mange Steder finder Aflob fra Rendestenene, saa ere disse langt mindre udsat for Oversvømmelser end det nu er Tilfælde. En væsentlig Betænkelighed imod Indførelsen af et Cloaksy stem i Kjbbenhavn har været Klimaets Indvirkning, navnlig paa Waterclosets og andre istedetfor de nu brugelige Latriner paatænkte Indretninger. Denne Betænkelighed har megen Vægt thi hvis det ikke var mulig at construere disse Indret ninger saaledes, at de ikke ved Frosten komme i Uorden, da vilde i de fleste Huse om Vinteren opstaae utaalelige Ulemper. Vi troe det er lykkedes os ogsaa at overvinde denne Van skelighed. Den simpleste og i det milde engelske Klima meest hensigtsmæsige Watercloset, der bestaaer af en Tragt, forneden forsynet med Vandlaas, er hos os kun anvendelig i opvar mede eller imod Kulden beskyttede Localer, medens det i Gaarde eller i mindre omhyggelig byggede Huse ikke er mu lig at forhindre Vandlaasens Tilfrysning i strenge Vintre. Den af os paatænkte Watercloset eller Latrin-Indretning

8 er brugbart i alle Aarstider, og næsten lige saa reenlig og fri for Lugt som de bedste engelske Closetter. Omstaaende Fig. 1 viser en saadan anbragt i en Gaard. a, er en Tragt af Jærn eller Steentoi, med et verticalt Rbr b, der forer ned i den i Jorden anbragte Cisterne c. Cisternen maa være 4—5 Fod dyb, bygget fuldkommen vandtæt af Muursteen og Ce ment, tæt lukket foroven, og forneden forsynet med et Af løbsror, e, der lukkes med et Ventil d. Formedelst Roret f, der staaer i Forbindelse med Stadens Vandledning, fyldes Cister nen hver Dag med et passende Qvantum Vand; Excremen- terne falde ned i dette og forhindres derved i at decomponeres. Engang daglig aabnes Bundventilet, ved at trække i den med samme forbundne Kjæde, Vandet og de deri værende Ureen- ligheder udtommes derved i Cloaken, hvorefter Cisternen igjen fyldes med reent Vand. Da Cisternen og Vandroret ligge i flere Fods Dybde under Jorden, saa sees let at disse ikke ere udsatte for at tilfryse, men selv om Afløbsroret eller no gen anden Deel af Indretningen engang skulde komme i Uorden, da kan Latrinet dog benyttes uden Vand, ved at sætte en Tonde ned i Cisternen, og bortskaffe dens Indhold paa den nu brugelige Maade. Fig. 2 viser hvorledes lignende Indretninger kunne an bringes i de forskjellige Etager af en Bygning. Her ledes Vandet ind i selve Tragten, a, ved at omdreie Hanen, f, hver- gang Closettet bliver benyttet. Et verticalt Ror, g, leder Ureen- lighederne igjennem Husets forskjellige Etager, til en i Gaarden anbragt Cisterne, c, der, ved engang daglig at aabne Ventilet, udtommes til Cloakerne. Det verticale Ror forlænges ud igjen nem Taget for saaledes at bortlede enhver ubehagelig Lugt. Cisternen er ved dens Beliggenhed i Jorden tilstrækkelig sikret imod Tilfrysning; Roret og Tragterne omgives i samme Oiemed med slette Varmeledere; skulde det imidlertid i en meget

