KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

196

Hoveder og Masser af Ben og med Stolthed til sidst fremviser sit kæreste Barn: en Guldfisk med opadkrummet Hvirvelsøjle. Da var det sublime naaet og ingen havde et Ord at sige. Ganske paafaldende er det at se, hvor mange af Foredragsholderne, der egentlig hørte hjemme i det kgl. medicinske Selskab. Der mangler næsten intet af dettes berømte Navne, og man faar det Indtryk, at de unge Læger ikke tilnærmelsesvis spillede den Rolle, de oprindelig havde tænkt sig, og at Adskillelsen mellem de to Selskaber var en ganske kunstig, selv om den op­ rindelig havde haft sin Berettigelse.

Ved Resolution af 7. Juli 1840 bestemtes det, at Bidstrupgaard skulde til­ høre Københavns Kommune og at Hospitalet der skulde benyttes til Ind­ læggelse af afsindige, men det bestemtes rigtignok tillige, at ogsaa afsindige, der ikke hørte under København, skulde kunne modtages der mod passende Betaling, og at der skulde oprettes Anstalter for Sjælland, Møen og Lolland- Falsters Stift, bestemte til de Patienter, der ikke var egnede til Optagelse i Bistrup. Selv om disse Bestemmelser var meget mangelfulde og i flere Hen­ seender ikke heldige, rejste de dog Sindssygespørgsmaalet her i Landet, og Philiatrien, der altid havde Øret aabent for hvad der var oppe i Tiden, udsatte da 1841 en Prisopgave om hvilke Forholdsregler kunne ønskes trufne saavel fra det offentliges Side, som af private for at til Veje bringe en bedre Behand­ ling og Forplejning af Sindssvage i det egentlige Danmark? Andre Ting var ogsaa bragt i Forslag, saaledes en Skildring af de nyere patologisk-somatiske Undersøgelser over Blodet og deres Indflydelse paa Patologi og Terapi, en Beskrivelse af den danske Medicinalforvaltning og flere andre, men denne valgtes, aktuel som den var. Man saa imidlertid tydeligt, at Opgaven, som Ordlyden var stillet, kunde foranledige Besvarelser af saare forskellig Art, og man præciserede derfor, at man ønskede, at de konkurrerende vilde under­ søge Midlerne til ved pludseligt indtrædende Afsindighed hurtig at kunne anbringe de syge paa en saadan Maade, at baade det øvrige Samfund sikredes mod dem, og at der blev sørget for deres Helbredelse, og endvidere paa hvor­ ledes man kunde lette de syges Adgang til Behandling og Forplejning i det senere Forløb, navnlig hvorledes man skulde skaffe de inkurable nogenlunde Livsbetingelser. Ligeledes ønskede man, at der skulde tages fortrinligt Hensyn til hvorvidt de allerede bestaaende Stiftelser kunde benyttes og med hvilke pekuniære Opofrelser de kunde udvides og forbedres efter Tidens Krav, samt hvilken Andel af disse Foranstaltninger, man maatte ønske og tillige kunde vente overtagen af Privatmænd.