DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

sin afsked i 1914, hvormed et langt og overordentlig betydnings­ fuldt arbejde her ved Højskolen afsluttedes — dels gennem direkte videnskabelig forskning, dels gennem undervisning af mange å r­ gange af studerende. En skildring af Bernhard Bangs levnedsløb og videnskabelige indsats er givet på 100-årsdagen for hans fødsel i 1948 af H. C. Bendixen (se Medlemsblad f. Den danske Dyr­ lægeforening 31 (1948): 289—315). Ved Bangs fratræden ophørte tillige personalunionen med Forsøgslaboratoriets bakteriologiske Afdeling, der for øvrigt var en frugt af Bangs initiativ. Hermed viste imidlertid den uheldige side af nævnte kombina­ tion sig, idet efterfølgeren, Oluf Bang, til sin rådighed kun havde Den medicinske Kliniks staldlokaler samt det ved klinikkens 3. a f­ deling beliggende lokale, der var beregnet til opbevaring af instru­ menter og journaler samt til foretagelse af simple mikroskopiske undersøgelser, urinundersøgelser m. m., og som for øvrigt også stod til rådighed for lederen af Kirurgisk Klinik. Som gæst kunne Oluf Bang fortsætte sit forskningsarbejde på Forsøgslaboratoriets bakteriologiske Afdeling; men det måtte være af stor betydning at indrette et til klinikken knyttet laboratorium på Højskolen. Ved dennes udvidelser i årene 1918—26 lykkedes det at virkeliggøre dette ønske, således at det nuværende Laboratorium for speciel Patologi og Terapi kunne tages i brug i 1922, samtidig med at også sygestaldpladsen i Den medicinske Klinik blev forbedret. Der var hermed i direkte tilknytning til det undervisningsmæssige arbejde med de syge dyr i klinikken skabt et forskningssted, ligesom de mere tidssvarende lokaleforhold muliggjorde påkrævede forbed­ ringer af den kliniske undervisning. En beskrivelse af de i 1922 fuldførte nybygninger findes i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles årsskrift 1926 (pp. 96—99: bygningen for medicinsk klinik og laboratoriet for speciel patologi og terapi samt pp. 108—109: isolationsstalden). Udover de be­ skrevne nybygninger stod 4 staldrum i de to nærmestliggende ældre bygninger til klinikkens rådighed, således at der findes de nødvendige muligheder for isolation af patienter af forskellige sygdomskategorier. Staldene er den dag i dag stadig indrettede med spiltove og boxe tilpassede for heste, hvilket system har vist sig praktisk og tilpasseligt også til anbringelse af sygt kvæg, min- 205

Made with