streng Vinter være umulig at forhindre Frysning, da undlader man kun at lede Vand i Tragterne, og anbringer en Tonde i Cisternen. Indretningen vil da i det ugunstigste Tilfælde, endnu være lige saa hensigtsmæssig som de uu i mange nye Huse anbragte Indretninger. For at Cisternernes Udtømmelse ikke forsommes, men foretages regelmæssig hver Dag vilde det være raadelig dertil at ansætte faste Folk. En Mand vilde let kunne besorge 200 Huse daglig, og kunde for denne Tjeneste be tales med circa 9 aarlig pr. Huus. Da Natterenovationen nu aarlig i Gjennemsnit koster 6-7 Rdl. pr. Huus saa vilde altsaa den foreslaaede Maade, foruden de ovrige Fordele, med- fore en Be s p a r e l s e for Huu s e i e r ne . Det af os i Foregaaende udviklede Cloaksystem vilde medfore de folgende væsentlige Fordele: 1) Stdrre Reenlighed i Huse og Gaarde. 2) Afskaffelsen af den nuværende Natterenovation. 3) Ingen urene Aflob ledes i Byens Rendestene, og den nu saa ubehagelige Uddunstning fra disse, ophorer aldeles, da de kun skulle bortlede Regnvand. 4) Oversvømmelse af Gader og Kjeldere forebygges. o) Havnen og Canalerne holdes frie for alle urene Udlob. 6) Jordbunden udtorres, hvorved Bygninger og navnlig Kjæl- dere forbedres i hoi Grad. Forend vi ved Overslag vise, for hvad Bekostning Com- munen kan opnaa de nævnte Fordele, er det nodvendig at bemærke, at alle Cloaker og ovrige Anlæg i Gaderne, og en Huuscloak af 15 Alens Længde ind i h v e r E i e n d om be kostes af Communen, hvorimod Watercloset og andre Ind retninger i Husene ere denne uvedkommende og bekostes af Eieren. Den nærværende Plan indbefatter ikke Christians havn eller Forstæderne. Christianshavn vil som for bemærket danne et særskilt Cloaksystem, og Forstæderne, hvor Cloaker

10 endnu ikke er en saa bydende Nødvendighed som i Byen, kunne senere let sættes i Forbindelse med Byens Cloaksystem. Vi vilde finde det hensigtsmæssig, i Byens Gader forst at bygge Cloakerne og derefter, forend Grunden indfyldes, at lægge Vand- og Gasrorene i samme Groft, 2-3 Fod fra hinanden. Kun paa den Maade er det mulig at udfore Arbeidet samlet, uden aldeles at spærre Gaderne. Man har tidligere forcslaaet at lægge Cloaken i Midten, Vandroret paa den ene og Gasroret paa den anden Side af Gaden, fordi det erklæredes for skadelig at lægge Vand- og Gasror nær hinanden. Dette Forslag beroer paa en urigtig Opfatning af Forholdene i nogle engelske Byer. I London og andre Steder ere de allerede temmelig gamle Vandlednings-Anlæg indrettet saaledes, at en, i hvert Huus anbragt Vandbeholder daglig fyldes, ved at lede Vandet ind i det til Gaden horende Hovedror. Naar alle Beholdere ere fyldte, aflukkes Tilstrømningen. Der er altsaa den storste Deel af Dagen intet Vandtryk i Roret, og naar et nærlig gende Gasror er utæt, saa kan Gassen trænge ind i Vandroret. I de nyere Vandledninger derimod, og ligeledes i den, for Kjobenhavn paatænkte, Vandledning, ere alle Vandror stedse fyldte med Vand under et meget stærkt Tryk; det er derfor umulig at Gas fra en utæt Gasledning kan trænge ind i samme, og man kan uden Betænkning lægge Vand- og Gasror i ganske ringe Afstand fra hinanden i samme Groft, hvorved det forst bliver fordeelagtig at udfore saadanne Værker samlede. Naar denne Fremgangsmaade folges ved Vand- og Gas- Værkerne i Kjobenhavn da vil Cloak-Anlægget for de nævnte Værkers Vedkommende spare circa 50,000 Rdl. Ifald Cloaksystemet kommer til Udforelse vil det ikke være nodvendig at bygge Rendestenene af den, nu i Ostergade Vimmelskaftet etc. anvendte Construction, der koster 6 Rdl. 3 $ pr. lobende Alen Rendesteen. Man vil i alle Byens Ga

