SaaBySomBorger

15 Valpladsen til Folket og drog i Flok og Skare til Regensen, hvor de ringede-Storm paa Gaardens store Klokke, alle Beboerne strøm­ mede til, og saaledes forstærket mødte man op paa Krigsskue­ pladsen og forlangte ved Parlamentæ rer Voetmann løsladt. Det vilde Flindt naturligvis ikke. Han gav Ordre til at rydde Gaden, og snart var Folkemængden dreven op paa Amagertorv. Ved Synet af Slottet tik Studenterne en Idé. De vilde tale med Kron­ prinsen, og i Spidsen for en mægtig Folkeskare, der straks voksede, drog de op mod Slottet, hvor det dog lykkedes den vagthavende Major at faa lukket Portene, uden nogen slap ind. To Studenter, tilfældig valgte af Hoben, fik strax Audiens, men Kronprinsen mente ikke at kunne gøre noget for Voetmanns Løsladelse, før hans Sag var undersøgt. Efter det Svar drog man hujende og skrigende ned ad Købmagergade igen og derfra til Københavns Kommandant, der sendte Løjtnant Oldeland til Hest med Folk til Raadhuset for at faa Studenten frigivet. Da Flindt nægtede det, svarede Folk med en Regn af Sten mod Raadhusets Ruder, og den ulykkelige Løjtnant Oldeland, der bragte Svaret, blev ilde medtaget, hans Pisk blev afreven. Forskrækket for han op igen til Flindt, og da denne var lige stiv, raabte Løjtnanten ud over Gammeltorv, at paa hans Ansvar vilde Studenten blive løsladt. Endelig gav Flindt efter, og nu bar Studenterne Voetmann til Regensen i Triumf, medens en Flok Læredrenge drog til Politi­ mesterens Gaard i Raadhusstræde og slog Ruderne ind. Selve Affæren var dermed forbi. Den fik dog naturligvis sit Efterspil, idet en Kommission nedsattes. Overfor denne forløb Flindt sig igen, idet han stadig i sine Rapporter skelnede mellem »Pøbelen« o: Studenterne og »den gemene Pøbel« o: de andre. Men det mærkeligste vår, at fremragende Mænd, f. Eks. Medlem af Theaterdirektionen Rosenstand Goiske, vidnede mod Politiet, og andre, som Balletmester Galeotti og hans Datter, der boede paa Købmagergade, nægtede at vidne, fordi Politiets og Militærets Optræden var saa raa, at de havde maaitet forlade Vinduerne. Følgen var først og fremmest, at Flindt blev suspenderet. Student Michelsen blev frikendt, fordi han kun havde hjulpet sin Ven. Hagerup fik 30 Rdls.’ Mulkt til Politikassen, Løjtnanten skulde bøde en Maaneds Gage til det kgl. danske Krigshospitals Kasse, og Hagerup skulde for hans videre Tiltale i denne Sag være fri. Studenterne Wieck og Stellens skulde af Universitetets Rektor