DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Den kliniske undervisning er blevet stærkere præget af anven­ delse af diagnostiske laboratoriemetoder. De studerende har le j­ lighed til selv at prøve sådanne mere almindelige metoder i til­ slutning til patientundersøgelser. Siden 1923 har der været afholdt kursus i klinisk mikroskopi, ligesom det kliniske propædeutiske kursus er udvidet. Af stor betydning herfor har det været, at kli­ nikken i 1944 fik normeret en reservedyrlæge foruden assistenten. Endvidere blev der i 1945 oprettet en laboratorstilling i klinisk kemi for en dyrlæge med specialuddannelse i biokemi. Hvad den mere teoretisk prægede del af undervisningen i speciel patologi og terapi angår, er afsnittet med forelæsninger, eksaminatorier og kollokvier vedrørende fjerkræsygdomme i 1950 blev afgivet til forstanderen for Laboratoriet for Fjerkræunder­ søgelser, hvilket måtte anses for naturligt under hensyn til den stærke udvikling, som fjerkræavlen efterhånden havde opnået. Endvidere blev forelæsninger over de mindre husdyrs sygdomme (hund, kat m.fl.) samt pelsdyrsygdomme afgivet til den i 1957 udnævnte professor og forstander for Klinikken for mindre Hus­ dyr. Tilbage under professoratet forblev herefter forelæsninger, eksaminatorier og kollokvier vedrørende de dyrearter (hest, kvæg, mindre drøvtyggere og svin), som svarer til Medicinsk Kliniks patientmateriale. Den stedfundne udvikling, navnlig af kvæg- og svineavlen, retfærdiggør fuldt ud en stærkere koncentration om­ kring disse dyrearters sygdomme. Det forskningsarbejde, som indtil 1922 blev udført af afdelin­ gens videnskabelige ledere, havde som nævnt sin basis på den indtil dette tidspunkt eksisterende bakteriologiske afdeling på Forsøgslaboratoriet. Da en blot nogenlunde udtømmende omtale af dette arbejde ikke kan finde plads ved denne lejlighed, skal der for Bernhard Bangs vedkommende henvises til foreliggende litteratur, idet det samtidig bemærkes, at hans klassiske bane­ brydende arbejder, f. eks. vedrørende bekæmpelsen af kvægets tuberkulose og opdagelsen af årsagen til kvægets smitsomme kast­ ning (den bovine brucellose) findes omtalt i Højskolens festskrift, 1858—1908 (pp. 502—508). Da Oluf Bang tiltrådte som professor i 1914, havde han været assistent i Højskolens klinikker fra 1905 til 1913 samt tillige ved Forsøgslaboratoriets bakteriologiske Afde-

209

14

Made with