11 der kunne noies med Rendestene af en simplere Construction, der koste omtrent 3 Rdl. pr. Alen. Den derved tilveiebragte Besparelse, 3 Rdl. 3 $ pr. Alen Rendesteen eller 7 Rdl. pr. Alen af Gadernes Længde andrager for Byen (uden Christi anshavn og Forstæderne) en rund Sum 250,000 Rdl., der saa- ledes bliver disponibel til Cloak-Anlæget. Det betydelige Quantum overflødig Jord, der ved Byg ning af Cloakerne vil være at bortskaffe, kan fordeelagtig af hændes til Huuseiere, for dermed at fylde gamle Latringru ber hvor det er fornødent. Skulde det nogensinde blive mulig at udskille de, i Cloak- vandet indeholdne Gjodningsstoffer, da kan en saadan Frem- gangsmaade let bringes i Anvendelse ved det her foreslaaede Cloaksysteem. Nogle faa Gader, nemlig Nybors, Bag Borsen, den yderste Ende af Nyhavn, og St. Anna Plads, samt Qvæsthuusgaden og Toldbodgaden kunne paa Grund af deres lave Beliggen hed ikke faa Aflflb til Cloaksystemet. Disse Gader maae for synes med Regnvandscloaker, der umiddelbart udmunde i Hav nen; og Latringjodningen fra samme udfores i Tonder. Christianshavns Cloaksystem vilde være at indrette paa samme Maade som Kjøbenhavns, med et Udlob udenfor Lan gebro og et Udlob ved Sextus Batteriet. At lade Christians havns Cloaker udmunde paa Ostkysten af Amager vilde ikke være hensigtsmæssig, fordi Vandet der kun har en meget ringe Dybde. Det vilde der idetmindste være nodvendig at lede Cloaken 1200 Alen ud fra Stranden.

KJØBENHAVNS

C lo a k b u n d e n s D y b d e u n d e r J o rd en .

Cloakens Beliggenhed.

F a ld .

9—12'. 9— 13'. 9—14'. 9—15'.

Ryssensteens Bastion til Citadels-Pynten.. Horizontal.

1: 150. 1: 130. 1: 100. 1:110. 1: 100. 1: 125. t :220. 1:100. 1 :160. 1: 150. 1:100. 1: 200. 1 : 200. 1: 220. 1: 200. 1: 400. 1.400. 1:400. 1:400. 1: 400. 1:400. 1:400. 1: 220. 1: 300.

Vestervold — Stormgade............................... Larsbjørnstræde — Yandkonsten................ Nørregade — Frederiksholtnscanal .............. Fiolstræde — Knabrostræde........................... Klosterstræde — Naboløs . . . . ...................... Frederiksberggade — Amagertorv................ Vimmelskaftet — GI. Amagertorv............... Lille Helfiggeiststræde..................................... Kultorvet — Østergade................................... Aabenraa -*■ Østergade — Nicolaigade . . . Kongens N ytorv............................................ Gothersgade — Kongens Nytorv................ KronprindsesBegade — Dronningens Tver- g ad e............................................................. Kokkegade — Academiegade........................ Meriansgade - Academiegade...................... Amaliegade — Blancogade........... ................. St. Annæ Plads .................................................. Nyhavn Byens S id e .......................................... Holmens Canal................................................... Reverentsgade — Laxegade.......................... Nellikegade — Dybensgade.......................... Nellikegade — Hummergade........................ Gammelstrand..................................... ............... Christiansborgslot — Frederiksholmscanal.

1OT-<

10'.

9 - 1 1 '.

10'. 10'.

9—12'.

frivH

10'.

10— 12'.

8—12'.

orH

1CO

8—10'. 8—10'. 8—10'. 8—10'. 8—10'. 8—10'. 8—10'. 8—12'. I00

OrH

10'.

CLOAKSYSTEM.

L æ n g d e a f g la s e r e d e R ø r .

L æ n g d e a f m u r e d e C lo a k er.

S o»"

S m w , cJ r-4

VI. Klasse. 9 Diameter.

VI. Klasse. 12" Diameter.

å x l J CO G *

“ X ► «

g X H

I. Klasse.

II. Klasse.

4 6 ' X 3 .

5 ’ Diameter.

11050'.

1100'. 1800'.

600'.

•t

800.

900. 600.

1100.

300.

1320.

860.

700.

-■

300. 800.

Mindre

1200.

400.

Side Cloaker.

350.

300.

Aflednings-Rør

Samlet

600.

fra Huse og

Længde.

800.

1000.

Gaarde, forsaavidt

1000.

400.

1000.

tt % tt

de vedkomme

„

450.

Communen.

980.

1170.

900.

Samlet

400.

1000.

Længde.'

550.

450.

560.

370.

880. 500. 450. 400. 4 r,0.

500.

.100.

450.

350.

ti '

250.

250. 300.

tt v

200000'.

80000'.

900.

200000'.

80000'.

11050'. 500'.

4160'. 9500'. 16630'.

KJØBENHAVNS CLOAKSYSTEM.

OVERSLAG.

Rdlr. * (*

Rdlr. ¥

11050 Fod Cloaker, 5' Diameter å 11 */aRdlr. 127075. tt tt Mole, 400 Fod lang, ved Citadelspynten 27000. tt tt 2 Dampmaskiner, 8 Hesteskraft hver, med

2 Kjedler, Drivværk og Skovlhjul, ved Citadellet....................................... 1 Cloaksluse, 5' Diameter.......................... Maskinhuus, Skorsteen&Bolig for Maskin- mesteren.................................................. Vagthuus, ved Cloakens nordre Udløb .. Mole, 200 Fod lang, ved ltyssensteens Bastion.................................................... 2 Dampmaskiner, 8 Hesteskraft hver, med 2 Kjedler, Drivværk og Skovlhjul, ved Ryssensteens B astion.................. 1 Cloaksluse, 5' Diameter........................ .. Maskinhuus, Skorsteen& Bolig for Maskin mesteren ................................................ Vagthuus, ved Cloakens søndre Udløb .. 500' Cloaker af 11. Klasse å 10 Rdlr. 2 Mk. 4160' dito af III. dito k 7 Rdlr. 3 Mk. 9500' dito af IV dito a 5 Kdlr. 3 Mk. 16630' dito af V. dito a 3 Rdlr..............

6000. tf 1000. tt 4000. tt 500. tt

tt tt

13500. tt

6000. tt 1000. tt 4000. tt 500. tt 5250. tt 31200. tt 52250. tt 49890. tt

tt tt

80000' glaserede Steentøisrør, 12" Dia- meter, k 2 Rdlr. 3 Mk....................... 200000. tt tt 200000' dito dito, 9 " dito, å 2 R dlr... 400000. tt tt 100 Rensningsdere, & 40 Kdlr.................. 4000. tt tt 600 Rendesteensnedløb, å 50 Rdlr........... soooo; tt tt 300000 Stkr. 2 " Draiiirør, a 10 Rdlr. pr. Mille ................................................ 3000. tt tt Sammes Nedlægning ved Siden af de glaserede Rør . . . . • ...................... 400. • tt 3 Skyllebasiner med tilhørende Rør & V entiler.................................................. 6000. tt tt El'ectrisk Telegrafledning imellem Ma- skinerne.................................................. 4000. tt tt Uforuseete Udgifter 5 °/o .......................... 48828. tt tt Iugeuieur og Bureau-Udgifter 5 °/o......... 48828 tt tt

1074221 tt

Besparelse ved at anlægge Vand, Gas og Cloakrør i samme Grøft ....................

—--- - — —

50000. tt

Besparelse ved Anlæg af Rendestene i Gaderne.......................... ....................... 250000. tt tt Anlægs-Capitalen Rdlr.

774221. ft

Rdlr. * 0

Rdlr.

AARLIGE DRIFTS-UDGIFTFR. 4 % Renter af 774221 Rdlr...................... 1 % Reparation og Vedligeholdelse . . . . Inspecteuren................................................... 2 Maskinmesters å 600 Rdlr..................... 1200 Tdr. Kul til Dampmaskinerne å 8 Mk......................................................... Olie, Talg, etc................................................ 2 Vagter ved Cloakudløbene å 350 Rdlr. 20 Betjente a 300 Rdlr.............................. Rensning og Skylning af Cloakerne . . . . Ufornseete U dgifter..................................... AARLIGE INDTÆGTER. Cloakskat, (incl. Latrinernes Pasning) ‘/io p. C. af EiendommenesAssu- ranceværdi i Kjøbenhavn (excl. Chri stianshavn) 52,0000u0 Rdlr................ Besparelse i Rensning af Rendestene, Tverkister og Vedligeholdelse af Rendesteensbrædter............................

30969.

7742. tf 2500. ff 1200. ft

1600.

400. ft 700. tt 6000. tf 2000. tt 2000. tt

55111. ,/ ,/

52000. tt tt

3500. tt

55500. it v

Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20-21 Page 22-23 Page 24

Made with FlippingBook flipbook maker